Mødedato: 27.08.2020, kl. 18:30
Mødested: Festsalen i Bethesda, Rømersgade 17

Restaurantskibet Oranje i Nyhavn

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte sit høringssvar vedr. forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm", som lokaludvalget vedtog i mødet den 25. juni 2020. Lokalplantillægget og høringssvaret angår muligheden for at etablere udeservering i kajkantzonen foran restaurantskibet Oranje på den yderste del af Nyhavns solside.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter sit høringssvar vedr. forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm", som lokaludvalget vedtog i mødet den 25. juni 2020. 
  2. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om der skal ændres i høringssvaret.
    I givet fald:
  3. At Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende de ændringer i høringssvaret, der i lokaludvalget måtte være flertal for, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

I mødet den 25. juni 2020 drøftede lokaludvalget status i Nyhavn og besluttede et høringssvar vedr. forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm". Lokalplantillægget og høringssvaret angår muligheden for at etablere udeservering i kajkantzonen foran restaurantskibet Oranje på den yderste del af Nyhavns solside. Se høringsvaret i bilaget.

I mødet den 13. august 2020 redegjorde ejeren af restaurantskibet Oranje for hans synspunkter vedr. dels forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm" og dels lokaludvalgets høringssvar. Se referatet i bilaget.

Lokaludvalget bad formanden om at komme med en indstilling vedr. udeservering til restaurantskibet Oranje til lokaludvalgets møde den 27. august 2020.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter sit høringssvar vedr. forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm", som lokaludvalget vedtog i mødet den 25. juni 2020. 

Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget beslutter, om der skal ændres i høringssvaret. I givet fald, at lokaludvalget bemyndiger ham til at sende de ændringer i høringssvaret, der i lokaludvalget måtte være flertal for, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Økonomi

Lokaludvalget besluttede i mødet den 25. juni 2020 at holde et debatvognsarrangement i Nyhavn om Nyhavns udvikling, målrettet de lokale borgere og erhverv. Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. til debatvognsarrangementet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Der er ikke aftalt dato for debatvognsarrangementet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede sit høringssvar vedr. forslag om tillæg til lokalplan 512 "Nyhavn og Gammelholm", som lokaludvalget vedtog i mødet den 25. juni 2020. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
  • Høringssvaret er i orden.
  • Der bør være flere bænke og mindre udeservering i Nyhavn.
  • Det er i orden med én række udeservering.
  • De andre udeserveringer i Nyhavn er for store.
  • Oranje kan ikke sejle for egen kraft.
  • Det er et paradoks, at kommunen vil lave en lokalplan for udeservering til Oranje, men ikke for en tagterrasse på Cinemateket med aktiviteter.

2. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget ikke ændrer høringssvaret.

Til top