Ønske om forlængelse af det midlertidige byrumsforsøg i Vesterbro Passage
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Klima- Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med ønske om videreførelse af det midlertidige byrumsforsøg i Vesterbro Passage, som ses i bilagsoversigten.
Problemstilling
I forbindelse med Indre By Lokaludvalgs besigtigelse af det midlertidige byrum i Vesterbro Passage den 24. august 2026 sammen med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen fremkom der blandt de deltagende medlemmer af lokaludvalget et ønske om, at byrumsforsøget forlænges med de begrundelse, der fremgår af udkastet til brev, som ses i bilagsoversigten. Deltagernes håb er, at brevet kan nå frem i tide til, at det beskrevne ønske heri kan indgå i de politiske forhandlinger om kommunens budget for 2027.
Information fra Københavns Kommune om det midlertidige byrum i Vesterbro Passage:
https://www.kk.dk/borger/bolig-og-byggeri/anlaegsprojekter/vesterbro-passage
Løsning
Indre By Lokaludvalg sender brevet, der ses i bilagsoversigten, til Klima- Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender brevet til medlemmerne af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.
Deltagerne i besigtigelsen fremkom med en række kommentarer om det midlertidige byrum i Vesterbro Passage, som vil indgå i et forslag til henvendelse. som lokaludvalget skal beslutte inden jul. Forvaltningen vil bruge lokaludvalgets kommentarer i det videre arbejde med den politiske bestilling vedrørende en bypark i Vesterbro Passage.
Beslutning
- Marietta Bonnet stillede ændringsforslag om, at henvendelsen skal indeholde en bemærkning om, at lokaludvalget ønsker at se, hvordan det midlertidige byrum fungerer over længere tid.
Hein Christensen stillede ændringsforslag om, at henvendelsen ikke sendes.
Lokaludvalget stemte om, hvorvidt lokaludvalget skal sende en henvendelse om det midlertidige byrumsforsøg i Vesterbro Passage:
17 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at henvendelsen skal sendes inkl. bemærkningen, som Marietta Bonnet foreslår.
2 lokaludvalgsmedlemmer stemte imod, at henvendelsen sendes.
4 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget godkendt brevet til Klima- Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, som ses i bilagsoversigten, inkl. bemærkningen, som Marietta Bonnet foreslår.
- Lokaludvalget skal senere beslutte bemærkninger om byrumsforslaget og herunder tage stilling til et forslag fra Kren Nielsen om, at lokaludvalget udtaler kritik af det, der sker, og udtrykker ønske om, at kommunen tager ved lære af byrumsforsøget.