Mødedato: 18.06.2026, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, Fysiklokalet (1. sal)

Bevilling: Borgermøde vedr. input til Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategiproces

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til borgermøde med henblik på at samle lokale input til Kultur- Fritid- og Borgerserviceudvalgets strategiproces.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger og bemyndiger en arbejdsgruppe til at planlægge borgermødet.

Problemstilling

Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalget har d. 19. marts godkendt proces for nye strategi. Læs mere her: Udvalgets strategiproces, herunder temamøder | Københavns Kommune

I den anledning har Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har inviteret 2-3 repræsentanter fra hvert lokaludvalg til møde d. 16. juni mhp. at lokaludvalgsrepræsentanter kan komme med input til Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategiproces.

Det forventes, at strategien sendes i offentlig høring i 8 uger i oktober-december.

Se bilag for strategiproces.

Temagruppen for Børn, Unge, Kultur, Fritid og Idræt

Temagruppen for Børn, Unge, Kultur, Fritid og Idræt har drøftet sagen kort på temagruppemødet i juni og sender Søren Krøigaard, Thomas Markmann og suppleanter Sune Vuorela og Jørgen Steen Jensen til mødet med forvaltningen d. 16. juni.

Drøftelse på teamsmøde

Strategien er blevet drøftet yderligere på et digitalt teamsmøde d. 10. juni, hvor Ida Berendsen, Søren Krøigaard og suppleant Søren Cloos deltog.

Ønske om input fra lokale

For at Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan komme med relevant og aktuelt input tidligt i processen finder lokaludvalgsforperson Ida Berendsen det væsentligt, at invitere til borgermøde om sagen.

Løsning

Deltagerne i mødet med Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen orienterer mundtligt om mødet d. 16. juni.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til et borgermøde.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til at planlægge borgermødet i samarbejde med sekretariatet, såfremt det vurderes aktuelt.

Økonomi

De 5.000 kr. tages fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse, hvor der er mindre forbrug i forbindelse med tidligere projekt: Aktiviteter til Folketingsvalget. Midlerne forventes brugt på forplejning og lokaleleje.

Videre proces

Det forventes, at Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalget inviterer til stormøde d. 17. august.

Til top