Mødedato: 06.02.2020, kl. 18:30
Mødested: MBK mødelokaler, Pilestræde 61, 1112 København K

Opfølgning på svar fra Erhvervsstyrlelsen vedr. begrebet "Serviceerhverv" i Planloven

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte, hvordan det skal følge op svaret fra Erhvervsstyrlelsen vedr. begrebet "Serviceerhverv" i Planloven. 

Indstilling

Formanden indstiller,  

1. at Indre By Lokaludvalg godkender godkender formandens svar til Gruppeformandskredsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. Erhvervsstyrelsen svar om "Serviceerhverv" i Planloven. 

Problemstilling

Lokaludvalgets formand henvendte sig den 7. oktober 2019 til Erhvervsstyrelsen, idet lokaludvalget igennem længere tid havde drøftet ulemperne for borgerne af, at begrevet "serviceerhverv" i Planloven angiveligt dækker over mange forskellige former for erhverv som f.eks. bedemandsforretning og natklub.  

Lokaludvalget bad om at få oplyst, om en kommune kan differentiere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af kommuneplanen og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til f.eks. administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub eller hotel. 

Den 13. januar 2020 svarede Erhvervsstyrelsen på lokaludvalgets henvendelse med følge svar: 

"Kære Indre by lokaludvalg og Christian Christensen

Tak for jeres spørgsmål vedrørende serviceerhverv i forhold til planloven og lokalplaner. Erhvervsstyrelsen kan ikke gå ind i konkrete sager men kan kun udtale sig generelt. Grænserne for hvad der kan reguleres i en lokalplan følger af planlovens § 15, stk. 2. Planloven definerer ikke serviceerhverv, og da styrelsen kun må udtale sig vejledende om loven, så kan erhvervsstyrelsen ikke svare nærmere på udvalgets spørgsmål om i hvilket omfang begrebet serviceerhverv kan differentieres. I styrelsens vejledning om lokalplanlægning er angivet nærmere om de overordnede principper for udarbejdelse af lokalplaner: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/lokalplanret-og-pligt

 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender hans svar og bemyndiger ham til at sende svaret til Teknik- og Miljøforvaltningen og Gruppeformandskredsen. 

"Gruppeformandskredsen
Teknik og Miljøforvaltningen

Indre By Lokaludvalg henvendte sig den 7. oktober 2019 til Erhvervsstyrelsen for at få oplyst, om en kommune kan differentiere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af kommuneplanen og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til f.eks. administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub eller hotel. 

Vi henvendte os til Erhvervsstyrelsen, da lokaludvalget igennem længere tid havde drøftet ulemperne for borgerne af, at begrevet "serviceerhver" i Planloven angiveligt dækker over mange forskellige former for erhverv som f.eks. bedemandsforretning og natklub.  

Vi forstår ud fra Erhvervsstyrelsens svar, at en kommune selv kan oprette serviceområder efter eget ønske, da styrelsen ikke definerer serviceerhverv. 

Dette beder vi at få bekræftet, og vi beder jer om at tage dette med i den endelige justering af kommuneplan 2019. Således at områder til brug for nattilladelser (natklubber etc) og hoteldrift skal beskrives eksplicit i fremtidige lokalplaner, for at kunne benyttes til disse formål.

Med venlig hilsen,

Bent Lohmann,
formand."

 

Økonomi

Intet. 

Videre proces

Afhænger af drøftelsen. 

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Gruppeformandskredsen og Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. Erhvervsstyrelsens svar om "Serviceerhverv" i Planloven, der fremgår af løsningsafsnittet, idet formanden bad lokaludvalgets medlemmer sende sekretariatet input til henvendelsen, der kan styrke argumentationen.

Til top