Mødedato: 09.03.2005, kl. 14:00

Regnskab 2004

Regnskab 2004

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. marts 2005

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Regnskab 2004

 

BTU 140/2005  J.nr. 1420.0008/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender Bygge- og Teknikforvaltningens regnskab for 2004.

 

 

RESUME

Bygge- og Teknikforvaltningen har i overensstemmelse med det udsendte regnskabscirkulære udarbejdet regnskab for året 2004 med tilhørende bilag.

Bygge- og Teknikforvaltningens samlede regnskab for 2004 viser at der på forvaltningens rammebelagte driftsområder var et netto mindreforbrug på 81,5 mio.kr. Af dette udgør hhv. byfornyelsesområdet et mindreforbrug på 7,6 mio.kr. og KTK netto mindreindtægter på 19 mio.kr. Begge områder er aftalt isoleret fra Bygge- og Teknikforvaltningen øvrige økonomi. Isoleret for disse områder udgør det ordinære driftsresultat netto mindreforbrug/merindtægter på samlet 92,8 mio.kr., hvilket der redegøres nærmere for i denne indstilling.

På de rammebelagte anlægsområder er mindreforbruget på 262,1 mio.kr., hvoraf byfornyelsen udgør 123,2 mio.kr. Baggrunden for forskydningen på anlægsområdet er tilsvarende kort beskrevet i denne sag og vedlagte bilag.

Der er et mindreforbrug på 8,6 mio.kr. på forvaltningens lovbundne områder og endelig en forbedring under finansforskydningerne på 337,5 mio.kr. hvilket er udtryk for en række bevægelser, der i store træk drejer sig om øget gæld og mindre tilgodehavender, og skal altså ses som en forbedring af kommunens likviditet og ikke Bygge- og Teknikforvaltningen økonomi.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil i den ordinære overførselssag søge mindreforbruget overført til 2005. Overførsel skal dels dække projekter og opgaver der ikke er afsluttet i 2004 m.v., dels afviklingen af RIA som besluttet i Borgerrepræsentationen (BR 612/04). En foreløbig opgørelse viser at samlet er reserverede midler til forskellige formål på ca. 60,4 mio.kr. Hertil kommer at Bygge- og Teknikudvalget tidligere har reserveret 17,4 mio.kr. til medfinansiering af RIA's afvikling.

Forvaltningen har i den tidlige overførselssag (BR 94/05) fået overført enkelte driftsmidler og en række anlægsbevillinger.

Der gives i sagsfremstillingen en udbygget forklaring af resultatet, men for den fulde gennemgang af alle væsentlige poster henvises til bilag 1 med regnskabsbemærkninger. Regnskabsbemærkningerne foreligger i udkast og fremsendes i endelig form til Økonomiforvaltningen den 1. april 2005. Efter tidsplanen behandles det endelige regnskab i Økonomiudvalget d. 19. april 2005.

Herudover resumeres der kort indsatsen vedrørende controlling i Bygge- og Teknikforvaltningen samt gives en status på afstemningssagen.


SAGSBESKRIVELSE

Bygge- og Teknikudvalget skal i henhold til regnskabscirkulæret godkende Bygge- og Teknikforvaltningens udkast til specielle og generelle bemærkninger til regnskab 2004. Der er som bilag til denne indstilling herudover vedlagt de øvrige obligatoriske oversigter til regnskabet, dvs. redegørelse for opgaver udført for andre offentlige myndigheder, garanti- og eventualforpligtigelser, selskabsoversigt og låneberettigede udgifter. Den obligatoriske oversigt personaleoversigter er ikke vedlagt. Oplysningerne til disse har skullet leveres af Accenture via Økonomiforvaltningen. Dette har for nuværende ikke været muligt.

Som i tidligere år har forvaltningens administrerende direktør og økonomichef afgivet en ledelseserklæring til Revisionsdirektoratet på regnskabet. Denne erklæring er indsat som del af bilaget.

Tabel 1. Regnskab 2004 opdelt på bevillingsområder

Bevillingsområder

Korrigeret

Resultat

Afvigelse

Netto tal i mio. kr.

Budget

Rammebelagte områder, drift

1.024,5

943,1

-81,5

Plan & Arkitektur, Byfornyelse

162,5

154,9

-7,6

KTK

0,1

19,1

19,0

Øvrige rammebelagte driftsområder

861,9

769,1

-92,8

Rammebelagte områder, anlæg

715,0

452,9

-262,1

Plan & Arkitektur, Byfornyelse

347,4

224,1

-123,2

Øvrige rammebelagte anlægsområder

367,6

228,8

-138,9

Lovbundne områder i alt

37,2

28,6

-8,6

Finansposter

38,1

-299,3

-337,5

I alt

1.814,8

1.125,2

-689,6

+ = merforbrug/mindreindtægter      - = mindreforbrug/merindtægter

 

Resultat for rammebelagte driftsudgifter

Forvaltningens netto driftsresultat er i 2004 præget af flere markante forhold, hvilket kort beskrives.

Tidligt i 2004 blev besluttet en effektiviseringsplan for KTK. I effektiviseringsplanen fremgik, at det måtte forventes, at KTK i 2004 ville få et budgetmæssigt underskud på 31,6 mio.kr. Det blev i forbindelse med planens vedtagelse aftalt, at KTKs økonomi i effektiviseringsperioden skulle ses isoleret fra forvaltningen i øvrigt samt at underskuddet kunne finansieres via et internt lån.

Det blev i 2004 konstateret, at RIA tilsvarende havde økonomiske problemer. En analyse af situationen pegede på at en effektiviseringsplan – som aftalt for KTK – kun kunne hænge sammen med aftaler internt i Københavns Kommune, der sikrede RIAs omsætning. Det var ikke muligt at opnå sådanne aftaler hvorfor Borgerrepræsentationen d. 9. december beslutter at RIA skal afvikles (BR 612/04). Det blev samtidigt besluttet "at udgifterne dækkes af et forventet mindreforbrug i Bygge- og Teknikudvalget i 2004 samt forventede merindtægter fra ejendomssalg mv. i 2004 og 2005 og afgifter fra byggesagsbehandlingen i 2005".  Det forventede mindreforbrug på dette tidspunkt var 17,4 mio. kr., der er reserveret til formålet og søges overført til 2005 med henblik på delvis dækning af afviklingen.

Det samlede Regnskab for 2004 viser at der på forvaltningens rammebelagte driftsområder var et netto mindreforbrug på 81,5 mio.kr. Af dette udgør mindreforbrug på byfornyelsesområdet 7,6 mio.kr. og KTK netto mindreindtægter 19 mio.kr. Disse to områder er aftalt isoleret fra Bygge- og Teknikforvaltningen øvrige driftsområde. For de øvrige enheder – det ordinære driftsområde – er der et samlet netto mindreforbrug på 92,8 mio.kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen vil i den ordinære overførselssag søge de 92,8 mio. kr. overført til driftsformål, mindreforbruget på byfornyelse søges overført til byfornyelse og endelig finansieres underskuddet i KTK som forudsat via et internt lån. Overførslen til driftsområdet skal finansiere projekter og opgaver der ikke er afsluttet i 2004 og afviklingen af RIA som besluttet i Borgerrepræsentationen. En foreløbig opgørelse viser, at der er udskudte projekter ol. for samlet overførsel af 53,6 mio. kr. Hertil kommer, at der gælder en aftale (ØU 02/200 – tiltrådt som H40 sammen med budget 2003) om at mer-/mindreindtægter udover 2 mio. kr. på parkeringsområdet skal afregnes med Økonomiforvaltningen. Dette er i 2004 6,85 mio. kr. Endelig skal indregnes at Bygge- og Teknikudvalget som tidligere anført har reserveret 17,4 mio.kr. til medfinansiering af RIA's afvikling. Samlet giver dette disponeringer på 77,8 mio. kr. Tilbage resterer et disponibelt råderum på ca. 15,0 mio. kr. fra 2004 som Bygge- og Teknikforvaltningen vil søge overført til 2005. Overførslen skal sikre:

·        at der ikke sker et fald i renholdelsen af byen i 2005 – intentionerne skal ses i forlængelse af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning 11. august 2004 om øget weekendrenholdelse, hvilket har været en succes (8 mio. kr.)

·        gennemførelse af områdefornyelse i området ved Mimersgade og Øresundsvej (1,0 mio. kr.)

·        finansiering af Miljøtrafikugen (1,4 mio. kr.)

·        der afsættes 4,6 mio. til at forbedre forholdene for de handicappede – tilgængelighed

 

De enkelte punkter er beskrevet yderligere i særskilt sag.

Bygge- og Teknikforvaltningen gør opmærksom på at anvendelsen af disse 15 mio. kr. som beskrevet vil medvirke til at fastholde omsætningen i KTK og dermed sikre den fortsatte fremdrift i effektiviseringsplanen.

Resultatet dækker over en række bruttoafvigelser – både når der ses på enhederne og indenfor enhederne. Nedenfor i tabel 2 fremgår resultatet for de enkelte enheder og de største kroneafvigelser kommenteres kort. De fyldestgørende bemærkninger til alle væsentlige afvigelser skal findes i bilag 1. Som udgangspunkt forklares alene afvigelser over 2 mio.kr.

Tabel 2. Regnskab 2004 opdelt på enheder

Rammebelagte områder, drift

Netto tal i mio. kr.

Korrigeret budget

Resultat

Afvigelse

Sekretariatet

71,6

63,1

-8,5

Plan & Arkitektur, Administration

58,3

57,9

-0,4

Byggeri & Bolig

69,9

14,9

-55,0

Vej & Park

530,6

515,5

-15,0

Parkering København

-102,3

-118,4

-16,1

Københavns Kirkegårde

54,4

51,6

-2,8

Rådg. ing. og ark. (RIA)

-1,2

11,5

12,7

Københavns Brandvæsen

180,7

173,0

7,7

Ordinære driftsområder i alt

861,9

769,7

-92,8

Plan & Arkitektur, Byfornyelseskontoret

162,5

154,9

-7,6

KommuneTeknik (KTK)

,1

19,1

19,0

Driftsudgifter i alt

1.024,5

943,1

-81,5

 

 

 

 

Rammebelagte områder, anlæg

Netto tal i mio. kr.

Korrigeret budget

Resultat

Afvigelse

Plan & Arkitektur, Byfornyelseskontoret

347,4

224,1

-123,2

Byggeri & Bolig

33,6

22,6

-11,0

Vej & Park

333,2

202,8

-130,4

Københavns Kirkegårde

,8

3,4

2,6

Anlægsudgifter i alt

715,0

452,9

-262,1

 

 

 

 

Lovbundne områder

Netto tal i mio. kr.

Korrigeret budget

Resultat

Afvigelse

Plan & Arkitektur, Byfornyelseskt.

37,2

28,6

-8,6

 

Udover dette materiale vil Bygge- og Teknikforvaltningen på mødet d. 6. april aflægge regnskab efter det såkaldte omkostningsbaserede princip. Denne forskydning i regnskabsaflæggelsen er planlagt fra Økonomiforvaltningens side.

 

Udvalgte bemærkninger til driftsresultatet på enhedsniveau

Sekretariatets område er der et netto mindreforbrug på 8,5 mio.kr. Af disse er de 6,3 mio.kr. ikke forbrugte puljemidler, hvoraf 2,4 mio.kr. dækker overførte midler fra 2003, der blev placeret i en pulje under Bygge- og Teknikudvalget, men med bevillingskompetence hos Borgerrepræsentationen. De 2,0 mio.kr. er reserveret som vinterreserve. Herudover er der et mindreforbrug på 2,4 mio.kr., der er afsat til kompensation af Parkering København ved permanente nedlæggelser af P-pladser.

Merindtægter på 39,5 mio.kr. under Byggeri & Bolig vedrørende gebyrer for byggearbejder udover det forventede, hvoraf Operaen udgør alene 24,5 mio.kr. Hertil kommer at selvhjælpsarbejdet i Nyrupsgade ikke blev aktuelt, hvorfor 15,0 mio.kr. ikke er forbrugt og skal tilbageføres kommunekassen. (BR 125/04). Samlet er mindreforbrug/merindtægterne hos Byggeri & Bolig 55,0 mio.kr.

Hos Vej & Park er netto mindreforbruget på 15,0 mio. kr. Mindreforbruget er kunstigt lavt, idet der i dette beløb indgår at Bygge- og Teknikudvalget på mødet d. 6. oktober 2004 besluttede at anvende yderligere 7,8 mio.kr. til vejvedligeholdelse finansieret af mindreforbrug under Bygge- og Teknikudval gets område i øvrigt. Disse midler skal indregnes i forbindelse med den ordinære overførselssag. Mindreforbruget kan primært henføres til tillægsbevillingen på 15,0 mio.kr. til ekstraordinær vejvedligeholdelse afgivet i forbindelse med budgetaftale for 2005 (BR 462/04).

Københavns Kirkegårde har i 2004 haft et mindreforbrug på 2,8 mio.kr. samlet. Mindreforbruget er opsamlede besparelser, der skal imødekomme merforbrug på anlægsområdet. 

Parkering Københavns regnskabsresultat udviser netto merindtægter på samlet 16,1 mio.kr. De direkte merindtægter på 15,7 mio.kr. skyldes dels øget udskrivning af afgifter 5,7 mio.kr. og 10,1 mio.kr. vedrører øgede indtægter fra betalingsparkering.

Regnskabsresultatet i Københavns Brandvæsen udviser netto merindtægter på 7,8 mio.kr. Beløbet kan brutto opdeles i 6,5 mio.kr. i merudgifter og 14,3 mio.kr. i merindtægter. De konkrete beløb er i bilaget opdelt i en række enkeltposter.

Der er redegjort for resultatet i KTK i særskilt regnskabsrapport, der fremlægges parallelt med denne sag og der er tidligere i materialet henvist til processen omkring vedtagelsen af effektiviseringsplanen, hvorfor det blot her skal nævnes, at årets samlede resultat blev et underskud på 19,0 mio.kr. Set i forhold til der i den vedtagne effektiviseringsplan var forventet et underskud på 31,5 mio.kr. i 2004 som det første år i omstillingsprocessen er der tale om en forbedring på 12,4 mio. kr.  

RIA er i 2004 besluttet afviklet som beskrevet i ovenstående. Beslutningen blev truffet på baggrund af en gennemført analyse, der blev igangsat som følge af vigende indtægter. Samlet betyder disse forhold, at RIA kom ud af 2004 med et budgetmæssigt underskud på 12,7 mio. kr.

Resultat for rammebelagte anlægsudgifter

På anlægsområdet er der samlede afvigelser på 262,1 mio. kr. Afvigelsen drejer sig i altovervejende grad om mindreforbrug som følge af projekter der ikke er afviklet som planlagt i 2004. Midlerne søges overført til 2005.

De 123,2 mio. kr. er et nettobeløb på byfornyelsesområdet under Plan & Arkitektur, hvor der på saneringsområdet har været et merforbrug på 26,5 mio. kr. som følge af opretning af flere lukkede saneringssager (afstemningssagen). Herudover har der været et mindreforbruget til byfornyelse og boligforbedring på 146,8 mio. kr. Dette skyldes, at der ikke har været den forventede fremdrift i byggerierne samt at det på grund af manglende statslige rammer ikke har været muligt at fremme ombygningen af et antal kommunale ejendomme. 

Under Byggeri & Bolig har der til Grønne Gårde været et mindreforbrug på 11,0 mio. kr., hvilket dels forklares af at det ikke har været muligt at afslutte erstatningsforhandlinger med forlig eller erstatningsspørgsmål er indbragt for Taksationskommissionen.

På Vej & Parks område er der samlede mindreforbrug på 130,4 mio. kr., hvoraf 39 mio. kr. kan henføres til stibroen til Havneholmen, hvor midlerne er tilgået sidst i 2004, mens projektet først realiseres i 2005. Hertil kommer et mindreforbrug vedrørende Byudviklingspuljen, hvilket forklares af, at langt de fleste tilskudsmodtagende projekter ikke afsluttes med revisorpåtegning inden lukningen af regnskabsår 2004. Endelig udskydes projektet på Prags Boulevard til 2005 (20 mio. kr.)

Regnskab for lovbundne udgifter

Driftssikring af boligbyggeri er et lovbundet område, og der har i 2004 været et mindreforbrug på 8,6 mio. kr., hvor hovedforklaringen er, at projekterne der var budgetteret støtte til ikke er fuldført som forventet ved budgetlægningen. 

 

Regnskab for finansposter

Samlet er resultatet vedrørende finansposter en netto forbedring af likviditeten i Københavns Kommune med 337,5 mio. kr. Posten forklares af en lang række forhold, der i bilaget er beskrevet nærmere. Som hovedposter har afstemningssagen i Plan & Arkitektur fortsat haft en hvis indflydelse, da en række ældre poster er rettet op i 2004. I Byggeri & Bolig er selvhjælpsarbejdet i Nyrupsgade som anført under driften ikke gennemført, hvorfor det forventede tilgodehavende på 15 mio. kr. ikke er opstået. Herudover er den væsentligste forklaring forskydninger i kortfristede poster, hvor det er poster placeret umiddelbart omkring årsskiftet, der resulterer i afvigelserne. 

Det er vigtigt at bemærke at forbedringen udelukkende er i forhold til kommunens likviditet, hvor fx en øget gæld er positivt for likviditeten.

Controlling

På møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 25. februar 2004 blev indstilling om controlling i Bygge- og Teknikforvaltningen tiltrådt (BTU 79/2004).

 

Med udgangspunkt i indstillingen samt anbefalinger i rapporten "Bygge- og Teknikforvaltningen controlling" af PLS/RAMBØLL (PLS) blev det dermed besluttet at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter en løbende controlling af alle enheder under Bygge- og Teknikudvalgets område.

 

Det blev samtidig besluttet, at der overfor Bygge- og Teknikudvalget skulle redegøres for erfaringerne i forbindelse med regnskab 2004.

 

Der gives hermed en kort status for erfaringerne med den gennemførte controlling i 2004.

 

Controlling i Bygge- og Teknikforvaltningen – status 2004

Som en umiddelbar konsekvens af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning blev der pr. 1. maj 2004 ansat to nye medarbejdere til varetagelse af de nye opgaver i Sekretariatets Økonomifunktion.

 

Et hovedformål med etablering af controlling i Bygge- og Teknikforvaltningen er at sikre relevant og valid rapportering til forvaltningens ledelse og udvalget om enhedernes opfyldelse af mål og anvendelse af økonomiske rammer.

 

Dette formål er i 2004 bl.a. opfyldt ved følgende:

 

·        der er gennemført en forbedring af den løbende budgetopfølgning gennem en tættere dialog og opfølgning på enhedernes budget- og regnskabs-rapportering herunder starte en proces hvor forvaltningens arbejde med mål- og resultatstyringen knyttes snævert til budgetopfølgningerne.

 

·        der er gennemført kontraktmøder med alle kontraktstyrede enheder med opfølgning på økonomi, mål- og resultatkrav og enhedernes drift i øvrigt.

 

·        der er gennemført en revision af konceptet for Bygge- og Teknikforvaltningens kontraktstyring. Det reviderede kontrakt-koncept vil danne ramme om den forestående revision af de eksisterende kontrakter med de kontraktstyrede enheder. Det reviderede kontraktkoncept samt nye kontrakter forventes forelagt Bygge- og Teknikforvaltningen inden udgangen af 1. halvår 2005.

 

Et andet hovedformål er at tilsikre, at der er formuleret de nødvendige forretningsgange som indholdsmæssigt afspejler de nødvendige procedurer.

 

Dette formål er i 2004 bl.a. opfyldt ved følgende:

 

·        der er gennemført en status over eksisterende og manglende forretnings-gange for Bygge- og Teknikforvaltningens enheder. Opfølgningen herpå efterfølgende har vist, at der er sket en forbedring af status; men at der fortsat udestår en væsentlig arbejdsopgave med at udarbejde obligatoriske forretningsgange i Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

·        der er i 2004 gennemført et omfattende servicetjek af alle enheder i Bygge- og Teknikforvaltningen med assistance fra KPMG. Servicetjekket skulle sikre, at der fremadrettet er en hensigtsmæssig organisering af den økonomiske styring i Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

·        der er introduceret et værktøj til udarbejdelse af forretningsgange med supplerende demonstration og rådgivning.

 

·        beretningen for Bygge- og Teknikforvaltningen 2004 er ændret således at den anvendes som internt rettet afrapportering i forhold til arbejdet med mål- og resultatstyring i 2004 udtrykt i virksomhedsplanerne.

 

Derudover er der generelt udøvet bistand og rådgivning til enhederne i Bygge- og Teknikforvaltningen. Dette har særligt givet sig udtryk omkring implementeringen af den nye budgetmodel i Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Afstemningssagen

Status på afstemningssagen er at Plan & Arkitektur fortsat har arbejdet med nedbrydning af posterne som besluttet på mødet i Bygge- og Teknikudvalget 29. januar 2004 (BTU 72/2004)

 

Ved udgangen af februar 2005 er status, at alle poster vedrørende § 49 og midlertidige § 52 lån efter saneringsloven, samt en række mindre poster, er håndteret. Det indebærer bl.a., at den oprindelige såkaldte "milliard-sag" på i alt 1,4 mia. kr. nu er endeligt afstemt og korrekt bogført. Arbejdet er via en styregruppe sket i tæt og konstruktiv kontakt med Revisionsdirektoratet, der er enig i de foretagne dispositioner.

 

Ifølge notatet af 18. maj 2004 til Bygge- og Teknikudvalget manglende der fortsat afstemning af en række konti. Der var tale om i alt fire områder, nemlig tilgodehavender i Landsbyggefonden, prioritetsgæld, udestående fordringer i saneringssager samt lån til kollegier. Til hvert emne blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Revisionsdirektoratet og Plan & Arkitektur, og arbejdet forventedes afsluttet i 2004.

 

Udestående fordringer og prioritetsgæld er bogført med hovedstol. Lån til kollegier er afstemt og bogført. Indskud i Landsbyggefonden er i princippet afklaret og vil snarest blive bogført.

 

I indstillingen til mødet den 29. januar 2004 blev der endvidere omtalt et internt tilgodehavende på ca. 10 mio. kr. mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende butikscentret i afdeling Remisevænget Nord. Efter drøftelse med Økonomiforvaltningen, har Plan & Arkitektur modtaget 6,2 mio. kr. Herefter resterer ca. 4 mio. kr., der skal afklares med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Afstemningssagen er dermed afsluttet som selvstændigt fokusområde.

< p class=MsoNormal> 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1          Bygge- og Teknikudvalget – Regnskab 2004 – Bemærkninger

 

 

 

Mette Lis Andersen


 


Til top