Udviklingspuljen for børn og unge
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til tre ansøgninger om støtte fra Udviklingspuljen for børn og unge.
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
1. at Folkeoplysningsudvalget bevilger tilskud til tre ansøgninger.
Problemstilling
To foreninger søger støtte til andet år af toårige projekter, og én forening søger støtte til andet år af et treårigt projekt.
Løsning
1. IF Gullfoss
Folkeoplysningsudvalget bevilgede i september 2025 tilskud til IF Gullfoss til første år af det to-årige projekt ”Danmarks Fedeste Børneklub”.
Det fremgår af delevalueringen, at foreningen i det første projektår har fået 66 nye børn og unge, og 14 nye frivillige – foreningen vurderer, at medlemsvæksten skyldes projektets understøttelse.
Foreningen angiver, at de har styrket samarbejdet med de lokale skoler igennem Skole OL samt styrket organiseringen af klubben smartere. Rekrutteringen er derudover sket igennem åben hus arrangementer.
Forvaltningen vurderer, at projektets første år har levet op til målene, og indstiller på den baggrund, at udvalget bevilger 112.500 kr. til projektets andet år.
2. Hovedstadens Basketball Fællesskab
Folkeoplysningsudvalget bevilgede i maj 2025 tilskud til Hovedstadens Basketball Fællesskab til første år af det tre-årige projekt ”Det Levende Klubhus”.
Det fremgår af delevalueringen, at foreningen i det første projektår har oplevet vækst samt markant større engagement blandt deres frivillige særligt med fokus på holdledere og en teamstruktur blandt de frivillige.
Foreningen angiver, at de lykkes med et detaljeret årshjul, flere frivillige omkring holdene, nye administrative frivillighedskræfter samt en teamstruktur, så den frivillige opgaveløsning ikke bliver for skrøbelig.
Forvaltningen vurderer, at projektets første år har levet op til målene, og indstiller på den baggrund, at udvalget bevilger 152.500 kr. til projektets andet år.
3. Outdoorforeningen
Folkeoplysningsudvalget bevilgede i april 2025 tilskud til Outdoorforeningen til første år af det toårige projekt ”Opstart af orienteringsklub i Københavns Kommune”. Det fremgår af delevalueringen, at foreningen i det første projektår har fået 32 nye medlemmer heraf ni medlemmer under 25 år samt 26 frivillige heraf fire frivillige under 25 år. Foreningen angiver, at de er lykkedes med at etablere flere enkeltstående aktiviteter samt ni samarbejdspartnere.
Forvaltningen vurderer, at projektets første år har levet op til målene, og indstiller på den baggrund, at udvalget bevilger 60.000 kr. til projektets andet år.
Økonomi
Udviklingspuljen for børn og unge har i 2026 budget på 5.040.193 kr.
|
Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 2. juni 2026 (Inkl. tidl. post ”Reserveret i 2026 til flerårige projekter”) |
847.561 kr. |
|
Ansøgninger til behandling på dette møde |
325.000 kr. |
|
Administrative bevillinger inden dette møde |
510.415 kr. |
|
Rest på budget |
12.146 kr. |
Der er reserveret følgende midler:
2027: 352.930 kr.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler ansøgerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Rasmussen