Mødedato: 19.09.2019, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Meddelelser

Se alle bilag

Problemstilling

Undersøgelse i borgerpanelet om handelslivet i bydelen: Byudviklingsudvalget har i slut august haft en undersøgelse om handelslivet i bydelen ude i både borgerpanel og på facebook. Se resultaterne i bilag

Svar fra borgmestervikar Karina Vestergaard ang Husumforbindelsen: Lokaludvalget har modtaget et svar fra borgmesteren som opfølgning på hendes besøg, hvor hun redegør for, at det er umuligt at lave cykelstier på Korsager allé, da dette ville kræve, at man inddrog areal fra villaerne langs vejen, fællede træer og nedlagde over 150 parkeringspladser.

Borgermøde om Kommuneplan 2019: 3. september blev der afholdt borgermøde i Tingbjerg Biliotek- og Kulturhus. Ca 50 borgere deltog og bl.a. Frank Jensen (A), overborgmester, Jesper Christensen (A), børne- og ungdomsborgmester og Mia Nygaard (R), socialborgmester deltog i en paneldebat. Lokaludvalget var repræsenteret ved Christoffer Rosenkrands, Kirsten Møller og Stine Skot.

Henvendelse om parkeringsproblemer ved Husum Station: Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Kransagergaard Ny Villaby om, at de oplever store problemer med pendlere ved stationen, der parkerer på deres private fællesveje. De har ansøgt forvaltningen om at oprette en parkeringszone, men forvaltningen har afslået. Foreningen vil nu gerne have lokaludvalget til at kigge på sagen. Se mailen i bilag.

Metropolis – MOVE IT! Nycirkus ved Bellahøjhusene den 24. og 25. august: I uge 34 løb MOVE IT! af stablen, hvor Metropolis stod for forestillinger i hele området ved Bellahøjhusene. I løbet af ugen lavede artisterne involvering af beboerne, de var bl.a. inde i folks lejligheder, i trappegange, på gader og grønne arealer. Og i weekenden kulminerede det så med to forskellige forestillinger, der hver blev vist to gange. Én med 20 akrobater mellem højhusene, og én på Amfiscenen. Der var ca. 300-400 besøgende til hver af forestillingerne.

Udtrædelse af Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Julie Svensson udtræder af lokaludvalget. Jeppe Schmidt-Hansen indtræder.

Cæcilie Ryhl Olsen udtræder af lokaludvalget. Sekretariatet arbejder på at få indsuppleret et nyt medlem.

Beslutning

Christoffer Rosenkrands deltog den 16. september i møde om turisme i København arrangeret af Indre By LU og med besøg af Wonderful Copenhagen. Lokaludvalgene satte bl.a. fokus på fuldt stop for dieseldrevne turistbusser i middelalderbyen.

Wonderful Copenhagen er ikke særlig opmærksomme på attraktioner i de ydre bydele i København. Det kan der arbejdes langt mere med.

Tingbjerg Kulturhus er dog begyndt at modtage internationale arkitekturturister. Der kunne dog sættes fokus på f.eks. vandtårnet

Stine Skot overbragte besked fra Sabah Qarasnane, der taler på fsb's vegne om at de fortsat arbejder hårdt med bedre beboerdemokrati, men vil gerne have støtte i LU.

Der blev gjort opmærksom på, at Palle Lolk og Christoffer Rosenkrands deltog på borgermøde om Kommuneplan 2019, mens Kirtsen Møller ikke deltog. Socialborgmester Mia Nygaard deltog heller ikke i mødet. 

Parkeringsproblemer ved Husum Station. BUU vil løbende følge og forholde sig til problemet.

Til top