Sammen om Byen

Borgerrepræsentationen skal behandle fælles kommunale principper for, hvordan Københavns Kommune vil øge dialogen og samarbejdet med københavnere om byens udvikling.

Indstilling

Indstilling om,

1. at forslag til fælles kommunale principper for, hvordan Københavns Kommune vil øge dialogen og samarbejdet med københavnerne om byens udvikling, godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

På baggrunden af Økonomiudvalgets drøftelser på budgetseminar den 27. januar 2015 om udviklingspotentialer i måden, hvorpå kommunen involverer og engagerer københavnerne i dag, besluttede Borgerrepræsentationen den 26. marts 2015 følgende:

"at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, lokaludvalg og centrale civilsamfundsaktører, pålægges at udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling. Principperne skal så vidt muligt basere sig på den nyeste viden."

Indstillingen rummer forslag til fælles kommunale principper for, hvordan kommunen kan øge dialogen og samarbejdet med københavnerne. Principperne skal sikre, at potentialerne ved en mere systematisk anvendelse af københavnernes viden, idéer og behov kommer i spil, herunder understøtte at Københavns Kommune udbreder dialogen til at engagere flere københavnere – også dem, der ikke er i kontakt eller samarbejder med kommunen i dag. 

Principperne er udviklet i et tæt samarbejde mellem de syv forvaltninger i Københavns Kommune med kredsen af administrerende direktører som styregruppe og med input fra en omfattende dialog med københavnerne. 

Løsning

Hvorfor et fokus på borgerdialog?

Der er mange forskellige begrundelser for, hvorfor man i den offentlige sektor skal inddrage og gå i dialog med borgere. I forskningen bliver værdien af at borgerinddrage fremhævet i forhold til en demokratiseringsdagsorden, hvor borgerne bliver aktive medborgere med mulighed for at blive hørt og få indflydelse på beslutninger om og prioritering af offentlige ressourcer, og hvor borgerdialog bidrager til at udvikle demokrati og understøtte lokalt ejerskab omkring byens udvikling. Ligeledes kan borger- og brugerinvolvering også være en metode til at kvalificere og innovere offentlige services, ydelser og udviklingsprojekter f.eks. ved at tilføre en specifik viden eller mobilisere lokale frivillige ressourcer.

Forskning peger samtidig på, at det ikke er nok at have et fokus på borgerinddragelse, men at det også handler om at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvorvidt og hvordan det skal ske, og hvordan man i praksis skaber og forstår borgerinddragelse. Praksiserfaringer med borgerinddragelse indikerer, at der i en kommunal kontekst er et udviklingspotentiale i forhold til at sikre bedre involvering ved at arbejde med nye former for inddragelse, der f.eks. kan rumme københavnernes mangfoldighed og byens behov. Timing i dialogen bliver ligeledes fremhævet som en væsentlig udfordring, idet borgere ofte bliver inddraget for sent i forhold til de kommunale beslutningsprocesser og med begrænset mulighed for indflydelse (se bilag 6 for referencer).

Formålet med at udvikle fælles principper for borgerdialog i Københavns Kommune er netop at etablere en fælles retning for, hvorfor, hvornår og hvordan vi arbejder med borgerdialog, så vi kan udvikle byen mere og bedre sammen med københavnerne.

Københavnerdialog

Med henblik på at få et empirisk og dialogbaseret afsæt for udformning af principperne har projekt Sammen om Byen afholdt en række dialogaktiviteter med forskellige københavnere og lokaludvalgene. Fokus for dialogen har været, at få så mange og forskellige københavneres syn på og ønsker til dialogen med kommunen, herunder at få afdækket, hvad der skal til for yderligere at understøtte københavnernes engagement i byens udvikling sammen med kommunen. Følgende aktiviteter er gennemført:

• En survey: "Giv lyd, københavner" med deltagelse af knap 2.200 københavnere (bilag 3),

• kvalitative interview med en række forskellige københavnertyper, civilsamfundsaktører og lokaludvalgssekretariaternes borgerinddragelsesnetværk (bilag 4),

• høring af de 12 lokaludvalg i København (bilag 5),

• dialogmøde om principforslag med ca. 30 medlemmer fra de 12 lokaludvalg (bilag 5),

• et løsningslaboratorium med deltagelse af udvalgte københavnere, embedsfolk og politikere (bilag 6).

Resultater fra københavnerdialogen

Konklusionerne fra denne dialog peger overordnet på, at de fleste københavnere, herunder også lokaludvalgene, gerne vil samarbejde yderligere og være mere i dialog med kommunen om byens udvikling, end de er i dag. F.eks. ved vi, fra den gennemførte survey, at 3 ud af 4 respondenter gerne vil samarbejde mere, selvom godt halvdelen af disse allerede har en eller anden form for kontakt til kommunen jf. bilag 3.

Det bemærkes, at resultaterne fra denne dialog ikke er repræsentative, men projekt Sammen om Byen har via de igangsatte dialogaktiviteter søgt at få forskellige københavnere i tale. Knap 2200 københavnere har deltaget i surveyen, som er distribueret via Københavns Borgerpanel samt via kommunes og lokaludvalgenes samarbejdspartnere, herunder uddannelsesinstitutioner og erhvervslivsaktører. For at nuancere dette og høre fra forskellige københavnere, også dem, der ikke allerede er i dialog med kommunen i dag, er der afholdt kvalitative interviews med 61 københavnere; f.eks. ildsjælen, den hjemløse, græsrodsaktivisten, børnefamilien og repræsentanter fra centrale civilsamfundsorganisationer med flere.

En fælles stemme på tværs af københavnerdialogen er, at der i dialogen med kommunen savnes muligheder for at kunne engagere sig og klarhed omkring, hvor og hvordan københavnerne kommer i dialog med kommunen - både når kommunen har brug for københavnernes input og når københavnerne har forslag og ideer til kommunen. Hertil kommer, at der ofte opleves et fravær af tilbagemeldinger fra kommunen, når københavnerne har været involveret i en konkret sag eller dialogproces. De københavnere og lokaludvalg, Sammen om Byen har hørt fra, vil derfor overordnet gerne have, at kommunen mere konkret bliver bedre til følgende:

• at facilitere en nemmere vej ind og ud af kommunen,

• at arbejde med tidlig og vedvarende inddragelse,

• at udvikle og afprøve nye metoder og ideer til samarbejde og samskabelse med københavnerne,

• at give feedback til københavnerne,

• at facilitere demokrati og mobilisering horisontalt,

• at have fokus på motivation og byens behov,

• fokuseret inddragelse,

• at møde Københavnerne der, hvor de er i byen.

De enkelte punkter er uddybet nærmere i bilag 2.

I Københavns Kommune arbejder vi derfor efter følgende fem principper i dialogen og samarbejdet med københavnerne:

• Dialog er en kerneopgave.

• Tidlig dialog.

• Tydelig dialog.

• Engagerende dialog.

• Mangfoldig dialog.

De fem principper betyder, at københavnerne kan forvente, at Københavns Kommune altid bestræber sig på at skabe en tidlig, tydelig, engagerende og mangfoldig dialog sammen med københavnerne om byens udvikling og i kommunale kerneopgaver.

En uddybning af de fem principper inklusiv hensigtserklæringer findes i bilag 1. Det bemærkes, at principperne danner en fælles ramme for arbejdet med øget dialog og samarbejde med københavnerne, mens den konkrete udmøntning skal ske i regi af de enkelte fag- og lokaludvalg og i overensstemmelse med udvalgenes opgaveporteføljer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Det forudsættes, at udgifter til implementering af principper, herunder til kompetenceudvikling af medarbejdere i nye metoder til og former for inddragelse, afholdes inden for fagudvalgenes egne budgetter. Det bemærkes, at såfremt der er politisk opbakning til etablering af en fælles kommunal digital platform jf. videre proces, skal der afsættes midler hertil.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, igangsætter forvaltningerne og de tolv lokaludvalg arbejdet med at implementere principperne i overensstemmelse med deres opgaveportefølje. Det betyder, at fagudvalg og lokaludvalg fremover, i enhver kerne- såvel som udviklingsopgave, skal træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan, der skal indledes en københavnerdialog. Fagforvaltningerne skal overfor deres udvalg forelægge plan for, hvordan der følges op og gives en status på princippernes implementering. Inspiration til den forestående udmøntningsproces kan findes i vedlagte inspirationskatalog (bilag 6).

Udvalgene opfordres til at sammentænke tidligere gældende principper eller værdigrundlag med de nye fælles kommunale principper for københavnerdialog.

Det forslås, at der afholdes en årlig konference i Københavns Kommune, hvor forvaltningerne kan videndele om metoder for og erfaringer med dialog og borgerinddragelse. Konferencen skal sikre en løbende, fælles dialog om princippernes fokus og anvendelse i Københavns Kommune.

For at understøtte den tværgående videndeling forslås det endvidere at etablere en fælles digital platform i Københavns Kommune, hvor nye metoder og gode erfaringer med borgerdialog og inddragelse kan deles og udvikles på tværs af kommunen. Platformen bør også have en borgervendt funktion og evt. sammentænkes med sociale medier og aktuelle tiltag på frivilligområdet.

Økonomiforvaltningen vil i løbet af foråret 2016 gennemføre en københavnerkampagne, som opfølgning på kampagnen ”Giv lyd – københavner”, som blev gennemført i sommeren 2015, som led i opstarten af den gennemførte københavnerdialog.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til fælles kommunale principper for, hvordan Københavns Kommune vil øge dialogen og samarbejdet med københavnerne om byens udvikling, godkendes.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. januar 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.