Medlemsforslag om at indføre en turismeafgift i København

Det foreslås, 

(Stillet af Enhedslisten, SF og Alternativet)

Turismen i København giver mange fordele til byen i form af øget omsætning, flere jobs - og bedre udbud af kultur, restauranter og butikker. Men turister slider også på mange af byens faciliteter og offentlige arealer - og kommunen bruger penge på direkte turismefremme. Dertil kommer den stigende turisme fra krydstogtskibene, hvor den primære indtjening sker på selve skibet. Senest har Christianshavn Lokaludvalg efterspurgt en turistafgift i København.

Med nærværende forslag ønsker vi forvaltningens hjælp til at undersøge, hvordan turismen i København kan blive mere selvfinansierende, hvilke udgiftsområder man rimeligvis kunne finansiere med en turismeafgift eller turismegebyr, og hvordan modellen kan indføres med mindst mulig administrativ byrde. Ønsket er at finde den model som kan skabe størst sikkerhed for at pengene investeres i København.

Turistafgifter er en udbredt praksis i Europa. Den første by i Europa, der indførte en turistafgift, var Venedig i 2011. Ifølge en undersøgelse fra European Travel Commission opkræver over 500 byer og regioner i Europa turistafgifter. Her er nogle eksempler:

• Venedig, Italien

• Barcelona, Spanien

• London, England

• Paris, Frankrig

• Amsterdam, Holland

• Berlin, Tyskland

• Prag, Tjekkiet

• Budapest, Ungarn

• Rom, Italien

• Lissabon, Portugal

Turistafgiftens størrelse varierer fra by til by, men ligger typisk mellem 1 og 5 euro pr. nat. Til eksempel opkræves afgiften i Prag som et fast beløb per overnatning på hoteller og andre overnatningssteder såsom AirBnB, mv., og betales kun for voksne gæster. I Prag bruges pengene fra turist-afgiften til at forbedre byen til gavn for alle borgere. 

En turistafgift eller -gebyr kræver ny lovhjemmel. Den vil kunne fastsættes og administreres af kommunen, og opkræves af overnatningsstedet. Da der er mange byer, der længe har opkrævet turistafgifter, kan der indhentes administrative metoder og erfaring fra disse byers praksis. Med det mål at gøre det simpelt at administrere.

Formålet med at undersøge hhv. afgift eller gebyr som alternativer er at afklare, hvilken model der kan give størst sikkerhed for, at midlerne kommer københavnerne til gode, og fokuseres til rette formål. Et gebyr formodes at give større sikkerhed for indtægter og måltal - og vil evt. også kunne finansiere nogle af kommunens eksisterende turismefremmende tiltag, hvorved turismen i højere grad bliver økonomisk selvbærende.

Aktuelt pålægger Folketinget kommunen nye opgaver uden at tilføre tilstrækkelige midler eller servicemåltal. Samtidig kommer der både flere turister og flere borgere i København. Det er svært at få enderne til at mødes - og det er derfor vigtigt, at der følger service- og anlægsmåltal med de nye indtægter. Så de kan blive omsat til mærkbar værdi for københavnerne og byens gæster.

Beløbet kan fx sættes som en fast sum per overnatning eller en procentuel afgift af overnatningsprisen. Det kunne også være hotellets antal stjerner, der definerer beløbets størrelse. Alternativt kan der differentieres efter sæson, eller efter beliggenhed, hvorved en turistafgift kan bidrage til at sprede turismen fra indre by. Vi har brug for forvaltningens hjælp til at definere de modeller, som både er enkle at administrere samt kan understøtte byens øvrige strategier og politikker.

Københavnerne skal mærke, at den stigende turisme giver noget tilbage til byen, som f.eks. mere rengøring og vedligehold af toiletter, parker, pladser og gader, nye offentlige toiletter, lommeparker, kulturtilbud, grønne gader, bredere cykelstier og grøn mobilitet. Turismeafgiften kan dermed også bidrage til at reducere luftforurening og støj, og dermed øge både københavnernes livskvalitet og sundhed i bredere forstand. Det er vigtigt, at forvaltningen hjælper til med at udforme forskellige bud på hensigtsmæssige afgrænsninger. Sådan at brugerne i højere grad betaler for deres træk på byens faciliteter. 

Borgerrepræsentationen bør i den sammenhæng rette henvendelse til regeringen om, at behovet for et lovgrundlag mens Økonomiforvaltningen udreder, hvordan det bedst kan gøres i praksis.

Bæredygtig turisme skal gælde på flere planer: klimamæssigt, socialt - og økonomisk. Her får vi mulighed for at sætte ind på flere dimensioner på en gang. Så turismen giver mere tilbage til Københavnerne.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. november 2023

Medlemsforslaget blev vedtaget med 32 stemmer imod 20. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, F, og Å.

Imod stemte: C, B, V, I og O.

Radikale Venstre afgav følgende nye protokolbemærkning:

”Hvis man skal pålægge en turist skat, skal det være af de rigtige grunde. At pålægge turismeerhvervet en afgift for at kommunen kan få lov til at bruge flere penge/måltal er skævt og vil nok ikke blive accepteret af hverken regeringen eller resten af Christiansborg. Radikale Venstre mener, at kampen om flere måltal skal tages et andet sted end på en turismeskat, der ikke kommer til at give ret mange måltal. Argumenterne om slid og brug af byen forstår vi godt, dog glemmer vi at se på alt det positive som turisterne allerede bringer med. Mange erhverv i København lever af turisme. Det er ikke et mål, at få færre turister i byen og det er vi bange for, denne skat vil medføre.”