Mødedato: 14.06.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Sankt Pauls Plads

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte og beslutte retning for lokaludvalgets arbejde med Sankt Pauls Plads.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter opsamlingen på lokaludvalgets borgermøde den 31. maj 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling"..
  2. at Indre By Lokaludvalg beslutter, at det arbejder videre med Sankt Pauls Plads på det grundlag, der er beskrevet i løsningsafsnittet. 

Problemstilling

På lokaludvalgets borgermøde den 31. maj 2018 om Sankt Pauls Plads præsenterede Schønherr Arkitekter et skitseprojekt til en ny indretning af Sankt Pauls Plads. Skitseprojektet, der ses i bilaget, tager afsæt i de mange forskelligartede forslag til indretning og anvendelse af Sankt Pauls Plads, der fremkom på borgermødet om pladsen i juni 2016.

På borgermødet den 31. maj 2018 var der kommentarer og holdninger, som kan grupperes i:

  1. Tilslutning til skitseprojektet, idet der var bemærkninger vedr. detaljer i skitsen
  2. Ønske fra Sankt Pauls Kirke om at kirken bliver inddraget i de videre drøftelser om pladsens indretning og anvendelse, idet kirken ikke hermed har udtalt sig for skitseprojektet.
  3. Ønske om at få retableret et hundelufte-område på pladsen.

Formanden konkluderede på mødet, at der er grundlag for, at lokaludvalget kan arbejde videre med Schønherrs skitseprojekt.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget arbejder videre med Sankt Pauls Plads på grundlag af af Schønherrs skitseprojekt:

  • Lokaludvalget opfordrer borgerne til at ansøge lokaludvalget om midler til små projekter vedr. anvendelse af Sankt Pauls Plads, der passer til pladsens egenart.
  • Lokaludvalget danner en egentlig følgegruppe vedr. nyindretning og fremtidig anvendelse af Sankt Pauls Plads, der, foruden lokaludvalgets tovholdere, består af repræsentanter for lokale foreninger samt en repræsentant for menighedsrådet i Sankt Pauls Kirke.
  • Lokaludvalget beder følgegruppen undersøge muligheden for fondsfinansiering af en nyindretning af pladsen.
  • Lokaludvalget orienterer med jævne mellemrum Teknik- og Miljøforvaltningen og Schønherr Arkitekter om sit arbejde med en nyindretning af Sankt Pauls Plads.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på

  • 50.000 kr. til udarbejdelse af et skitseprojekt for Sankt Pauls Plads
  • 15.000 kr. til borgermødet den 31. maj 2018 om Sankt Pauls plads.
  • 5.000 kr. til små projekter vedr. anvendelse af Sankt Pauls Plads, der passer til pladsens egenart.

Videre proces

Lokaludvalgets tovholdere inviterer lokale foreninger samt menighedsrådet ved Sankt Pauls Kirke til at deltage i en følgegruppe vedr. nyindretning af Sankt Pauls Plads.

Beslutning

Lokaludvalget behandlede denne sag sammen med sagen "Blomsterbed-projekt på Sankt Pauls Plads", der fremgår af tillægsdagsordenen.

  1. Lokaludvalget drøftede opsamlingen på lokaludvalgets borgermøde den 31. maj 2018, der fremgår af afsnittet "Problemstilling". Der var følgende bemærkninger:
    • Pladsen skal være tilgængelig for alle. Blomsterbedlauget skal ikke overtage pladsen.
    • Eventuelt kan man indrette et hundelufteareal bag Sankt Pauls Kirke.
    • Blomsterbedene skal se ordentlige ud.
    • Lokaludvalgets tovholdere kan holde møde med de lokale foreninger en lørdag formiddag efter sommerferien for at tale om, hvad der nu skal ske.
    • Man kan eventuelt koble Eidsvoll Plads på den videre proces.
  2. Lokaludvalget besluttede, at det arbejder videre med Sankt Pauls Plads på det grundlag, der er beskrevet i løsningsafsnittet. 
  3. Lokaludvalget udpegede tovholdere for lokaludvalgets videre arbejde med Sankt Pauls Plads:
    Jan Frederik Hansen, Lean Milo, Niels Kongshaug, Anton Skovle, Jens Erik Frandsen og Bent Lohmann.
  4. Lokaludvalget godkendte et "Eget projekt" vedr. etablering og drift af et blomsterbed-projekt på Sankt Pauls Plads jf. løsningsafsnittet i sagen "Blomsterbed-projekt på Sankt Pauls Plads", der fremgår af tillægsdagsordenen.

  5. Lokaludvalget afsatte 5.000 kr. til blomsterbed-projektet.

Til top