Mødedato: 22.06.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, 'Fysiklokalet' på 1. sal

Meddelelser

Se alle bilag

Pulje til kreative erhvervs- og bymiljøer

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 8. juni 2023 at udmønte følgende:

Netværk Nordvest - 400.000 kr.
Copenhagen Creative Partnership - 500.000 kr.
Sydhavnssymposiet - 300.000 kr.
I alt 1.200.000 kr.

Udvalget besluttede at udskyde behandlingen af de øvrige ansøgninger til udvalgsmødet den 25. august 2023.

Læs mere i referat KFU 8. juni: Udmøntning af pulje til kreative erhverv og bymiljøer | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Udmøntning af Festivalpuljen 2024, herunder aflysning af Brønshøj Sommer Jazz 2023

Arrangøren af Brønshøj Sommer Jazz har oplyst, at festivalen aflyses i 2023.Tilskuddet på 75.000 kr. til Brønshøj Sommer Jazz er derfor tilbageført til Festivalpuljen 2023.

Læs mere i referat KFU 8. juni: Udmøntning af Festivalpuljen 2024 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Lokale ansøgninger om støtte til kulturelle aktiviteter til Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgninger om støtte til kulturelle aktiviteter behandles fire gange årligt i Kultur- og Fritidsudvalget. Lokalt er der ansøgt om et kunstnerisk ferskvandsprojekt i Utterslev Mose (ansøgning 11), Fodfæste i Brønshøj (tilskud til gratis gymnastik af Krumspring i Tingbjerg og på EnergiCenter Voldparken - ansøgning 12) og sommerlejr for Sirius Bellahøj 21Barking (ansøgning 34).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 8. juni 2023:

Ansøgning 11 og 34 bevilgedes ikke tilskud. 

To lokale ansøgninger bevilgedes tilskud:

  • Fodfæste i Brønshøj - 125.000 kr. i 2023
  • Brønshøj Sangskriver Festival (flyttet fra Festivalpuljen) - 30.000 kr. i 2024

Samlet er der bevilget tilskud for 4.844.397,53 kr. Heraf 1.932.704,2 kr. i 2023, 1.501.693,33 kr. i 2024, 1.105.000 kr. i 2025 og 305.000 kr. i 2026.

Læs mere i referat KFU 8. juni: Behandling af ansøgninger til de disponible midler | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

Invitation til lokalt klimatopmøde

I år og næste år bliver der afholdt lokale klimatopmøder i udvalgte bydele i København. Formålet er at skabe lokalt engagement, etablere klimafællesskaber og se på hvilke konkrete klimaindsatser, man kan sætte gang i lokalt i bydelen. Klimatopmødets formål er at finde konkrete indsatser og handlinger gennem samarbejde og lokale partnerskaber. Det skal gerne være indsatser, der sikrer omfattende CO2-reduktioner, og som bidrager til løsningen af klimakrisen. Deltagergruppen i de kommende klimatopmøder er bred. Det er borgere, lokaludvalg, miljøpunkter, boligforeninger, skoler, virksomheder, m.fl. Som deltagende vil man være involveret i at udvikle bydelens charter og fastlægge hvilke konkrete, lokale klimahandlinger, klimatopmødet skal vedtage. Resultatet af klimatopmødet og den efterfølgende aktivitet bliver, at bydelen har udviklet et charter, der indeholder visioner og målsætninger for bydelens lokale klimahandlinger. 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviteres af Teknik- og Miljøforvaltningen til at udfylde en interesse tilkendegivelse, hvor lokaludvalget udviser interesse i at medvirke til afholdelse af et lokalt klimatopmøde i bydelen. Fristen for at afgive interesse tilkendegivelse er tirsdag den 27. juni 2023.

Miljøudvalget har drøftet invitationen og vurderer ikke, at der er engagement eller interesse til et lokalt klimatopmøde i bydelen i 2023 eller 2024, hvor der i følge udspillet fra Teknik- og Miljøforvaltningen skal afholdes tre klimatopmøder. Med afsæt i erfaringerne herfra skal det vurderes om Brønshøj-Husum lokaludvalg skal byde ind på næste runde af klimatopmøder.

 

Møde om Wonderful Copenhagens turismestrategi 7. juni

Wonderful Copenhagen har inviteret forpersonerne for lokaludvalgene i København til møde om ny turismestrategi 7. juni. Christoffer Rosenkrands deltog i mødet.

 

Biking Copenhagen 7. juni

Wonderful Copenhagen har inviteret til en idéworkshop 7. juni om nye cykeloplevelser for besøgende og lokale. Elsebeth Thorlak deltog.

 

Digitalt informationsmøde om miljøkonsekvens vurdering af M5 20. juni

Forpersonerne for lokaludvalgene i København er inviteret til digitalt informationsmøde d. 20. juni. Christoffer Rosenkrands er tilmeldt.

 

Invitation til march mod ensomhed 16. august

Ensomhed fylder mere og mere i Danmark både blandt unge og ældre. Lokaludvalget inviteres til at deltage i årets March mod ensomhed. Marchen starter med morgenmad den 16. august kl. 7:30-8:00 i Rådhushaven, hvor 32-årige Patrick Cakirli fra March mod Ensomhed samler unge som ældre til March mod Ensomhed. Derefter gås i i samlet flok gennem Københavns gader mod Roskilde. Deltagende vandrer med det stykke af marchen som passer til deltagerne.

Se bilag for invitation.

 

Forhåndsinvitation til debat arrangement vedr. forsøg om afkriminalisering af narkotika i København 2. oktober

Socialforvaltningen inviterer til debat arrangement vedr. forsøg om afkriminalisering af narkotika.

Se bilag for forhåndsinvitation med tilmelding.

 

Fremtidig drift på linje 5C og 350S

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Københavns Kommune kan godkende, at det undersøges, om linje 5C og 350S, der i dag kører parallelt mellem Nørreport st. og Ring 3 ved Herlev Bymidte, kan sammenlægges. Godkender Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstillingen, vil Økonomiforvaltningen meddele Movia, at Københavns Kommune kan godkende, at Movia kan igangsætte arbejdet med at undersøge den fremtidige drift på linje 5C og 350S, samt at Københavns Kommune dermed accepterer, at linje 5C først kan overgå til nul-emission i marts 2026 som sammenlagt eller selvstændig linje.

Økonomiudvalget vil primo 2024 blive forelagt et forslag om fremtidig drift på linje 5C til godkendelse, inden en ekstraordinær trafikbestilling i april 2024. Forinden forventes der gennemført en høring blandt relevante lokaludvalg.

Læs mere her: Fremtidig drift på linje 5C og 350S | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

 Orientering om pop-up dialogfora

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 8. maj 2023 koncept for pop-up dialogfora ved havnefronter og parker.

Fleksible pop-up dialogfora i regi af Restaurations- og Nattelivsplan 2021 | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

 

 Høring af Administrationsgrundlag for udeservering

Et nyt administrationsgrundlag for udeserveringer er kommet i høring. Høringen løber frem til den 24. august.

Administrationsgrundlag for Udeservering (kk.dk)

 

Udtrædelsessag Anja Kolby

Anja Kolby, 2. suppleant for Radikale Venstre, udtræder af lokaludvalget. Pladsen er vakant.

Til top