Alle telefoner og Borgerservicecentre holder lukket fredag 5. juni (grundlovsdag)

Mødedato: 11.06.2026, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Mere begrønning og naturindhold omkring Søerne

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Åge Staghøj til at skrive til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at lokaludvalget ønsker at blive inddraget i udarbejdelsen af to forslag om mere begrønning og naturindhold omkring Søerne, som forvaltningen skal forelægge til politisk behandling. Se forslagene under "Problemstilling".

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 30. april 2026, at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen skal udarbejde et forslag til politisk behandling om mere begrønning og naturindhold omkring Søerne med fokus på reel naturkvalitet, biodiversitet samt sammenhængende grønne forløb. Forvaltningen skal vende tilbage med et forslag inden forhandlingerne om Budget 2027 starter.

Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen skal  udarbejde et forslag til politisk behandling ift. anvendelsen af vejarealer omkring Søerne for at frigive mere plads med henblik på at muliggøre permanente naturarealer og grønne opholdsrum. 
Dog således, at der forud for igangsættelse af eventuelle trafikforsøg eller ændringer i vejarealer omkring Søerne indhentes en udtalelse fra Region Hovedstaden og det præhospitale akutberedskab, mhp. en vurdering af konsekvenserne for fremkommeligheden for udrykningskøretøjer, særligt ved akutte kørsler, ligesom eventuelle forsøg eller permanente ændringer ikke må forringe responstider eller adgangsforhold for ambulancekørsel, lægebiler og øvrige akutte funktioner. Forvaltningen skal vende tilbage med et forslag inden forhandlingerne om  Budget 2027 starter.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger forperson Åge Staghøj til at skrive til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at lokaludvalget ønsker at blive inddraget i udarbejdelsen af de to forslag. Han begrunder ønsket med, at sagen er af særlig betydning for Indre By og at lokaludvalget kan kvalificere forslagene ud fra et lokalt, borgernært perspektiv. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Åge Staghøj skriver til forvaltningen.

Til top