Mødedato: 17.06.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, vær. 86 (KFU mødesal)

Behandling af underskudsgaranti for "LIEBE"

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til, om underskudsgaranti på 16.000 kr. til projektet "LIEBE" kan fastholdes på baggrund af projektets regnskab.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at udvalget tager stilling til, om underskudsgaranti på 16.000 kr. til LIEBE kan fastholdes

Problemstilling

Scenekunstudvalget bevilgede den 17. september 2024 en underskudsgaranti på 16.000 kr. til 8 forestillinger af "LIEBE", der spillede på Kselekt fra 1.december - 8. december 2024. 

Den 14. marts 2025 indsender bevilingsmodtager afrapportering for projektet, hvor projektets samlede udgifter er reduceret fra ca. 360.000 kr. til 155.000 kr (bilag 1 og 2). 

Det fremgår af tilsagnsbrev (bilag 3), at bevillingsmodtager skal meddele alle væsentlige ændringer i projektet til Kultur- og Fritidsforvaltningen hurtigst muligt og altid inden første forestillingsdag, herunder hvis det endelige budget ændrer sig væsentligt fra det fremsendte budget i ansøgningen.

Bevillingsmodtager har ikke forvaltningen om de budgetmæssige ændringer. 

Da de budgetmæssige ændringer vurderes at være af så væsentlig omfang, at forvaltningen ikke kan behandle dem administrativt, forelægges afrapporteringen udvalget til behandling. 

Løsning

Bevillingsmodtageren har indsendt yderligere oplysninger til behandling af afrapportering, som er vedlagt (bilag 4). 

Økonomi

Bevillingen er givet af budget for 2024. Evt. bortfald af bevilling vil derfor ikke blive returneret til udvalgets gældende midler. 

Videre proces

Hvis udvalget godkender afrapporteringen, vil underskudsgarantien på 16.000 kr. blive udbetalt. Hvis udvalget ikke godkender afrapporteringen, vil bevillingen bortfalde og midler vil blive overført til Københavns Kommunes samlede økonomi, da det gælder midler fra tidligere budgetår.

Beslutning

Udvalget besluttede, at underskudsgarantien bortfalder grundet de væsentlige ændringer i projektets økonomi. 
Til top