Ny integrationspolitik 2015-18

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal behandle høringssvar til Integrationspolitik 2015-18 og anbefale den endelige politik over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Indstilling om,

1. at Integrationspolitik 2015-18 (bilag 2) godkendes.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for udvalgenes budgetrammer.

(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) besluttede på udvalgsmødet den 20. oktober 2014, at "Integrationspolitik 2015-18 skulle sendes i høring hos de øvrige fagudvalg og Økonomiudvalget samt sendes til forvaltningens faste samarbejdspartnere" (BIU 20.10.14, pkt. 2). På samme udvalgsmøde besluttede BIU at udskyde godkendelsen af udvalgets egne mål, ligesom BIU bad forvaltningen udarbejde et notat om effekterne af forvaltningens integrationsindsatser.

På baggrund af høringssvarene fremlægger forvaltningen et revideret forslag til Integrationspolitik 2015-18 med henblik på, at BIU anbefaler politikken over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. I det reviderede udkast indgår, ud over nyt udkast til BIU's egne mål, lettere justerede mål for Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Derudover er centrale begreber som integration, social mobilitet og sammenhængskraft defineret, ligesom sammenhængen mellem mål og opfølgning på politikken er tydeliggjort indledningsvis. Endelig er målgruppebetegnelsen 'københavnere med ikke-vestlig baggrund' ændret til 'københavnere med anden etnisk baggrund end dansk' (alle ændringer og tilføjelser er markeret i bilag 2). Politikken er sprogligt bearbejdet for at sikre formidlingsmæssig ensartethed.

Høringssvar til Integrationspolitik 2015-18
Integrationspolitik 2015-18 har i henhold til BIUs beslutning den 20. oktober 2014 været i høring blandt de øvrige politiske udvalg og forvaltningens faste samarbejdspartnere (Københavns Mangfoldighedsboard, Københavns Interkulturelle Board og Det Lokale Beskæftigelsesråd). Politikudkastet har derudover været i offentlig høring på kommunens høringsportal (blivhoert.kk.dk).

I bilag 1 gives et samlet overblik over høringssvarene, som er fordelt på hhv. fagudvalg, samarbejdspartnere og øvrige interessenter (via kommunens høringsportal). Svarene er yderligere inddelt efter, hvorvidt der er tale om generelle bemærkninger eller bemærkninger rettet mod de enkelte fagudvalgs områder. Høringssvarene viser generelt opbakning til kommunens nye integrationspolitik.

Fagudvalgenes høringssvar
Udvalgene blev i høringsbrevet bedt om særskilt at tage stilling til forvaltningernes foreslåede mål for deres respektive områder, herunder at fastsætte konkrete mål, som kan følges på kommunens Integrationsbarometer.

Økonomiudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har på baggrund af høringsbrevet foretaget justeringer i deres mål, mens de øvrige fagudvalg har fastholdt de oprindelige mål. Ændringerne i Økonomiudvalgets og Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål fremgår af bilag 2.

Børne- og Ungdomsudvalget bemærker, at indsatserne i politikken i høj grad understøtter målsætningerne på tværs af udvalgsområderne, men at sammenhængene i højere grad bør fremhæves og tydeliggøres (herunder koblingen til Københavnerfortællingen og koordineringen på tværs af forvaltningerne). Desuden opfordrer Børne- og Ungdomsudvalget til en fælles definition af begreberne integration, social mobilitet og sammenhængskraft. Forvaltningen har imødekommet bemærkningerne i integrationspolitikkens indledning.

Øvrige høringssvar fra forvaltningens samarbejdspartnere og kommunens høringsportal
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har modtaget 14 høringssvar fra forvaltningens faste samarbejdspartnere og øvrige interessenter (via kommunens høringsportal). Forvaltningens kommentarer til de enkelte høringssvar er samlet i bilag 1. Enkelte pointer fra høringssvarene er blevet  indarbejdet i politikken. Forvaltningen vil her særligt fremhæve, at målgruppebetegnelsen 'københavnere med ikke-vestlig baggrund' er ændret til 'københavnere med anden etnisk baggrund end dansk'.  De øvrige bemærkninger medtænkes så vidt muligt i forbindelse med implementering af politikken. Da en række af høringssvarenes bemærkninger er rettet mod de øvrige fagudvalgs områder, har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen videreformidlet høringskataloget til de respektive forvaltninger.

Godkendelse af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets egne mål
På baggrund af BIU’s drøftelse den 20. oktober 2014 og de modtagne høringssvar har forvaltningen udarbejdet et revideret udkast til udvalgets mål. Mål 1 og 2 om henholdsvis beskæftigelse og uddannelse er justeret i forhold til det, BIU blev forelagt på mødet den 20. oktober 2014,  og der er tilføjet et nyt mål om medborgerskab. Forordet til udvalgets mål er tilrettet, så det afspejler ændringerne.

Mål 1: Flere københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal i job
Målet er justeret fra halvering af merledigheden til reduktion af merledigheden med 25 procent.

• Hovedmål: Merledigheden for københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres med 25 procent i perioden 2014-18
• Delmål: Ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk baggrund

Mål 2: Færre unge med anden etnisk baggrund end dansk skal falde fra uddannelsen
Målet er opdateret med præciseret målemetode, og målperioden er ændret fra 2014-18 til 2015-18, da der først foreligger basismåling ultimo 2015.

• Hovedmål: Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden 2015-18
• Delmål: Uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælpsmodtagere med etnisk dansk baggrund

Mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere
På mødet d. 20. oktober 2014 besluttede BIU, at følgende mål medtages i det reviderede udkast til udvalgets mål:

• Antallet af københavnere, som er tilhængere af sharia lovgivningen, skal falde
• Andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde
• Andelen af københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige

Forvaltningen foreslår, at målene samles under overskriften ”Styrket medborgerskab blandt københavnere”, og at følgende mål om diskrimination indarbejdes i integrationspolitikken:

• Andelen af københavnere, der oplever diskrimination, skal falde

Derved bliver der sammenfald mellem de tre indsatsspor uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab i Integrationsaftale 2015-16 (bilag 4) og BIUs mål i Integrationspolitik 2015-18.

Effekter af integrationsindsatser
Effekten af de kommunale integrationsprojekter, der har fået midler gennem udvalgets integrationsaftaler i politikperioden 2011-2014, præsenteres i oversigtsform i bilag 3. Som det fremgår af oversigten, er succeskriterierne for indsatserne generelt indfriet.

Indstillingens eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes inden for de enkelte fagudvalgs egne budgetrammer. Med Integrationsaftale 2015-16 har BIU afsat midler til indsatser målrettet temaerne uddannelse uden frafald, stabil beskæftigelse og medborgerskab. I alt 10,1 mio. kr. i 2015 og 9,25 mio. kr. i 2016.

Såfremt BIU anbefaler Integrationspolitik 2015-2018 over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget den 17. marts 2015 med henblik på behandling i Borgerrepræsentationen den 26. marts 2015. 




Birgitte Hansen                                 /Michael Baunsgaard Schreiber

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager høringssvar til Integrationspolitik 2015-18 til efterretning (bilag 1) 

2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udvalgets egne mål i Integrationspolitik 2015-18 (bilag 2, side 6-9) 

3. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager notat om effekter af integrationsindsatser i politikperioden 2010-14 til efterretning (bilag 3)

Endelig indstiller Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

4. at Integrationspolitik 2015-18 godkendes (bilag 2).


Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 16. februar 2015

Indstillingen blev behandlet som punkt 9 på dagsordenen.

Indstillingens 1. at blev taget til efterretning.

Der blev fremsat to ændringsforslag til indstillingens 2. at:

1. Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag til målet om sharia lovgivning i bilag 2 side 9:
"Sætningen udgår: "Antallet af københavnere der er tilhængere af sharia lovgivningen skal falde".
I stedet tilføjes: "Antallet af københavnere, der respekterer tros-, tanke- og ytringsfrihed skal stige"."

Ændringsforslaget blev forkastet.

For stemte: 3 (Ø, F)
Imod stemte: 5 (A, B)
Undlod at stemme: 1 (I)


2. SF fremsatte følgende ændringsforslag til målet om sharia lovgivning i bilag 2 side 9:
"Antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker at dansk lovgivning entydigt skal baseres på Sharia lovgivning, skal falde."

Ændringsforslaget blev vedtaget.

For stemte: 6 (A, B, F)
Imod stemte: 2 (Ø)
Undlod at stemme: 1 (I)


Indstillingens 2. at blev herefter godkendt med den vedtagne ændring.


Indstillingens 3. at blev taget til efterretning.


I forbindelse med behandlingen af indstillingens 4. at var der enighed om at have en særskilt afstemning om, hvorvidt udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal anbefale integrationspolitikkens mål om sharia lovgivning, der blev vedtaget under 2. at.

For stemte: 6 (A, B, F)
Imod stemte: 2 (Ø)
Undlod at stemme: 1 (I)

Forslaget blev dermed vedtaget.


Der var derefter enighed om at anbefale overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at Integrationspolitikken godkendes, dog med det forbehold, at Enhedslisten ikke tilslutter sig målet om sharia lovgivning.  



Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
"LA støtter den oprindelige politik der blev sendt til høring."

Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning videreført fra SUD (3. december 2014) og BUU (10. december 2014):
"Enhedslisten finder det væsentligt, at integrationspolitikken forholder sig til de væsentligste udfordringer i arbejdet med integration og i respekt for tillidsdagsordenen derfor kun indeholder få konkrete mål og ikke fx to mål, der siger nogenlunde det samme. Vi er samtidig af den opfattelse, at en del i politikken i bund og grund ikke er integrationsudfordringer, men snarere problemer, der udspringer af sociale forskelle i samfundet."

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning med den bemærkning, at indstillingens økonomiske erklæring ændres fra:

”Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.”

til:

”Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for udvalgenes budgetrammer.”

 

Liberal Alliance videreførte sin protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 16. februar 2015:

"Liberal Alliance støtter den oprindelige politik, der blev sendt til høring."

 

Enhedslisten videreførte sin protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 16. februar 2015:

"Enhedslisten finder det væsentligt, at integrationspolitikken forholder sig til de væsentligste udfordringer i arbejdet med integration og i respekt for tillidsdagsordenen derfor kun indeholder få konkrete mål og ikke fx to mål, der siger nogenlunde det samme. Vi er samtidig af den opfattelse, at en del i politikken i bund og grund ikke er integrationsudfordringer, men snarere problemer, der udspringer af sociale forskelle i samfundet."

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen til målet om sharia-lovgivning i bilag 2 side 6:

 

”Antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharia-lovgivning, skal falde.”

 

 

Det af Enhedslisten genfremsatte ændringsforslag blev forkastet med 33 stemmer imod 9. 6 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: Ø.

Imod stemte: A, B, C, I, O og V.

Undlod at stemme: F.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 31 stemmer imod 2. 15 medlemmer undlod at stemme.

 

For stemte: A, B, F og V.

Imod stemte: C.

Undlod at stemme: I, O og Ø.

 

 

Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Dansk Folkeparti synes der er flere gode initiativer i aftalen, men i Dansk Folkeparti kan vi ikke se det rimelige i, at en dansk arbejdsløs ikke skal have de samme gode vilkår som indvandrere.”