Mødedato: 04.12.2020, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Drøftelse af rammerne for afgivelse af protokolbemærkninger på Borgerrepræsentationens møder (Radikale Venstre)

Se alle bilag

Forslag

Det foreslås,

  1. at gruppeformandskredsen drøfter rammerne for afgivelse af protokolbemærkninger på Borgerrepræsentationens møder herunder omfang og indhold.

(Radikale Venstre)

Motivering

Gruppeformandskredsen godkendte på sit møde den 7. juni 2019 materialet ”Rammer for arbejdet i Borgerrepræsentationen" og i forlængelse heraf et ”Code of Conduct”.

I materialet om protokolbemærkninger (se bilag 1) fremgår det, at ”En protokolbemærkning består i en tilkendegivelse om din holdning til den konkrete sag, som du afgiver en protokolbemærkning til. Du kan ikke i en protokolbemærkning give udtryk for din holdning til hvad andre partier har stemt eller har haft af motiver for deres stemmeafgivning. Med en protokolbemærkning kan du således oplyse omverdenen om baggrunden for din egen stemmeafgivning og holdning til sagen. En protokolbemærkning bliver derimod ikke en del af Borgerrepræsentationens beslutning og skaber derfor ikke en bestemt retstilstand og får ikke retsvirkning, heller ikke selvom du i en protokolbemærkning tilkendegiver, at du gerne så et bestemt forhold gennemført.”

I ”Code of Conduct” (se bilag 2) fremgår det om protokolbemærkninger, at vi vil i Borgerrepræsentationen ”formulere protokolbemærkninger, der ikke er for lange og meddele hvilke protokolbemærkninger vi ønsker at stille/videreføre/er med på til protokolføreren i Borgerrepræsentationens mødesal”.

Radikale Venstre ønsker en drøftelse i gruppeformandskredsen af rammerne for afgivelse af protokolbemærkningerne på Borgerrepræsentationens møder set i lyset af de erfaringer, som vi har gjort os det sidste halvandet år.

Beslutning

Gruppeformandskredsens beslutning i mødet fredag den 4. december 2020

Sagen blev udsat til gruppeformandskredsens møde fredag den 22. januar 2021.

Til top