Mødedato: 24.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, lokale 6, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Meddelelser

Se alle bilag

Møde med Kontor for Ejendomsstrategi og Kapacitet d. 3. november

Torsdag d. 3. november var lokaludvalgene inviteret til årligt møde om arealplaner med Ejendomsstrategi og Kapacitet. Hvert lokaludvalg kunne deltage med en repræsentant. Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg deltog Søren Krøigaard.

 

Møder med Teknik- og Miljøforvaltningen 3. og 22. november

Lokaludvalget holdt sammen med Vanløse Lokaludvalg møder med Teknik- og Miljøforvaltningen d. 3. november og d. 22. november.

3. november deltog BPM (Parker, Kirkegårde og Renhold) og PKR ((Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed)

Miljøudvalget har efterfølgende drøftet rækken af spørgsmål og svar fra mødet og har sendt en række supplerende spørgsmål til MPM og PKR. 

22. november deltog (MKB) Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold samt Almene Boliger og Affald og Ressourcer i Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion (PARC)

 

Kursus i lokalplaner 7. november

Mandag d. 7. november var lokaludvalgene inviteret til kursus i lokalplaner på Københavns Rådhus.

 

 Møde i Parkbrugerråd og 'Parktræf' om Rødkildeparken, Degnemosen og Bellahøjparken

Der har været møde i Parkbrugerråd for Rødkildeparken, Degnemosen og Bellahøjparken d. 26/10 samt afholdt Parktræf med gåtur i området for alle interesserede d. 8/11.

Referat fra møde i Parkbrugerrådet 26/10 eftersendes til Byudviklingsudvalget og Miljøudvalget. Sekretariatet gør Teknik- og Miljøforvaltningen opmærksom på lokaludvalgets ønsker til udviklingsplanen.

 

 Besøg af Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen 8. november

Socialborgmester Karina Vestergaard Madsen besøgte lokaludvalget på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 8. november. Her drøftede SOSU blandt andet relativ fattigdom og stigende elpriser, genetablering af Kontakten i Tingbjerg samt behov for en socialrådgiver i Tingbjerg, der kan vejlede og støtte beboere med behov herfor.

 

 Invitation til 'ambassadørkursus' mandag d. 28/11 kl. 19-22

Sidste kursus i kursusrækken for nye lokaludvalg afholdes mandag d. 28. november på Kulturstationen i Vanløse. Alle er velkomne. På kurset bliver der også mulighed for at tale med og høre om andre lokaludvalgs indsatser og projekter. Se bilag for invitation.

 

Henvendelse fra Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod om ungeinddragelse

Alle lokaludvalg har modtaget henvendelse fra Teknik- og Miljøborgmesteren, der på baggrund af besøg fra Københavns Ungeråd, opfordrer til ungeinddragelse. Se bilag.

 

Børne- og Ungdomsudvalget Strategi for 2022-2025

Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 22-25 samt budget for 2023 er sendt til lokaludvalget, jf. samarbejdsaftaler mellem lokaludvalg og forvaltninger. BUFI drøfter dette på kommende møde.

Børne- og Ungdomsudvalgets strategi for 2022-2025 kan læses her: Vores børn - Københavns fremtid – Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2022-2025 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Naturpleje i Utterslev Mose - november-december 

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i november-december slå dele af rørskoven og fjerne uønsket trævækst på øerne. Det gøres for at skabe bedre forhold for øernes fugle og forhindre, at øerne gror til med træer og buske.
Herudover sætter Teknik og Miljøforvaltningen gang i rydningen af krat i løbet af november og december for at skabe flere lysåbne bevoksninger til gavn for fugle, insekter og sommerfugle. Det sker ud for Mosesvinget 70-80- Området viste ved en optælling i 2018 de bedste bestande af fugle tilknyttet mere lysåbne områder som Kærsanger, Havesanger, Tornsanger og Gransanger. En gradvis rydning af krattene her kan genstarte en tilgroningsproces der vil skabe fornyet dynamik og mulighed for at genskabe åbne, urterige partier.

 

Byggefællesskaber i Bystævneparken

Borgerrepræsentationen vedtog 3. november, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejder forskellige modeller for, hvordan byggefællesskaber i Bystævneparken kan understøttes og realiseres. Mindst én af modeller skal indeholde udbud af mindre grunde til fast pris, samt at forslagene fra forvaltningerne skal foreligge i så god tid, at de kan nå at blive politisk behandlet og derefter realiseret, hvis der er politisk flertal for det.

Se hele beslutningen her: Medlemsforslag om byggefællesskaber i Bystævneparken | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Evaluering af udsatte boligområder

Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd har evalueret 15 udsatte boligområder, herunder Tingbjerg. Hele rapporten kan læses her: https://www.vive.dk/da/nyheder/2022/15-udsatte-boligomraader-er-godt-paa-vej-i-en-positiv-retning/

 

Møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om 'sikker skolevej' i forbindelse med ændring af Bellahøj Skoles skoledistrikt 6. december kl. 17-19

Ifm. skoledistriktsændringen fra Utterslev Skole til Bellahøj Skole, som trådte i kraft fra skoleåret 2021/2022, skal Teknik- og Miljøforvaltningen forbedre sikker skolevej til Bellahøj Skole.

Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterede i august 2021 lokaludvalget og de omkringliggende grundejerforeninger/boligforeninger for foranalysen og løsningsforslagene.

Teknik- og Miljøforvaltningen har herefter været i en lang dialog med Vejdirektoratet angående ombygning af krydset Hareskovvej/Mellemvangen, og Vejdirektoratet har nu givet en forhåndsgodkendelse af udformningen af krydset. Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker derfor at præsentere den foreløbige udformning af krydset for lokaludvalget og give en gennemgang af arbejdsgangen fra nu af.

Sekretariatet sender en invitation til de omkringliggende grundejerforeningerne/boligforeninger.

Mødet holdes den 6. december kl. 17-19 på EnergiCenter Voldparken i lokale 203 på 2. sal (Krealokalet). Hvis I gerne vil deltage, så send en mail til Katrine Dilling Holst på fp3z@kk.dk.

Beslutning

Søren Krøigaard oplyste, at årlige møder KEK giver lokaludvalget tidlig information om kommende planer for arealanvendelse i Brønshøj-Husum.

Elsebeth Thorlak oplyste, at hun til mødet med TMF mødet d. 22/11 blev opmærksom på, at der er opstart af Masterplan for Skybrudssikring af Korsager Alle til januar. Endvidere at Masterplan for Utterslev Mose og Brønshøj Torv starter i 2024. Endvidere at BUU vil komme med input til affaldssortering.

Lokaludvalget drøftede 'åbent rådhus' 6. november og at det giver mening at deltage mhp. profilering af lokaludvalget.

 

Til top