Mødedato: 09.11.2026, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indtægtsbevilling fra den nationale cykelpulje til undersøgelse af ældres oplevelser af utryghed på cykel

Se alle bilag
Pba. af beslutning i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i 2026 er den nationale cykelpulje blevet ansøgt om midler til anlægs- og videns- og innovationsprojekter. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har ansøgt og modtaget tilsagn om ekstern finansiering fra den nationale cykelpulje, administreret af Vejdirektoratet, til videns- og innovationsprojektet ”Ældres oplevelser af utryghed på cykel”. Projektet skal kortlægge viden om ældres oplevelser af utryghed og barrierer for at cykle. Dette er en standardindstilling, da Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at modtage ekstern finansiering, jf. Københavns Kommunes bevillingsregler.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Cykelpuljen på 0,25 mio. kr. for at gennemføre projektet ”Ældres oplevelser af utryghed på cykel”. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,25 mio. kr. på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Ordinær drift, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes Bevillingsregler (BR 3. oktober 2024), fremgår, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale aktiviteter.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget besluttede 16. marts 2026 at ansøge den nationale cykelpulje om midler til anlægs- og videns- og innovationsprojekter. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har fået tilsagn den 8. september 2026 om tilskud fra den nationale cykelpulje, som administreres af Vejdirektoratet, til at indgå i et projekt om undersøgelse af ældres oplevelser af utryghed på cykel. Projektet skal bidrage med ny viden om, hvordan ældre københavnere oplever utryghed på cykel, hvad der forhindrer ældre københavnere i at cykle til hverdag, og hvilke potentialer der er for at flere københavnske ældre fortsat cykler.

Løsning

Projektets formål er at fremme cykling og folkesundhed blandt ældre og at kortlægge viden om ældres oplevelser af hverdagscykling. Formålet skal indfries med indsamling af viden om barrierer og potentialer.

Cyklen er en vigtig brik i hverdagstransporten for mange danskere. Cykling er også en udbredt transportform for ældre, men andelen af ældre, der cykler til daglig, falder med alderen. Der mangler dog opdateret og detaljeret viden om ældres cykeladfærd og årsager til at ældre vælger cyklen fra som hverdagstransport.

Projektet skal bidrage med opdateret og detaljeret viden om ældres oplevelser af tryghed, barrierer, behov og potentialer for fortsat cykling. Denne viden kan give et generelt indblik og synliggøre eventuelle forskelle ift. alder, køn, helbred, etnicitet og tidligere cykelerfaring. Gennem en kvalitativ dataindsamling med inddragelse af ældre københavnere i forskellige bydele, skal projektet undersøge, hvilke situationer og typer af steder og infrastruktur, der opleves utrygt og trygt for ældre.

Projektet ledes af Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, udarbejdes i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Ældre Sagen og udføres af en ekstern rådgiver. Projektet tager udgangspunkt i, at ældrevenlighed ikke er et særhensyn, men en integreret del af udvikling af byer, der er inviterende, ligeværdige og inkluderende for flest mulige. En vigtig del af en sådan byudvikling er, at infrastruktur og mobilitetsløsninger er tilgængelige, overskuelige og sikre at færdes i for alle. Projektet skal resultere i en samling af anbefalinger, der er særligt målrettede ansatte, der arbejder med byplanlægning, sundhed og ældre. Anbefalingerne kan fx være:

  • Eksempler på infrastruktur der opleves trygge.
  • Typer af indsatser, der øger tryghed og cykelglæde.
  • Metoder til, at byplanlægning og fokus på sundhedsfremmende byrum kan inddrage seniorperspektivet.

Forvaltningen vil inddrage Ældrerådet i det videre projekt.

Politisk handlerum

Såfremt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ikke modtager tilskuddet, vil det ikke være muligt at gennemføre projektet.

Økonomi

Københavns Kommunes del af projektet udgør 0,25 mio. kr. af en samlet økonomisk ramme på 0,25 mio. kr. Projektet er 100 % finansieret af den nationale cykelpulje, og Københavns Kommune har dermed ingen egenfinansiering. Der skal ikke betales fondsmoms i forbindelse med tilskuddet. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen forventer ingen afledte driftsudgifter i forbindelse med projektet.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de 0,25 mio. kr. fra den nationale cykelpulje, udbetalt af Vejdirektoratet fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling
(nr. og navn)

Indtægt (I)/
Udgift (U)

2027

Beløb i 1.000 kr.* (2027-PL)

2028

Beløb i 1.000 kr.* (2027-PL)

Varig?
ja/nej

1

KTU

1000 – Ordinær drift

I

 

-250

Nej

1

KTU

1000 – Ordinær drift

U

250

 

Nej

1

ØU

Finansposter

U

-250

250

Nej

I alt

-

-

-

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Vejdirektoratet om, at tilskud modtages og igangsætter projektet med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Ældre Sagen. Projektet forventes igangsat primo 2027 og afsluttet senest medio 2028.

Søren Wille

/ Peter Højer

Til top