Mødedato: 16.04.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67
Valg af 1. næstforperson
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg vælger en 1. næstforperson blandt lokaludvalgets medlemmer. 1. næstforpersonen skal være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.
Problemstilling
Det nye lokaludvalg skal vælge en 1. næstforperson, der kan fungere i tilfælde af forpersonens forfald.
I henhold til "Regulativ for lokaludvalg i Københavns Kommune" skal 1. forpersonen være bopælsregistreret i lokaludvalgets område.
Løsning
Valget af 1. næstforperson ledes af den nyvalgte forperson.
De medlemmer af Indre By Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som 1. næstforperson, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur.
Indre By Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en 1. næstforperson for lokaludvalget.
1. næstforpersonen vælges ved almindeligt flertalsvalg ved skriftlig afstemning. Der kan stemmes på én kandidat.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet.