Lokaludvalgets virke
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter lokaludvalgets virke med udgangspunkt i medlemsforslagene fra Marietta Bonnet, Mads Aarup og Sally Mountfield, som ses i bilaget og i afsnittet "Problemstilling".
- at Indre By Lokaludvalg holder et offentligt møde, hvor der orienteres om lokaludvalgets virke jf. løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kr. til det offentlige møde. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
- at Indre By Lokaludvalg vælger Bent Lohmann, Sally Mountfield, Anton Skovle, Marietta Bonnet og Mads Aarup til at planlægge og afvikle det offentlige møde.
Problemstilling
Marietta Bonnet og Mads Aarup har stillet et forslag vedr. samarbejde med og i lokaludvalgets arbejdsgrupper, som ses i bilaget.
Sally Mountfield har stillet nedenstående forslag, som bunder i et ønske om, at lokaludvalget gør det muligt at inddrage flest mulige:
- Alle arbejdsgrupper inklusiv til grupper, som forbereder borgermøder, har en tovholder, der sidder i lokaludvalget.
- Der skal i starten af hvert projekt være en aktiv dialog om, hvorvidt ønsket med borgermødet/opgaven er, at processen skal være styret af sekretariatet eller inddrage flere.
- Der skal være en kultur i lokaludvalget, hvor der er en bedre løbende kontakt mellem sekretariat og lokaludvalg og hvor arbejdsformen understøtter, at alle kan være mere aktive.
- Alle involverede i projektet skal vide, at de har mulighed for at komme med forslag til tilrettelæggelsen af borgermødet eller løsningen af opgaven.
Løsning
Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget drøfter forslagene fra Marietta Bonnet, Mads Aarup og Sally Mountfield.
Forpersonskabet foreslår desuden, at lokaludvalget er vært for et offentligt møde, hvor lokaludvalget orienterer deltagerne om lokaludvalgets virke og herunder
- om lokaludvalgets organisering
- om lokaludvalgets samarbejde med interessenter
- om lokaludvalgets relation til forvaltningerne og til politikerne på Rådhuset
- om lokaludvalgets muligheder for at fremme sine mål
- om lokaludvalgets mål
- om hvordan borgerne kan involvere sig i lokaludvalgsarbejdet
- om valget til lokaludvalg i 2026.
Drøftelsen i det offentlige møde kan tage udgangspunkt i en opsamling på lokaludvalgets drøftelse i lokaludvalgsmødet den 8. maj 2025 af forslagene fra Marietta Bonnet, Mads Aarup og Sally Mountfield.
Det foreslås, at det offentlige møde planlægges og afvikles af Bent Lohmann, Sally Mountfield, Anton Skovle, Marietta Bonnet og Mads Aarup.
Økonomi
Det foreslås, at lokaludvalget afsætter 20.000 kr. til mødet. Der vil være udgifter til lokaleleje og til et let måltid til deltagerne. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede lokaludvalgets virke.
- Lokaludvalget besluttede at holde et offentligt møde, hvor der orienteres om lokaludvalgets virke jf. løsningsafsnittet.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 20.000 kr. til det offentlige møde. Pengene tages af puljen til egne aktiviteter og projekter.
- Lokaludvalget valgte Bent Lohmann, Sally Mountfield, Anton Skovle, Marietta Bonnet og Mads Aarup til at planlægge og afvikle det offentlige møde.