Folkeoplysningsudvalgets mødeplan for 2026
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til udvalgets mødeplan for 2026.
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget vedtager mødeplan for 2026.
Problemstilling
Ifølge § 2 i Folkeoplysningsudvalgets forretningsorden fastlægges udvalgets mødeplan ved starten af en ny valgperiode på udvalgets konstituerende møde.
Løsning
Der fremlægges forslag til afholdelse af seks ordinære møder i 2026, jf. bilag 1.
Ekstraordinære møder kan afholdes, når forpersonen finder det fornødent, eller hvis mindst tre af udvalgets medlemmer fremsætter begæring herom.
Udkast til Folkeoplysningsudvalgets mødeplan er udarbejdet med udgangspunkt i de vedtagne mødeplaner for de stående udvalg under Borgerrepræsentationen.
Møderne afholdes som udgangspunkt tirsdage (aprilmødet dog en lørdag i forbindelse med udvalgets seminar) i tidsrummet kl. 16.30-18.30, medmindre andet er anført i bilag 1. Møderne afholdes på Rådhuset bortset fra mødet, der afholdes i forbindelse med seminaret.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Den godkendte mødeplan publiceres på internettet.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Lauritzen