Henvendelser til lokaludvalget, september 2026
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender indstillingerne, der ses nedenfor under "A. Henvendelser til håndtering i lokaludvalget".
- at Indre By Lokaludvalg tager håndteringen af henvendelserne til lokaludvalget, der ses under "B. Henvendelser til orientering", til efterretning.
Problemstilling
Borgere har henvendt sig til lokaludvalget.
Nedenstående løsningsafsnit er inddelt i A. Henvendelser til håndtering i lokaludvalget og B. Henvendelser til orientering.
Løsning
Henvendelser til håndtering i lokaludvalget:
1. Souvenirbutikker i Indre By
Med mail den 13. august 2026 skrev en borger, om souvenirbutikker på Strøget kan være relateret til hvidvaskning. Se borgerens henvendelse i bilagsoversigten.
Sekretariatet sendte henvendelsen til lokaludvalgets formand Åge Staghøj til orientering.
Indstilling
Åge Staghøj foreslår, at henvendelsen behandles i Erhvervsgruppen under lokaludvalget.
2. Tomme erhvervslejemål og souvenirbutikker
Med mail den 19. august 2026 skrev en borger om tomme erhvervslokaler og souvenirbutikker i Indre By, og anmoder om svar på kommunens syn på denne udvikling. Se borgerens henvendelse i bilagsoversigten.
Efter aftale med lokaludvalget formand Åge Staghøj har sekretariatet bedt Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget. Svaret foreligger endnu ikke.
Indstilling
Formandskabet foreslår, at henvendelsen og forvaltningens svar behandles i Erhvervsgruppen under lokaludvalget.
B. Henvendelser til orientering
Indstilling
Det foreslås, at lokaludvalget tager håndteringen af nedenstående henvendelser til efterretning.
3. Turistbusser i Bornholmerkvarteret
Med mail den 9. august 2026 skrev en borger om miljø-og og helbredsmæssige konsekvenser af turistbussers tomgangskørsel for beboerne i området omkring Grønningen.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj bad sekretariatet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
4. Trafiksikkerhed i krydset Vester Voldgade/Strøget
Med mail den 7. august 2026 skrev en borger om en færdselsulykke og om trafiksikkerhed på Vester Voldgade ved Strøget.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj bad sekretariatet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
5. Vejarbejde på Nørre Søgade
Med mail den 13. august 2026 skrev en borger om gener i forbindelse med HOFORs vejarbejde på Nørre Søgade, og opfordrede lokaludvalget til at tage sagen op.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj bad sekretariatet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
6. Ensretning af Øster Søgade
Med mail den 14. august 2026 spurgte en borger om, hvornår og hvordan kommunen undersøger, hvorvidt den midlertidige ensretning af Øster Søgade påvirker trafikken på Øster Farimagsgade.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj bad sekretariatet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
7. Måling af trafik ifm. ensretning af Øster Søgade
Med mail den 14. august 2026 spurgte en borger spurgte en borger om, hvorvidt der måles trafikal påvirkning på omkringliggende gader i forbindelse med ensretningen af Øster Søgade.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj bad sekretariatet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
8. Ensretning af Øster Søgade – umuligt at aflevere børn
Med mail den 20. august 2026 skrev en borger om trafikale udfordringer med at køre fra Østerport til Øster Farimagsgadekvarteret grundet ensretning af Øster Søgade. Se borgerens henvendelse i bilagsoversigten.
Eftersom borgeren allerede har kontaktet Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, har sekretariatet bedt forvaltningen om at få svaret, som forvaltningen sender til borgeren. Svaret foreligger endnu ikke.
9. Udlejningscykler foran porte i Teglgårdsstræde
Med mail den 18. august 2026 skrev en borger til lokaludvalget om udfordringer med udlejningscykler, der spærrer for porte i Teglgårdsstræde. Se borgerens henvendelse i bilagsoversigten.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj har sekretariatet bedt Klima-. Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget. Svaret foreligger endnu ikke.
10. Etablering af plantekummer i Badstuestræde
Med mail den 18. august 2026 skrev en borger om mulighederne for etablering af plantekummer i Badstuestræde, som erstatning for nedlagte p-pladser.
Efter aftale med lokaludvalgets formand Åge Staghøj har sekretariatet bedt Klima-. Miljø- og Teknikforvaltningen om at svare borgeren og lokaludvalget.
Se borgerens henvendelse og forvaltningens svar i bilagsoversigten.
11. By & Havn: Hjælp til borgerinddragelse om Nordsøkvarteret
Med mail den 21. august 2026 opfordrede By & Havn Indre By Lokaludvalg til at dele et spørgeskema om udviklingen af det kommende Nordsøkvarter i Nordhavn via eksempelvis lokaludvalgets borgerpanel, nyhedsbrev, medlemsliste eller andre relevante netværk.
By & Havn skriver, at formålet er at få et bredt og nuanceret billede af københavnernes erfaringer, perspektiver og prioriteringer, som kan indgå som inspiration i det videre arbejde med udviklingen af området.
Lokaludvalgets formand Åge Staghøj vurderer, at spørgeskemaet ikke har relevans for Indre By Lokaludvalg og Indre Bys borgere, hvilket sekretariatet vil meddele By & Havn.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutninger.