Mødedato: 24.09.2026, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, KFUs mødesal, 1. sal vær. 86

Genbehandling af Café Livas cabaretter jan-juni 2026

Se alle bilag
Scenekunstudvalget skal tage stilling til, om underskudsgarantien på 84.000 kr. kan fastholdes til projektet "Café Livas cabaretter jan-juni 2026" på baggrund af ansøgers indsendelse af et rengskab med store afvigelser.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at udvalget beslutter om en underskudsgaranti på 84.000 kr. til projektet "Café Livas cabaretter jan-juni 2026" kan fastholdes.

Problemstilling

LIVAFONDEN af 1997 modtog på mødet den 17. marts 2026 tilsagn om en underskudsgaranti  på 84.000 kr. til 84 forestillinger af "Café Livas cabaretter jan-juni 2026". 

Tilskudsmodtager har indsendt et regnskab med en væsentlig reduktion af budgettet. Ansøgningen fremlægges derfor til genbehandling i udvalget. 

Løsning

Bevillingsmodtager har indsendt et regnskab, der viser en reduktion i indtægter fra 2.000.000 kr. til 1.581.883 kr., hvilket svarer til en afvigelse på 418.117 kr. (bilag 1).

De lavere indtægter imødegås ved at reducere i performernes løn.

Økonomi

Hvis udvalget annullerer underskudsgarantien, vil midlerne tilbageføres til udvalgets disponible midler. 

Videre proces

Forvaltningen vil meddele udvalgets beslutning til tilskudsmodtager. 

Til top