Mødedato: 09.01.2020, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Workshop om Nansensgade-kvarteret

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at afholde en offentlig workshop om Nansensgade-kvarteret med henblik på at få ideer til indholdet i en byrumsplan for kvarteret.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg afholder en offentlig workshop om Nansensgade-kvarteret med henblik på at få ideer til indholdet i en byrumsplan for kvarteret.


  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. af 2020-puljen til workshoppen. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

  3. at Indre By Lokaludvalg godkender, at en arbejdsgruppe, der blev etableret i lokaludvalgets borgermøde den 18. december 2019 om trafikken i Nansensgade, planlægger og gennemfører workshoppen sammen med formanden og sekretariatet. Arbejdsgruppen består af borgere fra Nansensgade-kvarteret.

  4. at Indre By Lokaludvalg godkender, at hensigten med initiativet er at skabe grundlag for et udkast til en byrumsplan for Nansensgade-kvarteret.  

  5. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til
    1. at bede Teknik- og Miljøforvaltningen om  resultaterne af luftforureningsundersøgelsen, som Google og Københavns Kommune har udarbejdet, jf. to artikler i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019.
    2. at foreslå Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge til en opfølgende luftforureningsundersøgelse, så bl.a. konklusionen i artiklerne i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019 om, at Nansensgade er hårdt ramt af luftforurening, kan blive bekræftet.

Problemstilling

Den 18. december 2019 var lokaludvalget vært for et borgermøde om trafikken i Nansensgade. Se referatet i bilaget.

Løsning

Workshop og byrumsplan

Formanden foreslår, at lokaludvalget holder en workshop for beboere og erhverv i Nansensgade-kvarteret om forholdene i kvarterets byrum med henblik på at få ideer til

  • håndtering af den gennemkørende biltrafik
  • forbedring af forholdene for cyklister
  • forbedring af forholdene for fodgængere.
  • anvendelsen af byrummene.

Workshoppen skal danne grundlag for udarbejdelse af et udkast til byrumsplan for Nansensgade-kvarteret. En byrumsplan kan indeholde bud på retningen for udviklingen af kvarterets gader og byrum. Derudover kan den indeholde bud på bedre sammenhænge mellem kvarteret og de omkringliggende områder og attraktioner.

 

Luftforurening i Nansensgade

Det fremgår af artiklerne i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019, at Google og Københavns Kommunes luftforureningsundersøgelse har vist, at Nansensgade er særligt belastet af luftforurening. Imidlertid er resultaterne af undersøgelsen så vidt vides ikke offentliggjort.

Formanden foreslår derfor, at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om resultaterne af luftforureningsundersøgelsen og foreslår Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge til en opfølgende luftforureningsundersøgelse, så konklusionerne i artiklerne i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019 kan blive bekræftet.

 

Trafik og udeservering

Som opfølgning på borgernes kommentarer og meldinger i borgermødet den 18. december 2019 har formanden bedt Københavns Politi holde øje med kørsel mod ensretningen i Nansensgade. I bilaget ses politiets svar.

Endvidere har formanden skrevet til Teknik- og Miljøforvaltningen om udeserveringerne i gaden. Se bilaget.

Økonomi

Det foreslås, at der afsættes 15.000 kr. til workshoppen. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning. Evt. vil der også være udgifter til honorering af en oplægsholder.

Videre proces

Nansensgade-arbejdsgruppen, samt formanden og sekretariatet planlægger og gennemfører workshoppen sammen med sekretariatet. Workshoppen holdes i foråret 2020.

Formanden skriver til Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget om luftforureningsundersøgelsen, der er omtalt i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019.

Sekretariatet orienterer lokaludvalget om Teknik- og Miljøforvaltningens svar vedr. udeserveringer i Nansensgade, når det foreligger.

Beslutning

 

 

  1. Lokaludvalget besluttede at afholde en offentlig workshop om Nansensgade-kvarteret med henblik på at få ideer til indholdet i en byrumsplan for kvarteret.

  2. Lokaludvalget afsatte 15.000 kr. af 2020-puljen til workshoppen. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

  3. Lokaludvalget godkendte, at en arbejdsgruppe, der blev etableret i lokaludvalgets borgermøde den 18. december 2019 om trafikken i Nansensgade, planlægger og gennemfører workshoppen sammen med formanden og sekretariatet. Arbejdsgruppen består af borgere fra Nansensgade-kvarteret.

  4. Lokaludvalget godkendte, at hensigten med initiativet er at skabe grundlag for et udkast til en byrumsplan for Nansensgade-kvarteret.  

  5. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om at inddrage Copenhagen Solution Lab for så vidt angår en opfølgende undersøgelse af luftforureningen.

    Med den tilføjelse bemyndigede lokaludvalget formanden til
  • at bede Teknik- og Miljøforvaltningen om  resultaterne af luftforureningsundersøgelsen, som Google og Københavns Kommune har udarbejdet, jf. to artikler i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019.
  • at foreslå Teknik- og Miljøudvalget at afsætte penge til en opfølgende luftforureningsundersøgelse, så bl.a. konklusionen i artiklerne i Berlingske Tidende den 10. oktober 2019 om, at Nansensgade er hårdt ramt af luftforurening, kan blive bekræftet.
Til top