Mødedato: 21.05.2025, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Evaluering af bydelsplanens handleplan 2025

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg tager Handleplanen 2025 for Christianshavns Bydelsplan til efterretning med eventuelle ændringer, som referatet fra bydelsmødet medfører. 

Problemstilling

Hvert år evaluerer lokaludvalget arbejdet med Christianshavns Bydelsplan. Det sker sammen med repræsentantskabet og de christianshavnere, som tilmelder sig lokaludvalgets bydelsmøde.

Bydelsmødet blev afholdt den 28. april 2025. 60 christianshavnere deltog i mødet. I mødet indgik et inspirationsoplæg fra tegnestuen Vandkunsten med efterfølgende spørgsmål og debat. Derudover blev status på lokaludvalgets bydelsplan behandlet.

Det blev besluttet, at input fra bydelsmødet skulle behandles på det efterfølgende lokaludvalgsmøde, således at eventuelle ønsker til nye visioner, målsætninger eller succeskriterier kan tilføjes i handleplansskemaet for bydelsplanen.

Overordnet er vurderingen fra bydelsmødet, at lokaludvalgets bydelsplan og handleplan er i tråd med bydelen.

Der er taget referat af bydelsmødet. Det kan lokaludvalget bruge til at ajourføre handleplansskemaet.

  • Se bilag 1: Referat af bydelsmødet.
  • Se bilag 2: Handleplanskemaet 2025.

Her følger nogle eksempler på, hvordan lokaludvalget kan uddrage pointer fra referatet, som efterfølgende kan tages med i handleplanen:  

  • Det er en afgørende faktor at styrke den kollektive trafik for at forbedre forbindelserne mellem Københavns yderområder og fingerspidserne.
  • Der er behov for initiativer som trængselsafgifter og en omlægning af S-togsnettet, som skridt mod en mere effektiv og bæredygtig trafikstruktur.
  • Historisk har det vist sig, at højbaner (jf. M5) ikke fungerer i byplanlægning, da det resulterer i kvadratmeter, som hverken kan udnyttes til beboelse, virksomheder eller grønne rekreative områder
  • Det er en kommunal målsætning at skabe en 15-minutters by – der skal også være 15 minutter til en ven (jf. ønsket om et plejehjem og ældre borgere aktionsradius).
  • De trafikale udfordringer ved Operaen skaber trængsel på Prinsessegade og bør løses.
  • Indfør 15 minutters parkering ved Christianshavns Bibliotek.

Løsning

Christianshavns Lokaludvalg tager Handleplanen 2025 til Christianshavns Bydelsplan til efterretning med eventuelle ændringer, som referatet fra bydelsmødet medfører.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 45.000 kr. til bydelsmødet den 28. april 2025. Der er disponeret for 31.000 kr.

Videre proces

Sekretariatet retter handleplansskemaet for 2025 på baggrund af lokaludvalgets beslutninger og offentliggør det på lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalgets arbejdsgrupper følger op på relevante temaer og målsætninger løbende.
Sekretariatet sender referatet fra bydelsmødet til deltagerne i bydelsmødet.

 

Bilag

0. Link til lokaludvalgets hjemmeside om Christianshavns Bydelsplan:

https://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/om-os/lokaludvalgets-arbejde/bydelsplan

Til top