Opfølgning på borgermødet om Nørre Voldgade den 20. august 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvordan det vil følge op på borgermødet den 20. august 2025 om Nørre Voldgade, som lokaludvalget og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn var vært for. Se opsamlingen på mødet i bilagsoversigten.
Problemstilling
På lokaludvalgets møde den 10. april 2025 besluttede lokaludvalget, at Miljøgruppen skulle samarbejde med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om borgerdialog om oplægget "Mere natur og fællesskab i byen" om en grøn Nørre Voldgade. Se bilagsoversigten.
Løsning
Til borgermødet var der inviteret borgere, lokale organisationer, skoler, institutioner, politikere og repræsentanter for lokaludvalget. Se invitation og program i bilagsoversigten.
Mødet bød på oplæg om lommeskov/2030Skov, muligheder for fællesskaber/Grønne Nabofællesskaber, regenerative fællesskaber – på nye måder og muligheder for leg og motion for unge- og alle andre. Herefter var der workshops, 8 grupper, og herefter input fra og spørgsmål fra politikere.
På tværs af gruppernes arbejde og de mange input fra deltagerne tegner der sig en række gennemgående temaer. Debatten rørte ved både grønne løsninger, trafik, ophold, tryghed, forurening og fleksibel brug af byrummet. Flere af punkterne rummede tydelig uenighed, men også idéer til kompromiser og nye måder at tænke gaden på.
Den samlede opsamling fra workshops og spørgsmål til politikere fremgår af notatet, som ses i bilagsoversigten.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 25.000 kr. til borgermødet.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutning.