Ansøgning om områdefornyelse

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. november 2005

 

 

Sager til beslutning

 

28.      Ansøgning om områdefornyelse

 

BTU 602/2005  J.nr. 621.0013/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at udarbejde ansøgninger til Socialministeriet om reservation af midler til to områdefornyelser i henhold svis Haraldsgadekvarteret Syd og Haraldsgadekvarteret Nord i samarbejde med relevante forvaltninger og fremsende disse.

 

RESUME

Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2003, åbner mulighed for at kommunerne kan udpege områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse. Områdefornyelse er en mellemform af de igangværende kvarterløft og helhedsorienterede byfornyelsesprojekter.

 

Ifølge Socialministeriet fastsættes fristen for anmodning om reservation af midler til områdefornyelse til den 7. januar 2006. Det foreslås derfor, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger søger om reservation til at gennemføre 2 beslutninger om områdefornyelse i 2006 i  Haraldsgadekvarteret Nord og Haraldsgadekvarteret Syd. De to områder har på grund af deres forskellighed behov for forskellige område-fornyelsesindsatser, men en vigtig opgave vil ligeledes være at skabe sammenhæng på tværs af Haraldsgade, således at hele kvarteret knyttes sammen på trods af de markante fysiske og sociale forskelle.

 

Såfremt reservation opnås er det tanken at starte en borgerinddragelsesproces i samarbejde med relevante forvaltninger med henblik på udarbejdelse af byfornyelsesprogrammer for de to områder. Programmerne forventes at kunne forelægges Borgerrepræsentationen til behandling og indsendelse til ministeriets godkendelse i foråret 2007.

SAGSBESKRIVELSE

Lov om byfornyelse og byudvikling

 

I finanslov 2005 er der afsat en samlet statslig udgiftsramme på 300 mio. kr. til byfornyelse. Udgiftsrammen er opdelt på følgende måde:

 

·        50 mio. kr. afsættes til områdefornyelse. Det forudsættes, at staten finansierer højst 1/3 og kommunerne bidrager med mindst 2/3 af udgifterne til områdefornyelse. Dvs. at der er en samlet offentlig ramme på 150 mio. kr. på landsplan til områdefornyelse.

 

Rammen kan anvendes til programudarbejdelse, borgerinddragelse, fysiske forbedringer af torve, pladser, opholdsarealer, kulturelle og boligsociale tiltag, samt trafikforanstaltninger. Et projekt vedrørende områdefornyelse løber over 5 år fra vedtagelse af beslutningen.

 

Det statslige bidrag til områdefornyelse kan højst andrage 10 mio. kr. pr. projekt, og i så fald skal det kommunale bidrag ifølge loven minimum være 20 mio. kr. pr. projekt.

 

·        50 mio. kr. af den statslige udgiftsramme afsættes til bygningsfornyelse i de områder, der er udpeget til områdefornyelse. Kommunerne forudsættes ligeledes at bidrage med 50 mio. kr., det vil sige, at den samlede offentlige ramme til dette formål er ca. 100 mio. kr. på landsbasis svarende til, at der vil kunne gennemføres byfornyelsesinvesteringer for et samlet beløb - inklusiv private midler - på 150-200 mio. kr.

 

·        Resten af den statslige udgiftsramme – 200 mio. kr. – kan anvendes til bygningsfornyelse udenfor de områder, der er udpeget til områdefornyelse, dog således, at de kommuner, der gennemfører områdefornyelse forpligtes til at prioritere anvendelsen af disse midler i de områder, hvor der gennemføres områdefornyelse. Også her forudsættes det, at kommunerne bidrager med det samme beløb, således at den samlede offentlige støtte andrager 400 mio. kr. og den samlede aktivitet på landsbasis kan forventes at blive op mod dobbelt så stor, når private midler medregnes.

 

Denne ramme uddeles efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. Københavns Kommunes andel af den statslige udgiftsramme påregnes at udgøre mindst 42 % eller ca. 84 mio. kr. svarende til en årlig offentlig indsats på ca. 170 mio. kr. i København

 

Proceduren for beslutninger om områdefornyelse

 

1. Det forudsættes, at kommunen gennemfører et planlægningsarbejde, der munder ud i udpegning af områder med behov for områdefornyelse og at kommunen foretager en prioritering mellem disse.

 

2. Kommunen ansøger Socialministeriet om reservation af midler.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af området, og en beskrivelse af de påtænkte initiativer samt budget. Ansøgningsfristen er 7. januar 2006.

 

3. Ministeriet forventes at meddele reservation i løbet af marts 2006 og at fastsætte en frist til fremsendelse af byfornyelsesprogrammer. Så snart et svar fra ministeriet foreligger, vil borgerrepræsentationen få forelagt en ny indstilling om finansieringen af og det videre arbejde med de to områdefornyelser.

 

4. Inden den af ministeren fastsatte frist træffer Borgerrepræsentationen beslutning om områdefornyelse og indsender den til ministeriet. Samtidig ansøges ministeriet om andel i den særlige statslige udgiftsramme på 50 mio. kr. til bygningsfornyelse i områderne.

 

Beslutningen skal indeholde et byfornyelsesprogram udarbejdet sammen med de berørte parter.

 

Hvilke områder kan komme i betragtning til områdefornyelse.

Med hensyn til udvælgelsen af områder anføres i byfornyelsesloven samt bekendtgørelsen om udvælgelseskriterier for reservation til områdefornyelse, at områdefornyelse retter sig mod (i prioriteret rækkefølge):

 

·        Nedslidte byområder i større byer med stort behov for bygningsfornyelse

 

·        Nedslidte byområder i mindre byer

 

·        Nyere byområder med store sociale problemer i større byer

 

·        Ældre erhvervs- og havneområder, der ikke kan omdannes på markedsvilkår

 

Ved nedslidte byområder i større byer forstås traditionelle byfornyelsesområder med et væsentligt bygningsfornyelsesbehov. Områderne er blandede erhvervs- og boligmæssigt og har forskellige ejerforhold og byfunktioner. Der skal primært være behov for en fysisk genopretning på såvel område- som bygningsniveau. Der skal i området være flere og sammensatte problemer af fysisk og social karakter, samt ressourcer og muligheder lokalt til at gøre noget ved problemerne. Det forudsættes således, at der sker en integration af områdefornyelse og bygningsfornyelse.

Det foreslås derfor, at kommunen prioriterer ældre, nedslidte byområder med sammensatte problemer og behov for bygningsfornyelse højest. Herved er der mulighed for at få del i den særlige udgiftsramme, der er afsat til bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse.

 

 

Udvælgelse af områder til fornyelse

Økonomiforvaltningen har gennemført en scanning af hele kommunen på grundlag af en række tilgængelige indikatorer med henblik på at indkredse, hvilke kvartere r der i særlig grad har behov for en indsats efter ovennævnte kriterier. På grundlag heraf er der identificeret en række områder, som er blevet overvejet nærmere. Der er udvalgt 4 indikatorer, der - indtegnet på kort over hele kommunen - giver et oversigtligt billede af, hvor i kommunen, problemerne er koncentreret. De 4 indikatorer er: 1. andel små boliger, 2. boliger uden bad/toilet, 3. andel beboere med herkomst i ikke-vestlige lande og 4. andel beboere uden for arbejdsstyrken.

Kortlægningen viser, at områder med en flerhed af problemer af fysisk og social karakter overvejende findes i brokvartererne. Der er i disse områder en række kvarterer med sammenfald af boliger med manglende installationer, små lejligheder, lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster og en stor andel beboere med herkomst i ikke-vestlige lande.

I mellemkrigstidens byområder er boligernes tekniske standard generelt god, men områderne er ofte kendetegnet ved, at der mangler bymæssige funktioner og kvaliteter, at der er mange små lejligheder, lav beskæftigelse og mange på overførselsindkomster.

 

Det er markant, at der i de fleste nyere almene bebyggelser er lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster og ikke mindst en stor andel beboere med herkomst i ikke-vestlige lande.

 

I overvejelserne om områdefornyelse er der set bort fra områder, hvor der allerede er iværksat en lignende indsats. Det gælder kvarterløftområderne, Tingbjerg/Utterslevhuse, Urbanplanen, Indre Vesterbro og Indre Nørrebro, områdefornyelserne i Øresundsvejskvarteret og Mimersgadekvarteret samt områder, hvor der pågår helhedsorienteret byfornyelse efter byfornyelsesloven: Folehaven og Hedebygade/Sundevedsgade karrerne på Ydre Vesterbro. Endvidere ses der bort fra områder, hvor det skønnes, at en positiv udvikling er i gang. Det gælder Islands Brygge, Nansensgade-kvarteret og Christianshavn.

 

Almene bebyggelser er kun prioriteret såfremt de indgår i mere blandede kvarterer med behov for bygningsfornyelse, idet bygningsfornyelsesmidlerne, som tidligere nævnt, ikke kan anvendes i almene bebyggelser.

 

Den oversigtlige kortlægning peger på, at følgende områder har behov for en særlig indsats:

 

1.    Bogholder Allé

2.      Gl. Valby-Akacieparken

3.      Haraldsgade

4.      Sjælør

5.      Sundholmsvej

6.      Tåsingegade

7.      Vigerslev

8.      Ydre Vesterbro

 

I tabel 1 er disse 8 områder sammenlignet mht. de ovennævnte 4 indikatorer på problemernes omfang.

 

Tabel 1. Sammenligning af udvalgte områder   Små boliger Uden eget bad/toilet Med herkomst i Ikke-vestlige lande Uden for Arbejdstyrken   Område   1.1.2003 %    1.1.2003 %       1.1.2002 %      1.1.2002 % 1. Bogholder Allé 3101 62,28 455 9,14 687 9,18 1267 22,94 2. Gl.Valby – Akaciep. 2703 47,97 976 17,32 1840 18,99 1686 23,97 3 Haraldsgade 2669 55,22 263 5,44 3209 34.95 2262 34,66 4 Sjælør 793 30,09 233 8,84 1112 21,82 1044 29,71 5 Sundholmsvej 3310 44,20 869 11,60 2046 15,52 2628 26,22 6 Tåsingegade 3484 48,81 896 12,55 776 6,61 1665 18,90 7 Vigerslev 1949 53,69 227 6,25 966 14,95 1348 30,31 8 Ydre Vestrebro 6510 44,53 4616 31,58 3796 14,41 5763 26,92

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedenstående sammenvejning af de 4 indikatorer danner baggrund for prioriteringen af områderne. De 8 områder er placeret på en skala fra 1-8 for hver indikator, hvor 1 angiver hvilket område, der har det største problem. I sammentællingen vil det område, der har færrest point, have det største behov for forbedringer, og det foreslås derfor, at de prioriteres højest.

	Tabel 2. Sammenvejning af udvalgte områder     Små boliger Uden eget Bad/toilet Herkomst i ikke-vestlige lande Uden for arbejdsstyrken I alt Priori- Tering   1. Bogholder Allé 1 5 7 7 20 5 2. Gl.Valby-Akacieparken 5 2 3 6 16 2 3. Haraldsgade 2 8 1 1 12 1 4. Sjælør 8 6 2 3 19 4 5. Sundhomsvej 7 4 4 5 20 5 6. Tåsingegade 4 3 8 8 23 6 7. Vigerslev 3 7 5 2 17 3 8. Ydre Vesterbro 6 1 6 4 17 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De 4 valgte indikatorer peger på følgende prioritering af områderne:

 

1.      Haraldsgadekvarteret

2.      Gl. Valby - Akacieparken

 

 

Haraldsgadekvarteret foreslås prioriteret højest, idet området har det største behov for en områdefornyelsesindsats, ud fra de fire nævnte indikatorer. Området indeholder 4.833 boliger, hvoraf 55,2 procent er små boliger, hvilket er over gennemsnittet for Københavns Kommune.

Både andelen af beboere med herkomst fra ikke-vestlige lande og andelen af beboere uden for arbejdsstyrken er langt over gennemsnittet for København.

Der er få lejligheder uden bad og toilet, men andelen af privat udlejede boliger, som ofte har behov for bygningsfornyelse, er lidt højere end gennemsnittet for København (jf. bilag 1).  

 

Kvarteret er generel set præget af almene bebyggelser med en ensidig beboersammensætning med mange beboere med herkomst i ikke-vestlige lande og mange beboere uden beskæftigelse.

Desuden trænger kvarteret til forbedring af by- og gaderum, og der mangler fritidsfaciliteter.

 

Haraldsgade deler kvarteret i en nordlig og en sydlig del. De to områder er præget af forskellige problemer og har dermed behov for forskellige områdefornyelsesindsatser.

Haraldsgadekvarteret Nord som rummer omkring 3.800 beboere, er især præget af to store almene bebyggelser med en stor andel af beboere med herkomst i ikke-vestlige lande og mange beboere på overførselsindkomst.

 

Haraldsgadekvarteret Syd rummer omkring 5.300 beboere og er primært præget af små lejligheder og lejligheder med installationsmangler.

 

Afgrænsningen af de 2 prioriterede områder er vist i bilag 3.

 

Indsatsområder og organisering

Målet er at gennemføre en helhedsorienteret indsats, der kombinerer en indsats på følgende hovedområder:

- Bygningsfornyelse

- Det fysiske miljø herunder gader, pladser, grønne områder o.l.

- Boligsociale aktiviteter og social netværksopbygning

- Integration

- Erhverv og beskæftigelse

- Kultur og idræt

En nødvendig forudsætning for at vende udviklingen i de to udvalgte områder er, at alle forvaltninger prioriterer de to udvalgte områder i deres investerings- og aktivitetsplaner for årene 2007-2012. Alle forvaltninger vil derfor blive inddraget i de næste faser af arbejdet med områdefornyelsen: Udarbejdelse af ansøgninger, organisering, udarbejdelse af byfornyelsesprogram, gennemførelse.

 

I det videre arbejde vil organiseringen af områdefornyelse blive fastlagt nærmere.

 

På centralt niveau internt i kommunen skal organiseringen sikre tværgående koordinering og samordning af forvaltningernes indsats.

 

På lokalt niveau kan organiseringen først fastlægges efter konsultationer med lokale interessenter. Som udgangspunkt foreslås nedsat én samlet lokal styregruppe for de to områder bestående af repræsentanter fra begge områders beboere, foreninger, erhvervsliv og lokale kommunale institutioner. Målet hermed er, at de to områder knyttes tættere sammen. Når det kommende lokaludvalg på Nørrebro er på plads, vil repræsentanter herfra blive tilbudt plads i styregruppen. Styregruppen får til opgave at gennemføre områdefornyelsen indenfor rammer udstukket af Borgerrepræsentationen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af et fælles projektsekretariat, som er lokaliseret i kvarteret.

 

Det vil sideløbende med områdefornyelsesprojekterne i de to områder blive forsøgt at organisere et samarbejde med de højere læreanstalter. Formålet er at udvikle områdefornyelsen ved at skabe rammer for udveksling af viden og ressourcer mellem lokale parter i områdefornyelsen og byens studie- og forskningsmiljøer.

 

ØKONOMI

Der foreslås udarbejdet ansøgninger om reservation af statslige midler til områdefornyelse for det maksimale beløb på 10 mio. kr. til hver af de to områder, i alt 20 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med mindst 20 mio. kr. pr. område, i alt mindst 40 mio. kr.

 

Opnås statslig reservation til områdefornyelserne skønnes der mulighed for efter ansøgning til ministeriet at opnå en andel i den særlige ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse på samlet op mod 25 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med mindst 25 mio. kr. til bygningsfornyelse.

 

Såfremt der opnås tilsagn om reservation af statslige midler til områdefornyelse, vil udgifterne til kommunale bidrag blive afholdt inden for den i budget 2006 vedtagne beløbsramme afsat til byfornyelsesformål (funktion 0.15.3), jf. investeringsoversigten 2006-2009 for Plan og Arkitektur under Bygge- og Teknikudvalget.

 

MILJØVURDERING

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

Følgegruppen for kvarterløft, hvori deltager repræsentanter fra alle forvaltninger, er orienteret om denne indstilling.

 

 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Om udvælgelse af områder til områdefornyelse

Bilag 2. Beskrivelse af Haraldsgadekvarteret

Bilag 3. Kortbilag.

 

 

 

Bjarne Winge                                                               Mette Lis Andersen