Mødedato: 28.01.2026, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6

B-sag: Resultater af borgerpanelundersøgelse: At bo på Christianshavn

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager borgerpanelundersøgelsen ”At bo på Christianshavn” til efterretning. Se bilaget.

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet den 24. september 2025 besluttede Christianshavns Lokaludvalg at udsende et spørgeskema til Christianshavns Borgerpanel med henblik på at indsamle opdateret viden om borgernes holdninger til bydelen til brug for det kommende lokaludvalg.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen bestod af fælles, enslydende spørgsmål, som blev udsendt til flere lokaludvalgs borgerpaneler, samt lokale spørgsmål, der udelukkende blev sendt til Christianshavns Borgerpanel.

Sekretariatet har lavet en opsamling, som fokuserer på resultaterne af de lokale spørgsmål. En tværgående arbejdsgruppe i lokaludvalgssekretariaterne vil i løbet af foråret følge op på resultaterne af de fælles spørgsmål.

I opsamlingen konkluderer sekretariatet bl.a.: 
Samlet set peger undersøgelsen på et klart ønske om, at lokaludvalget i den kommende valgperiode beskæftiger sig med at skabe tryghed på Christianshavns Torv, parkeringsudfordringer, trafik/støj, turisme og erhvervsliv, samtidig med at bydelens særlige karakter og lokale fællesskab bevares.

Hovedparten af dem, som har besvaret undersøgelsen, er over 55 år gamle. Dette peger på en generel udfordring i lokaludvalgets arbejde, som et kommende udvalg eventuelt også bør forholde sig til.

Se hele opsamlingen i bilag 1.
Se overbliksrapporten i bilag 2.

Løsning

Lokaludvalget tager borgerpanelundersøgelsen til efterretning med eventuelle bemærkninger.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet formidler undersøgelsens resultater på lokaludvalgets kommunikationsplatforme. Resultaterne vil indgå i datamaterialet til det kommende lokaludvalg og kan anvendes i arbejdet med en ny bydelsplan for Christianshavn i efteråret 2026.

Til top