Mødedato: 09.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Ladcykler

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg skal tage til efterretning, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn  stopper sit udlån af ladcykler, mens udlånet fra Christianshavns Beboerhus fortsætter. Endvidere skal lokaludvalgene drøfte mulige låne- eller lejeordninger vedr. ladcykler.

Indstilling

Formanden for Indre By Lokaludvalg og formanden for Christianshavns Lokaludvalg foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg tager til efterretning, at  Miljøpunkt Indre By-Christianshavn  stopper sit udlån af ladcykler, mens udlånet fra Christianshavns Beboerhus fortsætter.
  2. at Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg  drøfter mulige låne- eller lejeordninger vedr. ladcykler, jf. afsnittet "Stop for ordning og fremadrettede muligheder" i det vedlagte notat fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Problemstilling

Miljøpunktet har oplevet et stigende antal henvendelser om lån af ladcykel, gratis, i sommerhalvåret både i 2016 og i 2017. Det har været på mellem 2-5 henvendelser dagligt, flere op til weekenden. I 2016 blev Miljøpunktet klar over, at ”Gratis udlånsordning for ladcykler” var blevet annonceret i "Gratis i København”.

I 2017 er der sket en mærkbar ændring i typen af lånere og deres forventninger til lån af en ladcykel (og projektet). Miljøpunktet oplever større krav og forventninger til kvaliteten af cyklen.

Det er mere undtagelsen end reglen, at borgere ønsker at afprøve en ladcykel såan som det ellers var projektets formål.

Der har i 2016 og 2017 været fokus på at udlåne ladcykler til erhverv. Dette har været en succes. For erhverv har det generelt været gældende, især i 2017, at de ikke ønsker at gøre brug af ladcykler i en længere periode, men mere til et bestemt arrangement. Stort set ingen erhverv, der har gjort brug af ordningen, har efterfølgende investeret i en ladcykel. 

Trods succes for ladcykelordningen med et stigende antal udlån, er det samlet set Miljøpunktets vurdering, at ordningen ikke længere opfylder sit oprindelige formål, samtidig med at ordningen kræver flere ressourcer end tidligere.

Løsning

Formændene foreslår, at lokaludvalgene tager til efterretning, at  Miljøpunkt Indre By-Christianshavn  stopper sit udlån af ladcykler. Ordningen med dag-til-dag udlån på Christianshavn, via Christianshavns Beboerhus, fortsætter i sin nuværende form.

Formændene foreslår derudover, at drøfter mulige låne- eller lejeordninger vedr. ladcykler, jf. afsnittet "Stop for ordning og fremadrettede muligheder" i det vedlagte notat fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Økonomi

I 2017 støtter Københavns Kommune det lokale miljøarbejde med 684.700 kr. Indre By Lokaludvalg støtter det med 680.000 kr., mens Christianshavns Lokaludvalg støtter det med 100.000 kr.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Afviklingen af den eksisterende ladcykelordning i Indre By indgår i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2018, som Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg vedtog den 12. oktober og 25. oktober 2017

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede, at det ikke kan tage til efterretning, at  Miljøpunkt Indre By-Christianshavn  stopper sit udlån af ladcykler i Indre By, idet lokaludvalget er opmærksom på, at administrationen af ladcykelordningen lægger beslag på ressourcer i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.  
  2. Lokaludvalget besluttede at bede Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om et uddybende notat om økonomien i ladcykelordningen.
  3. Lokaludvalget besluttede, at det i mødet den 14. december 2017 revurderer sin beslutning i mødet den 12. oktober 2017 vedr. årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2018 for så vidt angår udlånet af ladcykler, idet
    1. det er lokaludvalgets indtryk, at muligheden for at lån ladcykler er efterspurgt blandt Indre Bys borgere
    2. at der potentiale til at udbrede ladcykelordningen
    3. at det bør undersøges, om ladcykelordningen kan organiseres på en anden og mindre ressourcekrævende måde
    4. at det bør undersøges, om Københavns Kommune vil overtage administrationen af ladcykelordningen fx som et socialt projekt
    5. at det bør undersøges, om Kulturhuset Indre By vil overtage administrationen af ladcykelordningen
    6. at ladcyklerne har en værdi, som går tabt, hvis ladcykelordningen ikke føres videre.


    

Til top