Mødedato: 21.06.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik 2023-2026

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal udpege en ad hoc-arbejdsgruppe til at skrive et udkast til høringssvar til Økonomiforvaltningen om forslaget til kommunens kønsligestillingspolitik, som lokaludvalget kan tage stilling til i sit møde den 30. august 2023.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en ad hoc-arbejdsgruppe til at skrive et udkast til høringssvar til Økonomiforvaltningen om forslaget til kommunens kønsligestillingspolitik, som lokaludvalget kan tage stilling til i sit møde den 30. august 2023.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen orienterede med mail den 6. juni 2023 om et udkast til en kønsligestillingspolitik på tværs af Københavns Kommunes forvaltninger. Se bilaget.

Lokaludvalget har mulighed for at indgive høringssvar om det. Svarfristen er den 31. august 2023.

Den foreslåede vision for kønsligestillingspolitikken er: "I Københavns Kommune arbejder vi for at skabe en by med lige muligheder i kommunens ydelser og på kommunens arbejdspladser. En by, hvor ingen er begrænset, utryg eller udsat på grund af sit køn. En by for alle."

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget  udpeger en ad hoc-arbejdsgruppe til at skrive et udkast til høringssvar, som lokaludvalget kan tage stilling til i sit møde den 30. august 2023.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Efter høringen vil kønsligestillingspolitikken blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse ultimo 2023.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om at bemyndige ham til at meddele Økonomiforvaltningen, at lokaludvalget tager forslaget om kommunens kønsligestillingspolitik til efterretning.

Til top