Nye bevillingsmodeller på fritidsområdet - efter høring

Indstilling

Indstilling om,

1. at forslag om ny bevillingsmodel for fritidsinstitutioner godkendes.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme. 

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde d. 23. september 2015 at sende forslag om henholdsvis ny bevillingsmodel for fritidsinstitutioner og ny bevillingsmodel for fritidscentre i høring. Udvalget vedtog på sit møde d. 20. maj 2015 en ny struktur på fritidsområdet. På mødet besluttede udvalget desuden, at der skal laves nye bevillingsmodeller for henholdsvis fritidsinstitutionerne og fritidscentrene.

Formålet med de nye modeller er dels at understøtte den nye struktur på fritidsområdet, dels at tage højde for ny ledelsesstruktur og de nye vilkår med kortere åbningstid som følge af en længere skoledag. Desuden vil modellerne synliggøre, hvorfor pengene bliver givet, som de gør, fx til pædagogisk ledelse og administration, forholdet mellem antal børn og voksne og åbningstider.

Der har i høringsperioden været holdt fire møder decentralt, hvor forslag til bevillingsmodeller er blevet gennemgået, og hvor der har været mulighed for at kommentere og stille opklarende spørgsmål. Målgruppen for møderne har været klyngeledere og ledere for fritidshjem, Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO) og klubber.

Udvalget skal nu tage stilling til forslagene på baggrund af høringssvarene.

Løsning

De indkomne høringssvar fremgår af bilag 2 og resumé af høringssvarene fremgår af bilag 3. Der er kommet 43 høringssvar.

Nedenfor opsummeres de væsentligste elementer i høringssvarene. Høringssvarene har, som det fremgår af nedenstående, givet anledning til to ændringer. Ændringerne vedrører Ledelse og administration og Stærkt Samarbejde.

Generelt
Høringssvarene vedrører næsten udelukkende forslag til bevillingsmodel for fritidsinstitutionerne (fritidshjem og KKFO). Flere høringssvar udtrykker tilfredshed med graden af selvforvaltning, der beskrives i modellerne. Selvforvaltningen betyder, at institutionerne kan anvende den tildelte bevilling efter lokale behov og ønsker. Det gælder uanset hvilke elementer, der ligger til grund for den nye bevilling, fx ledelse, antal børn og åbningstid. Flere høringssvar betegner bevillingsmodellerne som overskuelige og gennemskuelige.

Der er generel utilfredshed med, at fritidsområdet er blevet udsat for besparelser. Senest i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2016 og ny struktur på fritidsområdet. Nogle udtrykker i den forbindelse bekymring over, at besparelserne kan gå ud over kvaliteten og dermed søgningen til tilbuddene. En række høringssvar berører niveauet for de afsatte midler til specifikke dele af bevillingerne, fx til ledelse og matrikler. Niveauet for de påpegede elementer anses for at være for lavt. Eksempelvis påpeges det, at ved flere matrikler kan det være vanskeligt "at nå rundt" for lederne. Udgangspunktet har været at bygge bevillingerne op nedefra. Det vil sige at tage aktiv stilling til de enkelte "byggesten", der skal til for at drive et bæredygtigt fritidstilbud, herunder hvilket niveau der er det rette. En overordnet model kan naturligvis ikke indeholde alle lokale variationer. Derfor kan nogle elementer i modellen opleves som for lave. Det vil imidlertid med udgangspunkt i selvforvaltningen være muligt for den enkelte institution at bruge de tildelte penge, hvor de gør størst gavn.

Følgeordning, morgenåbning og tidlig indskrivning
En del høringssvar har spørgsmål til følgeordning, morgenåbning og tidlig indskrivning (hvor børn indskrives i fritidstilbud - typisk i maj måned, inden at de skal begynde i børnehaveklasse i august) . De tre dele er imidlertid ikke en del af den nye bevillingsmodel for fritidsinstitutionerne og vil derfor fortsætte som hidtil. Der er dog lagt en besparelse ind i forhold til følgeordning. Det skyldes, at der i fremtiden vil være mindre behov for følgeordninger, når fritidsinstitutionerne kommer tættere på skolerne. Besparelsen vil først blive gennemført i takt med, at de planlagte flytninger rent faktisk sker, og der ændres ikke ved selve modellen for følgeordninger.

Behov for længere åbningstid
Nogle høringssvar giver udtryk for, at bevillingsmodellen for fritidsinstitutionerne ikke tager højde for eventuelt behov for ekstra åbningstid. Det kan fx være i tilfælde af, at eleverne har fri fra skole tidligere end kl. 14.00, enten pga. skemalægning eller fordi eleverne har færre timer end 30 timer ugentligt på grund af tovoksen-ordning. Behovet for ekstra åbningstid kan også skyldes, at der er arrangementer på skolen, der gør, at skolen helt har lukket, eller at der skønnes at være behov for længere åbent om eftermiddagen/aftenen.

Der er i det fremtidige samarbejde mellem skoler og fritidsinstitutioner forudsat en tæt og forpligtende dialog, hvor også områdeforvaltningen er en aktiv medspiller. Der vil være krav om, at skolerne og fritidstilbuddene indbyrdes aftaler nogle rammer for skolernes og fritidstilbuddenes tilrettelæggelse af timerne om eftermiddagen. Udgangspunktet er, at eleverne er på skolen frem til kl. 14.00. Det er også, hvad skolerne har fået penge til. Hvis der er behov for ekstra åbent i fritidsinstitutionen, vil det skulle afklares lokalt. Det indebærer, at en skole, der fx i nogle klasser har færre timer end 30 timer ugentligt pga. tovoksen-ordning, ikke kan forvente, at fritidsinstitutionen står klar med ekstra åbningstid. Det skal aftales konkret.

Den enkelte fritidsinstitution kan efter eget valg beslutte at have åbent længere end forudsat (fra kl. 14.00 - 17.00). Det sker i givet fald inden for eget budget, hvis der skal være fuld personaledækning eller ved i perioder at have lavere bemanding, end den fulde bemanding der er mulighed for at have med en daglig åbningstid på tre timer. Der vil som i dag kunne laves aftaler mellem forvaltning og enkeltinstitutioner om at have længere åbent, fx af sociale eller kriminalpræventive årsager.

Ledelse og administration

Et par høringssvar undrer sig over, at ledelse og administration er slået sammen i én post, da det ikke er det samme. De to poster er slået sammen for ikke at ende ud i for mange enkeltposter, men det vil være uproblematisk at adskille dem i to, hvilket derfor vil blive gjort i den endelige bevillingsmodel. Adskillelsen vil fremgå i den kommende budgetvejledning for fritidsinstitutionerne. Der er også høringssvar, der udtrykker bekymring for, om den afsatte tid til ledelse er tilstrækkelig. Bevillingsmodellen sikrer, at ressourcerne til pædagogisk ledelse stiger med antallet af medarbejdere. Samlet set tildeles en fritidsinstitution ved en 2-sporet skole 26 timers ledelse pr. uge, mens en fritidsinstitution ved en 3-sporet skole tildeles 37 timers pædagogisk ledelse pr. uge.

Stærkt Samarbejde
Mange høringssvar er kritiske overfor det niveau til Stærkt Samarbejde, som ligger til grund for bevillingsmodellen til fritidsinstitutionerne. Den nævnte tid vurderes at være for lav. I bevillingsmodellen er lagt op til følgende niveau:  

Herudover vil der være 2 timer pr. uge til øvrig planlægning, forberedelse osv., der også efter lokal prioritering kan anvendes i samarbejdet mellem skole og Fritidshjem/KKFO.

Pengene til Stærkt samarbejde vil også i den ny bevillingsmodel være en del af pladsprisen. Det understreges dermed, at samarbejdet forankres lokalt og som en integreret del af institutionernes daglige virke, hvor der forudsættes et tæt og godt samarbejde mellem skole og fritidstilbud. Det fremgår således ikke særskilt, hvor mange ressourcer der skal bruges på opgaven. For at give en pejling på et niveau for opgaven, er der lagt en forudsætning ind i pladsprisen, der svarer til 5,5 timer pr. barn pr. skoleår. Mange høringssvar har som nævnt været kritiske over for dette niveau.

For at imødekomme høringssvarenes ønske om mere eksplicit fokus på Styrket Samarbejde foreslår forvaltningen, at det nævnte niveau i pladsprisen til Stærkt Samarbejde hæves med 1/3, dvs. fra det tidligere foreslåede niveau på 5,5 timer pr. barn pr. skoleår til 7,3 time pr. barn pr. skoleår. Niveauet vil blive præciseret i den kommende budgetvejledning for fritidsinstitutionerne. Den ekstra tid (ca. ½ tme pr. medarbejder pr. uge) vil skulle tages fra medarbejdernes øvrige arbejdsopgaver, herunder direkte tid med børnene.

Deltidsstillinger
En del høringssvar udtrykker bekymring over, om det vil være muligt at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, når der vil være tale om deltidsstillinger. Det er udgangspunktet, at medarbejderne så vidt muligt skal kunne tilbydes fuldtidsstillinger, der hvor de er ansat. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil fuldtidsbeskæftigelse kunne understøttes af først og fremmest kombinationsansættelse mellem fx en institution og en skole. Der kan også være tale om dobbeltansættelse, hvor en medarbejder kan have to separate ansættelser hos fx en selvejende institution og en kommunal klynge.

Øvrige
Det betegnes som positivt, at fritidscentrene får øremærkede ressourcer til samarbejdet med foreningslivet. Enkelte høringssvar problematiserer, at lønniveauet i modellen ligger lavere end institutionens lønniveau. Årsagen hertil er, at der i modellen tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn for alle medarbejdere. Der vil derfor være forskel fra institution til institution alt efter personalesammensætning, fx hvad angår anciennitet. Det er imidlertid en del af selvforvaltningen, at ledelsen i institutionen kan sammensætte medarbejdergruppen, så den svarer til de tildelte lønmidler. Et enkelt høringssvar påpeger, at der bør afsættes midler, så det kan lade sig gøre at finansiere eventuelle afskedigelser, som er en konsekvens af beslutningen om færre midler til fritidsområdet på grund af fx kortere åbningstid. Der er tale om tilfælde, hvor der er lang opsigelsesvarsel, og hvor opsigelsesvarslet rækker længere frem end udgangen af juli måned 2016. Udfordringer med lange opsigelsesvarsler vil der blive taget hånd om ifm. brug af de afsatte indfasningsmidler.

Flere institutioner har i høringssvarene kommenteret lokale forhold. Forvaltningen vil drøfte disse med den enkelte institution.

Økonomi

På BUU-mødet d. 13. januar 2016 vil blive fremlagt en status på implementering af Fremtidens Fritidstilbud. I den forbindelse vil komme forslag til, hvordan de afsatte indfasningsmidler foreslås brugt. Det kan fx være til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, dækning for eventuelle udgifter til opsigelsesaftaler og lignende.

Videre proces

Der er krav om at sagen for så vidt angår bevillinger til KKFO´erne (1. at-punkt) skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, da de udgør en del af skolernes økonomiske ramme.

Bevillingsmodellerne træder i kraft 1. august 2016.

Tobias Børner Stax                 /Sti Andreas Garde