Kommende høring: Investeringsplan for kultur og idræt
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget samt Kulturudvalget mandat til at lave evt. borgerinddragelse ifm. høringen.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget samt Kulturudvalget mandat til at lave et udkast til høringssvar pba. at inddragelsen.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen forventes at sende investeringsplan for kultur og idræt i høring frem mod august.
Med Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026 blev det bl.a. besluttet, at der skal udarbejdes en Investeringsplan for kultur- og idræt. Investeringsplanen skal anvise udviklingspotentialer for udviklingen af Københavns Kommunes kultur- og fritidsfaciliteter. Det foreslås, at investeringsplanen skal være et prioriteringsværktøj, der giver bud på pejlemærker og konkrete indsatser, som understøtter udviklingen af facilitetsområdet. Læs mere her: Temdrøftelse om Investeringsplan for kultur og idræt | Københavns Kommune
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver BUFI og KU mandat til at lave evt. borgerinddragelse i forbindelse med høringen og skrive udkast til høringssvar.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalget forventes at vedtage en plan i september 2025.