Det videre arbejde med ”Implementering af en nul-emissions-zone i Københavns kanaler”
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter opfølgning på anbefalinger fra de amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute (WPI), Miljøpunkt Indre By & Christianshavn og arbejdsgruppe, med repræsentanter fra de to lokaludvalg og bydele. Anbefalingerne ses i løsningsafsnittet samt i bilagsoversigten.
Problemstilling
De studerende fra WPI har udarbejdet Rapport om "Implementering af en nul-emissions-zone i Københavns kanaler", som ses i bilagsoversigten.
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har under hele studieprojektet drøftet status og ønsker til tiltag for at fremme den grønne omstilling af kanalrundfartsbådene med arbejdsgruppen, og medlemmerne i de to lokaludvalg er løbende orienteret om udviklingen i projektet og er kommet med spørgsmål og anbefalinger undervejs i projektet.
Løsning
Rapporten afsluttes med følgende anbefalinger:
Til Miljøpunktet, Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg;
- Udvid maillisten, ift. at udvide netværket og kontaktflade
- Afhold arrangementer, som forberedelse til borgerforslag
- Udarbejd borgerforslag for en emissionsfri zone i kanalerne
Anbefalinger til Københavns Kommune;
- Støt fremtidige borger-initiativer
- Sørg for nem adgang til lade-faciliteter for eldrevne både
- Giv mulighed for reklamer for eldrevne både
- Afhold offentlige arrangementer om emnet
Anbefalinger til borgerne;
- Fortsæt med at tage ansvar for lokalmiljøet
- Fortæl dine venner om forureningen i kanalerne
- Tilmeld jer til Miljøpunktets mailliste
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn anbefaler endvidere, at første initiativ bør være at invitere både lokalpolitikere og Danmarks miljøminister på en sejltur i en kanalrundfartsbåd, som endnu ikke er omstillet til fossilfrit og emissionsfrit drivmiddel, sammen med Miljøpunktets luftmåler til at måle ultrafine partikler, og invitere pressen med. Turen kan med fordel lægges forbi kanaler i både Indre By og på Christianshavn, og slå et smut forbi Vandflyveren når den letter og lander.
Økonomi
Indre By Lokaludvalg har oprindeligt afsat 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2025, mens Christianshavns Lokaludvalg har afsat 150.000 kr. og kommunen 843.423 kr.
Som følge af et overskud i Miljøpunktets tilskudsregnskab for 2024 på 37.791 kr., er støtten i 2025 reduceret tilsvarende, jf. driftsstøtteaftalen.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgenes beslutning.
Bilag
0. Link til Miljøpunkt Indre By & Christianshavns hjemmeside om studieprojektet i 2024 om kanalrundfartsbåde: