Mødedato: 10.04.2025, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuscenter, Pilestræde 61

B-sag: Ønsker til Budget 2026 på Teknik- og Miljøudvalgets område

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om, at Indre By Lokaludvalg godkender,

  1. at køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026

  2. at analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  3. at midlertidige byrum i Middelalderbyen meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  4. at renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  5. at lys på Gammelvagt legeplads meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

Problemstilling

I mødet den 16. januar 2025 besluttede lokaludvalget ønsker til Overførselssagen 2024-25 og til Budget 2026. Lokaludvalget bemyndigede forpersonskabet til sammen med lokaludvalgsmedlemmerne Lars Vedel Jørgensen, Marietta Bonnet og Susanne Lindholm at prioritere forslagene og opdele dem mellem Overførselssagen og Budget 2026.

Derudover besluttede lokaludvalget at bede Teknik- og Miljøforvaltningen om faglig sparring vedr. følgende forslag:

  • Renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By
  • Lys på Gammelvagt legeplads
  • Analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning.

Sekretariatet og forpersonskabet overså sidstnævnte beslutning og Teknik- og Miljøforvaltningen blev bedt om faglig sparring på 

  • køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens
  • analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning
  • midlertidige byrum i Middelalderbyen

I bilagsoversigten ses Teknik- og Miljøforvaltningens inputs til lokaludvalgets foreløbige budgetønsker til Budget 2026. Fristen for den endelige indmelding af budgetønsker til Budget 2026 er den 11. april 2025.

Løsning

Forperson Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget godkender,

  1. at køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026

  2. at analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  3. at midlertidige byrum i Middelalderbyen meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  4. at renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  5. at lys på Gammelvagt legeplads meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

Økonomi

Intet.

Videre proces

De endelige budgetønsker samles med de andre lokaludvalgs budgetønsker i et samlet katalog til Teknik- og Miljøudvalget. I kataloget vil der indgå forvaltningens bemærkninger samt estimeret økonomi. Kataloget sendes til lokaludvalgene den 16. maj 2025 samtidig med, at det sendes til Teknik- og Miljøudvalget. 

Den 26. maj 2025 afholder Teknik- og Miljøudvalget budgetseminar. Her prioriterer Teknik- og Miljøudvalget de budgetønsker, som det vil henvise til forhandlingerne om Budget 2026. Lokaludvalgene orienteres om prioriteringerne.

I mødet den 12. juni skal lokaludvalget beslutte et høringssvar til Økonomiforvaltningen om udkast til Budget 2026. I den forbindelse vil lokaludvalget kunne komme med forslag til Budget 2026 indenfor alle forvaltningers områder. 

 

Bilag

  1. Link til sagen i lokaludvalget den 16. januar 2025 om ønsker til Overførselssagen 2024-25 og Budget 2026:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-16012025/referat/punkt-8

Beslutning

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kren Nielsen om, at følgende meldes ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026:
"Budget til en udvidet brug af digitale løsninger samt brug af de herfra opsamlede data til beslutningsunderstøttelse og borgerdemokrati

Med udgangspunkt i kommunens introduktion i foråret 2025 af digital overvågning af håndværkerparkeringspladser anbefales det, at der budgetteres med tilsvarende anvendelse af digitale løsninger inden for andre og lignende områder, herunder for at sikre data til verificering af overholdelsen af gældende regler

  • Indikation af støjniveau og log af støjniveau på barer og restauranter samt ved udeservering – eksisterende løsninger på tilsvarende de allerede anvendes af fitness klubber. Herved kunne der sikres en mere effektiv støjhåndtering
  • Indikation af støjniveau i gader samt af støjniveau og kilde – på tilsvarende måde som dette allerede anvendes i for eksempel Paris
  • Registrering af kørsel i trafik begrænsede zoner / perioder samt log (ved indkørsel til zone) – ved brug af teknologier som allerede anvendes ved parkeringskælder
  • Registrering af hastigheden af kørsel i trafik / hastigheds begrænsede zoner samt log
  • Indikation af tohjulet kørsels fremfærd og overtrædelser af for eksempel kørsel for rødt – som det i dag allerede sker med biler. Det vil dg ikke være muligt at registrere hvem – men alene antal overtrædelser  
  • Anonymiserede still billedoptagelser af anmærkede zoner for udeservering efter gentagne overtrædelser af afmærkede zoner. Vil kunne sikre et bedre data grundlag end et besøg i dagtimer som udført i dag – Herved kunne der sikres en mere effektiv håndtering af reglerne.

Endvidere burde der være budget til at kunne anvende de digitalt opsamlede data til udarbejdelse af fleksible (baseret på data for eksempel om faktisk parkering) løsninger samt have et budget som  ville gøre det muligt at gøre loggede data tilgængelige for de relevante / interesserede (som i dag gøres for at man kan finde ledige håndværker pladser) – tilsvarende oplysninger kunne for eksempel gøres tilgængelige for beboere i parkeringskældre samt reducere køen af lastbiler (diesel) i forbindelse med varetilførsel."

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Mads Aarup om, at det skal præciseres, at midlertidige byrum ikke skal anvendes til udeservering, jf. Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen. 

 

Lokaludvalget godkendte indstillingen med de tiltrådte ændringsforslag.

Til top