Europaskolen

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til ændring af optagelseskriterier, sprog på det 3. spor og skoleårets længde på Europaskolen København.

Indstilling om,

1. at godkende optagelseskriterier for Europaskolen med virkning for skoleåret 2018/2019,
2. at modellen vedr. sproget på Europaskolens 3. spor der åbner i skoleåret 2019/20, er a) fransk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk),
3. at antallet af skoledage på Europaskolen reduceres med 10 dage med virkning for skoleåret 2018/19.

Det forudsættes, at såfremt der ikke fremadrettet opnås finansiering i budgetforhandlinger til etablering af de midlertidige foranstaltninger, vil finansieringsbehovet blive  dækket indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme. 

Endvidere forudsættes det, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for  Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme. 

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har på baggrund af et medlemsforslag fra samtlige partier i udvalget på mødet den 5.3.17 pålagt forvaltningen at revidere optagelseskriterierne til Europaskolen København (ESCPH), så der fremover i højere grad end i dag tages søskendehensyn. Borgerrepræsentationen (BR) vedtog den 30.3.17 at dispensere fra de nugældende optagelseskriterier for søskende for skoleåret 2017/18. 

I skoleåret 2019/20 åbner det 3. spor på skolen, og forvaltningen fremlægger forslag til valg af sprog for dette spor. Sproget på det 3. spor skal godkendes af Undervisningsministeriet. Der fremlægges desuden forslag om reduktion i antal skoledage på ESCPH. 

Løsning

Revision af optagelseskriterier

ESCPH tilbyder internationalt akkrediterede skolepladser, og er primært målrettet EU-ansattes og internationale arbejdstageres børn. Det afspejles i de nugældende optagelseskriterier (BR 12.12.13):

            a. Børn af EU-ansatte, har krav på optag.

            b.1  Elever, hvor den ene eller begge forældre er internationale arbejdstagere, der kommer                    til Danmark med det formål at arbejde i danske eller internationale virksomheder,                              organisationer og uddannelsesinstitutioner.

            b.2. Elever, hvis ene eller begge forældre er tilbagevendte danske arbejdstagere, der                    arbejder i danske eller internationale virksomheder og organisationer, og har                                   haft fast arbejdssted udenfor Danmark i sammenlagt et år inden for de seneste fem år.

            b.3. Elever, der flytter hertil fra en anden Europaskole.

            b.4. Elever, hvis søskende allerede er indskrevet på skolen

            b.5. Ved overskydende pladser tildeles de til ansøgende lokale elever, der opfylder de                           nødvendige sproglige krav for optag.

ESCPH er en attraktiv skole, og der er større søgning til skolen, end der er pladser. Det betyder, at søskende til indskrevne elever (b.4) ikke kommer i betragtning til optagelse. For at imødekomme udvalgets ønske om at søskende kan komme i betragtning til optagelse foreslås det, at det nuværende b.4 udgår, og de øvrige kriterier fastholdes men tilføjes følgende formulering:

"Søskende til elever på ESCPH, der opfylder ovenstående kriterier, udtages altid til screening, og vurderes inden for hver kategori (b1-b4) på lige fod med de øvrige ansøgere. Søskende kan ikke springe en kategori over. Er der fx kvalificerede søskende i b2, så kommer de før andre b2'ere men ikke før b1'ere. Lever ansøgerne op til de sproglige og øvrige krav kan de optages i Nursery. Den endelige udvælgelse af alle elever foretages af skolens optagelseskomite. Her tages der både hensyn til elevernes faglige niveau, alder, den ønskede elevsammensætning og klassedannelse. På de øvrige klassetrin kan søskende ligeledes optages, hvis de lever op til de faglige krav, og hvis skolen vurderer, at der er plads i den pågældende klasse."

I den endelige udvælgelse, der foretages af skolens optagelseskomite, tages der som hidtil hensyn til elevernes faglige niveau, alder, den ønskede elevsammensætning og klassedannelse. Se bilag 1 om optagelsesprocessen til ESCPH. 

Skolebestyrelsen for ESCPH, som støtter ændringen af optagelseskriterierne, og andre interessenter i og omkring skolen har et stort ønske om at fastholde den stærke europæiske profil skolen har, og det er forvaltningens vurdering, at det foreslåede søskendehensyn ikke forrykker den profil.

Forvaltningen har været i dialog med de fonde, der har medfinansieret skolen, og Industriens Fond er kritisk overfor, at der tages et særligt hensyn til søskende, og de er imod en søskendegaranti. De øvrige fonde er orienteret, og har ikke haft indvendinger mod forslaget til ændring af optagelseskriterierne. Forvaltningen vil i samarbejde med skolen følge udviklingen i elevoptaget med de nye kriterier, og fondene får en status som en del af den aftalte kommunikation omkring ESCPH.

Skolens sprogsektioner - valg af sprog for det 3. spor fra skoleåret 2019/20

ESCPH har et dansk og et engelsk spor, og sproget for det 3. spor kan i princippet vælges blandt samtlige EU-sprog. Engelsk, tysk og fransk vurderes dog mest relevante, da det er de sprog, eleverne på skolen kan vælge mellem som første fremmedsprog. I Secondary undervises eleverne i historie, geografi og samfundsfag på deres første fremmedsprog. Der er derfor en synergieffekt ved at vælge en tredje sprogsektion inden for et af disse tre sprog. De øvrige Europaskoler i EU udbyder typisk flere europæiske sprog for at skabe en tydelig profil og identitet som Europaskole, og de største sprogsektioner på Europaskolerne er franske.

Antallet af internationale arbejdstagere i København kan give en indikation af målgruppens størrelse, og i følge tal fra DI er der en lille overvægt af tyske ifht franske arbejdstagere, men billede er ikke klart, da borgere fra f.eks. Schweiz eller Belgien kan have tysk eller fransk som modersmål. Skolen oplever en større efterspørgsel efter franske end tyske pladser, og der efterspørges også fortsat engelske pladser. 

Skolebestyrelsen for ESCPH anbefaler, at det 3. spor i udgangspunktet bliver fransk. På den baggrund forslår forvaltningen, at sproget på det 3. spor bliver fransk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk) eller engelsk. Det er en forudsætning for sporets bæredygtighed, at der kan optages tilstrækkeligt med elever med de nødvendige sproglige kvalifikationer. Det er forvaltningens vurdering, at det i hvert fald i de første år kan være svært at fylde en ren fransk klasse, hvorfor der kan suppleres med engelsktalende elever. Denne model medfører, at klassen skal deles, når der er undervisning på modersmålet, og der skal afsættes midler til en ekstra lærer. Der skal være minimum 10 franske elever før, der oprettes en delt klasse. Hvis dette ikke er tilfældet, oprettes der en engelsk klasse. Sproget på det 3. spor kan også være rent engelsk. Det kræver ikke ekstra finansiering, og der er efterspørgsel efter engelske pladser. Se bilag 2 vedr. valg af sprog for det 3. spor.

For fondene er det ikke afgørende, hvilket sprog der vælges for det tredje spor, det væsentligste for dem er, at skolen har en stærk europæisk profil.  

Revision af skoleårets længde

Mange børn, forældre og medarbejdere på ESCPH har hjemland og familie langt fra Danmark (over 60 pct.). Flere af dem tager ferie i skoletiden, og det giver et højt elevfravær. Det er skolens vurdering, at de bedre kan håndhæve, at der ikke tages ferier inden for skoletiden, hvis skolen har færre men længere skoledage.

Europaskolesystemet opererer med et skoleår på 180 skoledage fordelt på 36 uger. ESCPH har indtil videre i lighed med kommunens folkeskoler opereret med 200 skoledage på 40 uger. Skolen ønsker at bringe antallet af skoledage tættere på det, de øvrige Europaskoler følger, og håber på den måde at kunne reducere elevfraværet. Kravet om timetal er ligeledes fastlagt af Europaskolesystemet, og skolen bliver inspiceret af inspektorer fra systemet. Forslaget indebærer, at skoleåret med virkning fra 2018/2019 vil være på 190 skoledage fordelt på 38 uger. Målene for undervisningen er uændrede.     

Økonomi

Vælges der fransk for det tredje spor, og der ikke kan fyldes en hel fransk klasse, suppleres der med engelsktalende elever og klassen deles, når der er undervisnings på modersmålet. En delt klasse kræver ekstra finansiering, da der skal afsættes midler til en ekstra lærer, når der er undervisning på modersmålet, svarende til 5-6 lektioner pr. uge pr. delt klasse.

Udgiften hertil udgør 0,216 ekstra årsværk. Det svarer til 114.000 kr. pr. klasse beregnet med en gennemsnitlig lærerløn i 2017 niveau. Hvis det viser sig, at det er nødvendigt med mange delte klasser og en deraf  væsentlig følgeudgift for skolen, lægges der et need-to budgetforslag frem herom til budget 2019.

Hvis der vælges engelsk på det tredje spor, skal der ikke afsættes ekstra finansiering.

Videre proces

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Forvaltningen vil på baggrund af beslutning om valg af sprog for det 3. spor sende ansøgning herom til Undervisningsministeriet, samt kommunikere optagelseskriterier og antal skoledage til målgruppen.

Udvalget får en orientering om elevoptaget med de nye kriterier efter det første år.

 

Tobias Børner Stax                              /Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at godkende optagelseskriterier for Europaskolen med virkning for skoleåret 2018/2019,
2. at der vælges mellem to modeller vedr. sproget på Europaskolens 3. spor der åbner i skoleåret 2019/20, henholdsvis a) fransk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk) eller b) engelsk,
3. at antallet af skoledage på Europaskolen reduceres med 10 dage med virkning for skoleåret 2018/19.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2017
Indstillingen blev taget af dagsordenen.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2017

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten stillede i forbindelse med indstillingens 2. at-punkt ændringsforslag om at sproget på Europaskolens 3. spor der åbner i skoleåret 2019/20 bliver tysk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk).

Ændringsforslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 3 medlemmer: V og Ø.

Imod stemte 5 medlemmer: A, B, C og F.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Et enigt udvalg godkendte herefter uden afstemning indstillingens 2. at-punkt (punkt a) om at sproget på Europaskolens 3. spor der åbner i skoleåret 2019/20 bliver fransk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk).

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 6 medlemmer: A, B, C, F og V.

Imod stemte 2 medlemmer: Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Udvalget ønskede at der tages højde for en eventuel besparelse som følge af et reduceret antal skoledage i forbindelse med et eventuelt fremtidigt finansieringsbehov.

SF ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "I spørgsmålet om valg mellem tysk og fransk på Europaskolen har SF valgt at følge skolebestyrelsens anbefaling af fransk. SF har ikke haft en kvalificeret vurdering af om fransk eller tysk som sprog er vigtigst".

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at såfremt der ikke fremadrettet opnås finansiering i budgetforhandlinger til etablering af de midlertidige foranstaltninger, vil finansieringsbehovet blive  dækket indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme. 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for  Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme. 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 30. november 2017

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) fra udvalgsbehandlingen til 2. at-punkt:

 

”at sproget på Europaskolens 3. spor der åbner i skoleåret 2019/2020 bliver tysk (med mulighed for at supplere eller erstatte med engelsk).

 

 

Det af Enhedslisten genfremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 10 stemmer imod 35. 3 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: Ø.

Imod stemte: A, B, F, O, C, I og Kasper Heumann Kristensen (Løsgænger).

Undlod at stemme: V.

 

 

Selve indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

 

”Partierne ønskede at der tages højde for eventuel besparelse som følge af et reduceret antal skoledage i forbindelse med et eventuelt fremtidigt finansieringsbehov. ”

 

 

SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

 

”I spørgsmålet om valg mellem tysk og fransk på Europaskolen har SF valgt at følge skolebestyrelsen anbefaling af fransk. SF har ikke haft en kvalificeret vurdering af om fransk eller tysk som sprog er vigtigst.”