Vesterbro Passage bliver midlertidigt til et grønt byrum
Billedkarrusel: før og under byrumsforsøg
Kortforklaring
Fold alle ud
Beskrivelse af forhold før byrumsforsøget
I dag er Vesterbro Passage, mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard, åben for biltrafik, busser og cykler i begge retninger.
Beskrivelse af forhold under byrumsforsøget
Fra maj til november 2026 bliver Vesterbro Passage midlertidigt omdannet til et grønt byrum med plads til ophold og aktiviteter.
Forsøget bliver gennemført på strækningen af Vesterbrogade mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard.
I forsøgsperioden bliver gaden lukket for biltrafik, mens busser og cykler stadig kan passere i den nordlige side af gaden.
Den sydlige del af gaden bliver omdannet til et midlertidigt byrum med et stort trædæk, nye træer og plantebede, bænke og siddemuligheder, samt små opholdsrum og områder til aktiviteter.
Hvad går forsøget ud på?
Den sydlige del af gaden bliver omdannet til et midlertidigt byrum med:
- et stort trædæk
- nye træer og plantebede
- bænke og siddepladser
- små opholdsrum og aktivitetszoner.
Formålet er at teste, hvordan området kan fungere med mere grønt og mere plads til byliv – både nat og dag.
Samtidig skal forsøget give indsigt i:
- hvordan borgerne oplever tryghed i byrummet
- hvor folk opholder sig og skaber aktiviteter
- hvordan trafik og bevægelse fungerer
- hvor grønt byrummet kan blive.
Erfaringerne og indsigterne fra forsøget skal bruges som grundlag for den senere permanente omdannelse af strækningen til en bypark. Resultaterne afrapporteres til Borgerrepræsentationen i starten af 2027.
Gaden lukkes for biltrafik
Vesterbrogade lukkes for biltrafik i forsøgsperioden på strækningen mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard.
Busser og cykler kan fortsat passere i den nordlige side af gaden.
Omkørsel under forsøget
- Bilister fra Vesterbrogade i retning mod Amager skal benytte Bernstorffsgade og Tietgensgade til H.C. Andersens Boulevard.
- Bilister i retning mod Søerne skal benytte Hammerichsgade til H.C. Andersens Boulevard.
- De samme ruter er gældende for bilister, som kommer fra Amager eller Søerne, der skal i retning mod Vesterbrogade.
- I perioden vil der være opsat skilte, der informerer om ruterne.
Parkering i området
9 p-pladser på strækningen (Vesterbrogade) nedlægges midlertidigt.
Der etableres midlertidigt to handicapparkeringspladser på Jernbanegade.
Efter forsøgsperioden
Når forsøgsperioden slutter i november 2026:
- Byrummet fjernes
- Træer genplantes i andre projekter
- Materialer fra trædæk og bænke genbruges så vidt muligt
- Gaden åbnes igen for biltrafik.
Hold events og aktiviteter i Vesterbro Passage.
Vær med til at skabe liv på Vesterbro Passage.
Vil I afholde jeres arrangement, marked, koncert eller middag? Tjek arrangementsiden og bliv klogere på, hvordan I kan bruge Vesterbro Passage til jeres arrangement.
Kontakt
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Islands Brygge 37