Mødedato: 20.02.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Suppleringsvalg af suppleant til Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget skal godkende procedure for nyvalg af suppleant til Folkeoplysningsudvalget for voksenundervisningsområdet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender procedure for nyvalg af suppleant til Folkeoplysningsudvalget.

Problemstilling

På grund af forfald mangler der yderligere en suppleant til Folkeoplysningsudvalget på voksenundervisningsområdet.

Løsning

Da Kåre Emtoft er udtrådt af udvalget, og Hanne Lind Hansen er indtrådt på hans plads, mangler der nu en suppleant for Hanne Lind Hansen.

Det fremgår af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, afsnit 7.2, at udvalget beslutter proceduren for eventuelt nyvalg ved suppleanters forfald.

Forvaltningen foreslår, at udvalget anmoder Aftenskolernes Samråd om at udpege en suppleantkandidat. Forvaltningen sender navnet på denne kandidat til alle godkendte aftenskoler i København med oplysning om, at kandidaten anses for valgt, hvis ikke forvaltningen har modtaget indsigelse eller tilkendegivelse om yderligere kandidater inden en frist på tre uger. Aftenskolerne bliver samtidig oplyst om, at der vil blive gennemført et formelt valg, hvis yderligere kandidater ønsker at stille op.

Når nyvalget er gennemført, skal det godkendes endeligt af Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen igangsætter på baggrund af udvalgets beslutning procedure for nyvalg af suppleant til Folkeoplysningsudvalget.

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 20. februar 2024:

Udvalget godkendte indstillingen.

Til top