Justering i takstfordeling for udeserveringsarealer ud fra restaurationens størrelse
Restauratører i København, der får tilladelse til udeservering på offentligt vejareal, betaler et gebyr herfor. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skal tage stilling til at fastholde den nuværende takstfordeling, efter at forvaltningen har undersøgt mulighed for at justere ift. restaurationens størrelse. Forvaltningen vurderer, at den efterspurgte differentiering mellem mindre og større restaurationer vil være i modstrid med forvaltningsretlige principper og derved ikke lader sig gøre.
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,
- at der ikke kan justeres i takstfordelingen for udeserveringsarealer ud fra den nuværende takstmodel.
Problemstilling
Betaling af gebyr for udeservering på offentligt vejareal er politisk vedtaget i Borgerrepræsentationen den 1. februar 2024 og trådte i kraft den 1. januar 2025. Gebyret dækker kommunens faktiske udgifter til administration, sagsbehandling, opmærkning og tilsyn med udeserveringer i byen. Gebyret er sammensat af en række faste og variable elementer, men der skelnes ikke mellem større og mindre restaurationer. Teknik- og Miljøudvalget anmodede den 24. november 2025 om sag til politisk beslutning om muligheden for at justere i takstfordelingen på udeservering, så mindre restaurationer betaler et lavere gebyr, samtidigt med at forvaltningens udgifter til drift og administration af ordningen dækkes.
Løsning
Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at justere i den nuværende takstfordelingsmodel, så der kan skelnes mellem gebyr for hhv. mindre og større restaurationer. Det er i ønsket til denne indstilling fra det tidligere udvalg ikke specificeret, hvad der skal definere hhv. mindre og større restaurationer, altså om det fx skal være størrelsen på en restaurations mulige udeserveringsareal, restaurationens omsætning eller andet. Uagtet dette er forvaltningens juridiske vurdering, at den ønskede justering vil være i modstrid med forvaltningsretlige principper, lige meget hvilket kriterium man måtte lægge til grund for en skelnen mellem større og mindre restaurationer. Ønskes gebyret reduceret, skal besparelsen tilgodese alle restaurationer med mulighed for udeservering. Forvaltningen redegør for gebyrets tekniske sammensætning, den juridiske baggrund for, hvorfor der ikke kan skelnes mellem store og små restaurationer og et politisk handlerum, der tilstræber særligt at tilgodese restaurationer med mindre arealer til udeserveringer.
Den 1. januar 2025 trådte en politisk vedtaget finansieringspraksis for tilsyn og takstfastsættelse for udeservering på offentligt vejareal i kraft. Gebyret gælder for tilladelse til udeservering på offentlig vej og dækker kommunens faktiske udgifter til administration, sagsbehandling, opmærkning af arealer til udeservering og tilsyn med udeserveringer i byen. Gebyret reguleres årligt med afsæt i udgifterne forbundet med ordningen, da det skal dække forvaltningens faktiske udgifter til ordningen.
Byen er delt i to zoner for udeservering. Zone A (Middelalderbyen + Indre Nørrebro) og Zone B (resterende by). Gebyret er forskelligt for de to zoner på baggrund af et større tilsyn i Zone A, hvor restaurationstætheden historisk har givet anledning til flest afledte gener. Gebyret er sammensat af en basistakst der beregnes pr. m2 og en zonetakst som beregnes pr. tilladelse og følger virksomhedens geografiske placering i byen og dermed tilsynstrykket. Se bilag 2 for uddybning af gebyrets sammensætning.
Retsgrundlag
Muligheden for opkrævning af gebyr for udeservering følger af vejlovens § 80, stk. 2, hvorefter der kan opkræves betaling for ikke-trafikal brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed. En eventuel betaling skal fremgå af et regulativ (bilag 3).
Det er et skøn, hvor meget der i det konkrete tilfælde skal opkræves, men kommunen skal tilstræbe, at betalingen modsvarer de direkte og indirekte faktiske udgifter. Dette er løst med den beskrevne takstmodel.
Desuden er kommunen bundet af øvrige regler i vejloven, herunder lovens formål, samt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed. Af sidstnævnte følger, at forvaltningen i sit skøn er forpligtet til at behandle lige forhold lige.
Forvaltningen vurderer på baggrund af navnlig lighedsgrundsætningen, at der ikke kan fastsættes gebyr for udeservering ud fra et ønske om at tilgodese mindre restaurationer, f.eks. således at en mindre restauration ikke skal betale det samme som en stor restauration for samme størrelse udeserveringsareal. Til gengæld kan der besluttes ændringer i den samlede takststruktur, hvorved mindre udeserveringsarealer, ikke restaurationer, tilgodeses. Dette uddybes herunder og skal stilles som medlemsforslag, hvis det ønskes realiseret.
Ændring i den samlede takststruktur for at tilgodese virksomheder med mindre udeserveringsarealer
Forvaltningen anbefaler, at større ændringer i forhold til takstberegningsmodellen foretages i forbindelse med den 3-årige evaluering af tilsynet med udeservering, idet en større omstrukturering kan kræve større justeringer for at kunne understøttes og fungere i praksis. Evalueringen foretages efter tre år dvs. ved årsskiftet 2027/28, som ønsket af Borgerrepræsentationen den 1. februar 2024, og forelægges udvalget.
Forvaltningen ser ét muligt scenario i forhold til at kunne foretage en form for differentiering mellem udeserveringsarealerne.
De første fx 10 m2 af en restaurations udeserveringsareal kan gøres gebyrfrit, hvis der er et ønske om at fremme mulighederne for byliv. Det vil kun være den del af gebyret der er baseret på m2 der kan justeres, da den øvrige del af gebyret er baseret på tilladelsen til udeservering. Vælges denne model skal kommunens mistede indtægt finansieres på anden vis, da forvaltningen stadigvæk vil have de samme udgifter ifm. ordningen. Dette kan umiddelbart kun gøres ved at øge gebyret for de øvrige m2 udeserveringsareal, for herved at kunne dække kommunens faktiske udgifter. Modellen vil således tilgodese restaurationer med mindre udeserveringsarealer, men det vil til gengæld øge gebyret for dem med større udeserveringsarealer.
Det bemærkes at forvaltningen ikke kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem størrelsen på en restaurations udeserveringsareal og størrelsen på restaurationen generelt, fx målt på omsætning, antal ansatte eller indendørsareal.
Det nuværende gebyr er sammensat, så en del af beløbet er bundet op på m2 udeserveringsareal. Det betyder, at man ved at gebyrfritage de første fx 10 m2 af en restaurations udeserveringsareal vil kunne påvirke den del af gebyret som opkræves på baggrund af kr. pr. m2 pr. dag. Ved denne model bliver det altså billigere for restaurationer med et lille udeserveringsareal (op til 10 m2) og dyrere for restaurationer med et større udeserveringsareal (over 10 m2). Her skal det også tilføjes, at restauratører godt kan vælge at ansøge om et mindre areal (under 10 m2), selv om de i realiteten har mulighed for at få tilladelse til at anvende et større areal. Modellen skaber derfor umiddelbart en incitamentsstruktur ift. udeserveringsareal der potentielt kan medføre, at det politisk besluttede tilsyn ikke kan finansieres. Denne vurdering er usikker, da det samtidig er forvaltningens erfaring at langt de fleste restaurationer søger og anvender størst muligt areal til udeservering uagtet gebyr.
Det er imidlertid relevant at bemærke at zonetaksten (som ikke gebyrfritages) udgør den overvejende del af gebyret, og da den er opgjort som et fast gebyr pr. tilladelse, så vil alle ansøgere opleve stort set den samme ændring i gebyret, uanset størrelsen på det område, der er gives tilladelse til udeservering på.
Forvaltningen har udarbejdet beregningsmodeller for gebyrfritagelse på den del af gebyret som opkræves på baggrund af kr. pr. m2 pr. dag på hhv. de første 5 m2, 10 m2 og 15 m2 (bilag 4).
Regneeksempel med gebyrfritagelse for de første 10 m2
En restauration med et udeserveringsareal på 10 m2, som er placeret i zone A, betaler i dag et samlet årligt gebyr på 11.439,10 kr. Vælger man en model, hvor de første 10 m2 gebyrfritages, vil en restauration i zone A med et udeserveringsareal på 10 m2 have en årig besparelse på 2.518,50 kr. og dermed fremadrettet skulle betale 11.439,10 – 2518,50 = 8.920,60 kr. pr år.
En restauratør med et udeserveringsareal på fx 15 m2, som er placeret i zone A, betaler i dag et samlet årligt gebyr på 12.698,35 kr. Modellen, hvor de første 10 m2 gebyrfritages, vil imidlertid medføre, at en restauration med et udeserveringsareal på 15m2 vil have en årlig fordyrelse på 3250,47 kr. pr. og dermed fremadrettet skulle betale 15.948,82 kr.
Da den mistede indtægt på de første m2, der gebyrfritages, skal finansieres via de øvrige m2 udeserveringsareal, vil det resultere i stigninger i basistaksten som anført herunder:
Hvis 5 m2 fritages vil basistaksten stige til 0,90 kr. pr. m2 svarende til en stigning på 30 %
Hvis 10 m2 fritages vil basistaksten stige til 1,28 kr. pr. m2 svarende til en stigning på 86 %
Hvis 15 m2 fritages vil basistaksten stige til 2,25 kr. pr. m2 svarende til en stigning på 226 %
Politisk handlerum
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget kan beslutte
- at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejder en indstilling, der tager udgangspunkt i model beskrevet i løsningsafsnittet, idet der forudsættes ændringer i kommunens takstkatalog til budget 2028. Dette vil kræve, at der stilles ændringsforslag herom. Det vil kunne træde i kraft i 2028, såfremt der findes finansiering i Budget 2028.
Hvis indstillingen ikke godkendes, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen udarbejde en indstillingssag der redegør for en større og mere grundlæggende ændring af takstmodellen.
Økonomi
Denne indstilling har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre med udvalgets beslutning.
Søren Wille
/ Lena Kongsbach