Støtte til bygningsfornyelse 2026
Der skal tages stilling til den årlige tildeling af støtte til bygningsfornyelse i Københavns Kommune. Tildeling af støtte til renovering af 725 boliger i 24 ejendomme er for første gang prioriteret i henhold til administrationsgrundlaget for bygningsfornyelsen. Tildelingen vil bl.a. medføre etablering af bad, udbedring af kritiske brandforhold, løft af udsatte boliger og energibesparelser. Sagen er en tilbagevendende årlig sag og har ikke særlige opmærksomhedspunkter i år.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,
- at der gives støtte til bygningsfornyelse af 24 ejendomme med i alt 725 boliger, jf. bilag 2.
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der overføres og frigives en udgiftsbevilling på 75,6 mio. kr. til bygningsfornyelse af de 24 ejendomme. Midlerne frigives på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet og bilag 3.
- at driftsudgifterne på 1,7 mio. kr. afholdes på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling ”Efterspørgselsstyrede overførelser” til at afbøde huslejestigninger via indfasningsstøtte i to ejendomme med 67 private udlejningsboliger, jf. bilag 4.
Problemstilling
Københavns Kommune bevilger hvert år støtte til renovering af private boligejendomme. Støtten til bygningsfornyelse skal med udgangspunkt i byfornyelsesloven indfri de politiske ambitioner for udviklingen blandt byens eksisterende andels- og ejerforeninger samt små og mellemstore private udlejningsejendomme. Fokus er på sunde og sikre boliger til københavnerne, bevaring og fornyelse af hverdagsarkitekturen, grøn omstilling samt at styrke boligforeningernes egen handlekraft, som udgør de fire overordnede temaer i Administrationsgrundlag for Bygningsfornyelsen (TMU 25. maj 2025, vedhæftet som bilag 5). Med dette års bygningsrenoveringspulje er det første gang, at administrationsgrundlaget er implementeret gennem samtlige dele af ansøgningsprocessen. Administrationsgrundlaget beskriver principper for indsatsen, som bygger på byfornyelsesloven i samspil med relevante kommunale strategier og handleplaner. Støtten gives ud fra en samlet vurdering af behov og potentiale i konkrete ejendomme i henhold til grundlagets fokustemaer.
Løsning
Bygningsrenoveringspuljen er en årlig pulje, som støtter større renoveringsprojekter i andelsforeninger, ejerforeninger og private udlejningsejendomme. Renoveringsarbejderne kan fx være istandsættelse af facade, udskiftning af tag, tilslutning til fjernvarme og etablering af bad og toilet i de lejligheder, der mangler. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen screener ansøgerne og prioriterer dem efter de prioriteringskriterier, som udmønter temaerne i administrationsgrundlaget for Bygningsfornyelsen. Prioriteringen tager udgangspunkt i en pointgivning, som er samlet under følgende overskrifter (se bilag 2 for uddybning af kriterier og gennemgang af de støttede ejendomme):
- Sikkerhed, sundhed og manglende wc/bad (op til 12 point).
- Grøn omstilling og klimatilpasning (op til 12 point).
- Generel nedslidning og arkitektur (op til 5 point).
- Boligsociale forhold (op til 5 point).
- Demonstrationsprojekt (op til 3 point).
Forvaltningen har i år modtaget 105 ansøgninger til bygningsrenoveringspuljen. De 24 ejendomme, som indstilles til støtte i år, er beskrevet enkeltvis i bilag 2. Alle renoveringsprojekter har fået opbakning fra min. 50 % af beboerne i de respektive ejendomme. Ingen projekter forventes at medføre permanent genhusning. Med støtten opnås bl.a. at:
- Der etableres 60 bad fordelt på 12 ejendomme, som mangler.
- Kritiske brandfarlige forhold i 11 ejendomme bliver afhjulpet, herunder ved brandsikring af mangelfulde entredøre, udbedring af huller i brandsektionsvægge og reparation af brandkamme.
- Renoveringer understøttes i 19 ejendomme, som ellers kan have svært ved at løfte et renoveringsprojekt selv (point for ”boligsociale forhold”). 10 ud af de 24 ejendomme er mindre boligforeninger med færre end 20 boliger. Herudover er nogle ejendomme placeret i udsatte byområder, og andre har en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet.
- Ejendommene opnår gennemsnitlige forventede energibesparelser på 16,3 kWh/m2 pr. år og en samlet energibesparelse på 959 MWh/år. Det svarer til den energi, det kræver at opvarme ca. 17 gennemsnitlige danske parcelhuse i ét år.
Støtte til udlejningsejendomme
Ud af de 725 boliger, som indstilles til støtte, er 67 udlejningsboliger i to ejendomme. Da renoveringerne gennemføres med kommunalt tilskud, skal kommunen godkende de huslejestigninger, som er et resultat af projektet. Huslejestigningerne skal i henhold til Byfornyelsesloven fastsættes efter lejelovens bestemmelser om omkostningsbestemt leje. De kan dermed ikke danne grundlag for omlæggelse til markedsbestemt leje. Samtidig indfases huslejestigningen gradvist overfor de eksisterende lejere henover en 10-årig periode, hvilket der afsættes en budgetramme på 1,7 mio. kr. til, jf. bilag 4. Udlejeren skal tilbagebetale den kontante støtte, hvis ejendommen sælges indenfor 20 år.
Den samlede støtte til bygningsfornyelse af de 24 ejendomme er opgjort til 75,6 mio. kr. Med ejernes egenfinansiering på 250 mio. kr. bliver der på baggrund af denne beslutning samlet investeret 325,6 mio. kr. i bygningsrenoveringer i København.
Tilbagebetaling af støtte
Når der ydes offentlig støtte til private ejendomme, ydes støtten til bygningen og til byen og ikke til de private bygningsejere, hvilket beskrives i byfornyelsesloven som et grundprincip om, at der ikke må kunne kapitaliseres på offentlig støtte. Ved salg eller ejerskifte med fortjeneste indenfor 20 år skal den kommunale støtte derfor betales tilbage. Der bliver tinglyst en deklaration på ejendommen om hel eller delvis tilbagebetaling i henhold til Byfornyelsesloven, som uddybet i bilag 2. Midlerne tilbageføres til bygningsfornyelsens opsamlingskonto og kan herefter anvendes til nye projekter (jf. Byfornyelsesredegørelse 2025, TMU-portalen den 9. maj 2025). Kravet om tilbagebetaling gælder ved salg af den samlede ejendom for andelsforeninger og udlejningsejendomme, men i ejerforeninger ved salg af hver enkelt ejerlejlighed.
Ejendomme, som ikke indstilles til støtte
For at forhindre at unødigt mange boligforeninger bruger ressourcer på at udarbejde detaljeret ansøgningsmateriale, har Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen screenet de indledende 105 ansøgninger og inviteret cirka halvdelen til at indsende en kvalificeret ansøgning, som udarbejdes i dialog med forvaltningen. I den proces har flere ansøgere valgt ikke at fremsende en kvalificeret ansøgning i år, fordi der var brug for længere tid til at modne projektet i foreningen. De i alt 24 modtagne kvalificerede ansøgninger er alle indstillet til at modtage støtte. De ejendomme, som ikke blev inviteret til at indsende kvalificeret ansøgning og derfor ikke indstilles til støtte, fremgår af bilag 2 (side 62).
Politisk handlerum
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan afvise at give støtte til et eller flere projekter. I så fald vil forbruget fra bygningsfornyelsens anlægsramme være mindre, og restmidlerne vil i stedet anvendes til støtte af fremtidige bygningsfornyelsesprojekter.
Økonomi
Med denne beslutning overføres og frigives i alt 75,6 mio. kr. fra byfornyelsesrammen. Der anvendes 75,6 mio. kr. fra “Bygningsfornyelser, anlægsramme”. De samlede bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3. Beslutningen om bygningsfornyelse og finansiering af udgifterne sker i medfør af lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021 om byfornyelse og udvikling af byer.
Bygningsfornyelsessager er omfattet af anlægsmåltallet, men kan ikke sættes i bero efter ejendomsejer har modtaget tilsagn og overholder de forpligtigelser, der følger af tilsagnet (jf. bekendtgørelsen om udbetalinger i byfornyelsessager). Klima-, Miljø- og Teknikudvalget vil således ikke have mulighed for at sætte disse projekter i bero, efter tilsagn er givet. Anlægsmåltal i 2028-2030 skal findes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets eget anlægsmåltal. Der sker erfaringsmæssigt et vist frafald af projekter inden tilskuddet udbetales, da deres gennemførsel er afhængig af de private bygherrers økonomi. Ved frafald tilbageføres midlerne til kontoen “bygningsfornyelser, mer-/mindreforbrug”, hvorfra de løbende kan gendisponeres til nye bygningsfornyelsesprojekter.
Videre proces
Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen give tilsagn til ansøgerne. Alle projekter får løbende tidsfrister for hver fase og en overordnet rammefrist for byggeriets færdiggørelse. Hvis disse ikke overholdes, kan kommunen i henhold til byfornyelsesloven annullere tilsagnet. Bygningsrenoveringsprojekterne forventes at være gennemført og regnskabsgodkendt senest ultimo 2030.
Søren Wille
/ Peter Højer