Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets studietur i første halvår af 2026

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til, at udvalget deltager i to studieture i løbet af valgperioden 2026-2029, og at første studietur afholdes i første halvår af 2026. Forvaltningen foreslår, at turen tager udgangspunkt i udvalgets visions tema om "klimastrategi" og med Stockholm som destination ud fra sammenlignelige nordiske målsætninger, fx på klima, og tilgange, der kan inspirere byudvikling og kommende strategier.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har tradition for at tage på to studieture i en valgperiode. I forslag til udvalgets mødeplan var der reserveret tid til studieturen fra 5.-8. maj 2026, men udvalget besluttede i den forbindelse, at forvaltningen skulle vende tilbage med forslag til nye datoer for studietur. Forvaltningen foreslår i stedet, at studieturen afholdes 26.-29. maj 2026 med forventet afrejse og hjemkomst om aftenen.

Temaerne for studieturene foreslås at tage afsæt i  udvalgets vision for klima-, miljø- og teknikområdet, ”Vores København”, og der er foreslået fire europæiske byer, hvis arbejde inden for temaerne kan give viden og inspiration for København.

Forvaltningen indstiller temaet ”Klimastrategi” og Stockholm som destination med afsæt i, at:

Stockholm kan give inspiration til implementering af Klimaplan 2035 og af visionens nye strategier for Klimatilpasningsstrategi, Arkitektur- og Planlægningsstrategi, Byliv- og Byrumsstrategi.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets vision prioriterer ambitiøse klimakrav. Stockholm er interessant i forhold til temaet ”Klimastrategi”, da byen har meget ambitiøse klimamålsætninger, der er sammenlignelige med Københavns 2035 mål. Stockholm har vedtaget et mål om at blive klimapositiv senest i 2030 og samtidig halvere byens forbrugsbaserede udledninger. Indsatsen skal ske med fokus på bred inddragelse og klimaretfærdighed. Byen vil også arbejde med en målsætning om fossilfri by i 2040.

Stockholm fremhæves i Københavns Kommunes ressortanalyse for sit Klimaarbejde. Stockholm er ligesom København en del af ” 100 Climate-neutral and Smart Cities” og medlem af C40. Byen integrerer CO₂-reduktion som en central del af sin byudvikling og opfører verdens største træbaserede byområde, ”Stockholm Wood City”. Det fossilfrie byggeri i Slakthusområdet giver samtidig indsigt i byens arbejde med og marked for emissionsfri arbejdsmaskiner.

Stockholm har interessante byudviklingsprojekter som fx Slussen, et trafikalt knudepunkt, som også skal mindske oversvømmelsesrisikoen i Mälardalen og Nörra Djurgardsstaden/Royal Seaport, der omdanner havne- og industriområder bæredygtigt. Stockholms tilgang kan inspirere ift. den kommende klimatilpasningsstrategi. Desuden baseres en del af byens varmeforsyning på store varmepumper, og Stockholm er langt med et CCS-anlæg.

Grundet få rejsedage er det kun Stockholm, der vil kunne nås uden fly, jf. bilag 2, hvor transporttider fremgår.

Alternative temaer for udvalgets studietur
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan vælge, at studieturen skal vedrøre et andet tema og gå til en anden destination, som skitseres i det følgende:

Fokus på visionens tema ”Samarbejde om byen”: Helsinki
Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets vision prioriterer, at borgere kan engagere sig og få indflydelse på byens udvikling samtidig med at afprøve nye veje til at sikre en bred repræsentation og demokratiske processer i udviklingen af byen. Helsinki kan give inspiration til implementering af visionens nye strategier for Arkitektur- og Planlægningsstrategi, Byliv- og Byrumsstrategi, og Bydelshandleplaner.

Helsinki er interessant i forhold til temaet ”Samarbejde om byen”, da de arbejder meget med borgerinddragelse og partnerskaber. Byen fremhæves i Københavns Kommunes ressortanalyse for sin strategiske byudvikling, hvor design og digital innovation anvendes til at inddrage brugernes oplevelser og forbedre services efter et udefra-ind-princip.

Helsinki har en ”Digital Twin”, hvilket er en digital kopi af byen til brug for simulering af, hvordan givne forandringer påvirker byen. Et andet interessant eksempel på en EU-finansieret digital løsning er Omastadi, som giver Helsinkis borgere mulighed for at foreslå og stemme om projekter, der finansieres af et årligt borgerbudget på 8,8 mio. euro (ca. 65 mio. kr.).

Helsinki er desuden udnævnt som verdens mest bæredygtige byer og har fokus på at bygge i biogene materialer herunder træ.

Helsinki kommune ejer 70 % af jorden i byen, herunder over 60.000 sociale boliger, og har en boligpolitik, der øger boligmassen med 6000 boliger om året. De har længe bekæmpet hjemløshed ved at tilbyde permanente boliger til hjemløse som første skridt med mål om nul hjemløshed i 2027.

Fokus på visionens tema ”Plads til byens liv”: Paris
Visionen for teknik- og miljøområdet prioriterer grønne byrum med biodiversitet, fodgængere og cyklister samt plads til hverdagsliv. Paris kan give inspiration til implementering af følgende af visionens nye strategier: Arkitektur- og Planlægningsstrategi, Byliv- og Byrumsstrategi, Strategi for Bynatur, Mobilitetsstrategi og Bydelshandleplaner.

Paris er interessant i forhold til temaet ”plads til byens liv”, da de arbejder strategisk med byrum fx med "15 minutters byen", herunder begrænsning af biltrafik og nedlæggelse af parkeringspladser. Derudover har de omdannet og begrønnet mere end 300 skoleveje.

De arbejder også meget strategisk i forhold til biodiversitet og klimatilpasning, herunder særligt varme-øer.

Paris fremhæves i Københavns Kommunes ressortanalyse for borgerinddragelse og medansvar for sin grønne omstilling. Borgerne har blandt andet haft direkte medbestemmelse og har kunnet stemme om spørgsmål som el-løbehjul, gebyr på firhjulstrækkere og lukning af veje.

Paris har en ny byudviklingsplan, der inkluderer ambitiøse mål ift. almene boliger og flere grønne arealer. Paris har også gode eksempler på transformation af blandt andet lagerhaller og kontorbygninger til almene boliger fx på Quai de Valmy og Îlot Saint-Germain.

Fokus på visionens tema ”En by for alle”: Wien
Visionen for klima-, miljø og teknikområdet prioriterer fællesskab med mangfoldighed og balance. Wien kan give inspiration til implementering af visionens nye strategier for Arkitektur- og Planlægningsstrategi, Byliv- og Byrumsstrategi, og Bydelshandleplaner.

Wien er interessant i forhold til temaet ”En by for alle”, da de arbejder meget med både fysisk tilgængelighed og inklusion. Wien har vundet EU’s 2025 Access City Award, og de har i 25 år arbejdet med kønsinkluderende byplanlægning og design.

Byen er også kendt for sit arbejde med socialt boligbyggeri med fokus på fællesskab. 62 procent af Wiens borgere bor i kommunale boliger eller boliger med kommunalt tilskud.

Wien er god til at regenerere eksisterende, underudnyttede områder, blokke og bygninger. Et tidligere lufthavnsareal er blevet til et nyt kvarter, Aspern Urban Lake City. I kvarteret etableres der 20.000 boliger og 20.000 arbejdspladser. Wien arbejder også med arealomlægning fx i Breitenlee til Natura 2000.

Wien har desuden flere gange vundet ”verdens mest liveable by”.

Politisk handlerum
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan vælge forvaltningens alternative forslag til tema og destination, eller eventuelt foreslå alternative temaer og destinationer.

Udvalget kan desuden vælge, at studieturen afholdes fx den 5.-8. maj 2026 (jf. KTU 12. januar 2026).

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Udgifter til studierejser afholdes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetramme.

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, går forvaltningen i gang med den konkrete rejseplanlægning. Udvalget forelægges i foråret 2026 endeligt program for studieturen.

Borgerrepræsentationen forelægges, inden turen finder sted, indstilling om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Udvalget forelægges på et senere tidspunkt indstilling om udvalgets anden studietur i valgperioden, herunder forslag til temaer og destinationer.

                                          Søren Wille

                                                            / Karsten Biering Nielsen