Input til BUFs ansøgning om fritidsklub og Ungeværker i Tingbjerg til Budget2026
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter input til Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetønske til Budget2026 og fritidsklub og Ungeværk i Tingbjerg.
Problemstilling
Københavns Kommune har et ønske om at inddrage lokaludvalgene tidligt, når der skal findes placering til nye kommunale tilbud. Børne- og Ungdomsforvaltningen søger, i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, om anlægsmidler til etablering af fritidsklub og UngeVærk i Tingbjerg.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil gerne høre, hvis lokaludvalget har bemærkninger til projektet. Lokaludvalget kan enten sende eventuelle bemærkninger på mail, eller invitere til et møde, hvor lokaludvalget kan komme med bemærkninger til sagen.
Der er frist for at fremsende input d. 30. juni.
Løsning
Byudviklingsudvalget har ikke bemærkninger til sagen.
Forretningsudvalget har drøftet sagen og ønskede mere materiale fra Børne- og Ungdomsforvaltningen for at kunne behandle dette. Sekretariatet har efterfølgende fået tilsendt yderligere materiale fra forvaltningen, der er eftersendt til lokaludvalget og skal behandles fortroligt.
Forvaltningen ønsker særligt, at lokaludvalget forholder sig til den foreslåede placering.
Videre proces
Sekretariatet fremsender lokaludvalgets bemærkninger til Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Hvis lokaludvalget ønsker at holde et møde, bedes lokaludvalgssekretæren koordinere mødet med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Mødet afholdes inden den 30/6.
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil indarbejde lokaludvalgets bemærkninger i budgetnotatet for den konkrete sag, før der træffes politisk beslutning om sagen.