Søg
Mødedato: 25.08.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Vejnavne navngivet efter Ukraine

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Vejnavnenævnets anbefaling.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Østre Landsrets Plads ikke navngives efter Ukraine, men at navnet senere kan anvendes på et passende unavngivet sted, fx i Nordhavn, som beskrevet i afsnittet løsning,
  2. at der hermed er gjort op med det ændrede medlemsforslag om at navngive gade i København Ukrainegade stillet af Venstre, jf. Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. marts 2022 (bilag 2),
  3. at der hermed er gjort op med det udvalgshenviste, ændrede medlemsforslag om at omdøbe Kristianiagade til Ukrainegade stillet af Venstre, jf. Borgerrepræsentationens møde den 5. maj 2022 (bilag 3).

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Den 14. marts 2022 behandlede Teknik- og Miljøudvalget et medlemsforslag fra Venstre om ”at Teknik- og Miljøudvalget anmoder Vejnavnenævnet om en indstilling om, at en gade i København bliver navngivet efter Ukraine”. Et ændringsforslag fra Socialdemokratiet blev vedtaget om ”at Teknik- og Miljøudvalget anmoder Vejnavnenævnet om at undersøge muligheden for, at en gade i København navngives efter Ukraine, og at Ukraine (evt. med dertilhørende by- og stednavne) optages i navnebanken”.

Den 5. maj 2022 behandlede Borgerrepræsentationen et medlemsforslag fra Venstre om ”at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøudvalget at forelægge Borgerrepræsentationen en sag om at omdøbe Kristianiagade til Ukrainegade. Et ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti blev vedtaget således, ”at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøudvalget at forelægge Borgerrepræsentationen en sag om, at pladsen i Nordhavn ved Østre Landsret navngives med et navn, der har forbindelse til krigen i Ukraine”.

Den 9. maj 2022 afholdt Vejnavnenævnet møde og behandlede de to medlemsforslag. Vejnavnenævnets anbefaling fremgår af afsnittet løsning.

Løsning

Lovgivningsmæssige regler og Vejnavnenævnets kriterier for vejnavngivning

I Københavns Kommune er der ikke praksis for umiddelbart at ændre vejnavne. Vejnavnenævnet har således et kriterie om, at eksisterende vejnavne ikke ændres, medmindre der er tvingende adressemæssige årsager til det, da det er til stor gene for berørte ejere, lejere og erhverv at skulle ændre adresse, ligesom det også skaber forvirring for udefrakommende besøgende til København og kommunikation om byens geografiske lokaliteter udadtil. Der går blandt andet lang tid, inden de almindelige GPS-navigationssystemer kan finde en ny adresse. Det samme gælder i de kort, der vises på internet m.v. Årsagen er, at GPS -systemer og digitale kort er længe om at blive opdateret med nye og korrekte vejnavne og adresser. Stat og kommuner har ingen indflydelse på udbyderne af GPS navigationssystemer.

Eksisterende vej- og pladsnavne ændres som hovedregel kun, hvis de ikke længere opfylder kravene i Adressebekendtgørelsens § 4, stk. 4 om, at et navn skal betegne et sammenhængende færdselsareal. Det betyder, at opdeles en navngiven vej eller plads af en permanent fysisk foranstaltning, så færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden træffe beslutning om, hvorvidt den hidtidige navngivning af vejen eller pladsen stadig opfylder hensynene i bekendtgørelsen om, at vejnavne fastsættes, så enhver lettest kan finde frem til den adresse, som pågældende søger, eller om der skal fastsættes en ny adresse til de adskilte dele af vejen eller pladsen.

Forslaget om at omnavngive Østre Landsrets Plads

Vejnavnenævnet mener ikke, at der er tvingende omstændigheder, der taler for en navneændring af Østre Landsrets Plads til et navn med forbindelse til krigen i Ukraine, jf. medlemsforslag på Borgerrepræsentationen 5. maj 2022 (bilag 3). En ændring af navnet Østre Landsrets Plads vil derfor afvige fra den almindelige praksis, hvor der skal være en adressemæssig begrundelse for ændringen.

Hertil kommer, at en ændring af pladsens navn med direkte henvisning til krigen i Ukraine kan og formentlig vil blive opfattet som en udenrigspolitisk motiveret handling. Med opgavefordelingsprincippet om fordelingen af opgaver mellem stat, kommuner og regioner, følger, at det ikke er muligt for en kommune at beskæftige sig med udenrigspolitik, da dette er overladt staten, og indebærer, at Københavns Kommune ikke kan omnavngive Østre Landsrets Plads med henvisning til udenrigspolitiske argumenter. Der henvises til notat bilagt behandlingen af det oprindeligt stillede medlemsforslag på Borgerrepræsentationens møde den 5. maj 2022. 

Østre Landsret stod i sin tid overfor at skulle flytte fra Bredgade til en ny bygning på Trælastholmen i Nordhavn. Landsretten ønskede derfor, at pladsen foran den nye retsbygning skulle navngives Østre Landsrets Plads, så landsretten kunne få adresse til dette pladsnavn.

Navnet ”Østre Landsrets Plads” følger en gammel tradition i København, hvor en del veje er navngivet efter, hvad der findes/fandtes langs en given vej eller ved en plads. Det gør det let og logisk at finde vej.

Teknik- og Miljøudvalget imødekom derfor Landsrettens navneønske og vedtog navnet den 28. august 2019. Østre Landsret er nu flyttet til Nordhavn. Det skete den 7. februar 2022, og den ny adresse er Østre Landsrets Plads 1.

Vejnavnenævnet mener, at det vil være til gene for Østre Landsret at skulle skifte adresse. Navngivningen af Østre Landsrets Plads er relativt ny og Landsretten er flyttet til den nye adresse for ca. tre måneder siden.

På den baggrund anbefaler Vejnavnenævnet, at Østre Landsrets Plads bevarer sit navn.

Vejnavnenævnets indstilling om at navngive efter Ukraine

Vejnavnenævnet anbefaler, at navngivning efter ”Ukraine” i stedet skal ske et passende unavngivet sted, der har et omfang og udstrækning, der er i overensstemmelse med kommunens praksis for navngivning af gader mv., som yder navngivningen retfærdighed og som, i tråd med øvrig navngivning med reference til lande, vil fremhæve Ukraine som selvstændig nationalstat. Der er dog ingen passende unavngivne steder i øjeblikket.

Vejnavnenævnet anbefaler derfor, at navnet ”Ukraine” reserveres i navnebanken til senere brug og at det i den forbindelse undersøges, om navnet kan anvendes i Nordhavn, når den nye containerterminal er færdig i 2024. Yderligere navne med relation til Ukraine kan reserveres til et helt bykvarter f.eks. ved Levantkaj, hvormed der sikres en geografisk og logisk sammenhæng.

Ovenstående løsning er i overensstemmelse med Vejnavnenævnets kriterie om, at byens veje og pladser som hovedregel navngives gruppevis efter et overordnet navnetema. Et sammenhængsprincip, som medfører, at det enkelte vejnavn har en betydningsmæssig sammenhæng med en gruppe nabonavne, som f.eks. statsministerkvarteret på Islands Brygge.

Vejnavnenævnet indstillede i sin tid, at veje og pladser i Nordhavnsområdet navngives efter internationale havnebyer efter en plan, hvor havnebyer tættest på Danmark anvendes i den del af Nordhavn, der ligger tættest på København og vice versa. Store dele af denne vejnavneplan er allerede gennemført fra Århusgadekvarteret til og med Trælastholmen. Der er dog ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for at ændre på navnetemaet for en eller flere af de kommende navngivningsetaper i Nordhavn, f.eks. til et tema efter Ukraine.

Politisk handlerum

Borgerrepræsentationen kan efter indstilling fra Vejnavnenævnet vælge at navngive steder i byen efter Ukraine, hvis der er saglige, adressemæssige begrundelser herfor. Hvis Borgerrepræsentationen vælger en sådan løsning, vil Borgerrepræsentationen, i overensstemmelse med delegation fra Borgerrepræsentationen af 9. februar 2006 om navngivning af veje efter indstilling fra Vejnavnenævnet, modtage en sag til behandling.

I denne forbindelse er det nødvendigt, at der sker en juridisk afklaring af, om kommunen i den konkrete sag handler i strid med kommunalfuldmagtsreglerne ved omnavngive efter Ukraine ud fra en konkret vurdering af det sted og de til grundlagte adressemæssige årsager, som indgår i forslaget. Uanset udfaldet af en sådan vurdering skal forslaget om navngivning eller omnavngivning sendes i partshøring hos de direkte berørte parter, dvs. ejere, lejere og erhverv inden en endelig navngivning kan gennemføres.

Borgerrepræsentationen kan også vælge, at navnet Ukraine skal reserveres i navnebanken med henblik på at navngive andre steder i byen end aktuelt foreslået af Vejnavnenævnet, fx andre unavngivne steder, ud fra en mere sammenhængende tilgang til brugen af navnet ”Ukraine” i det pågældende område.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil forvaltningen reservere navnet ”Ukraine” i Vejnavnenævnets navnebank og i Danmarks Adresseregister samt undersøge, om navnet kan anvendes senere i Nordhavn til et helt bykvarter, der kan navngives med navne med reference til Ukraine.

 

Line Barfod

Formand for Vejnavnenævnet

Oversigt over politisk behandling

Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at navnet ”Ukraine” (evt. med dertilhørende by- og stednavne) optages i navnebanken til senere brug,
  2. at navngivning efter Ukraine sker som beskrevet i afsnittet løsning.


    Vejnavnenævnet indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

     

  3. at Østre Landsrets Plads ikke navngives efter Ukraine, men at navnet senere kan anvendes på et passende unavngivet sted, fx i Nordhavn, som beskrevet i afsnittet løsning,
  4. at der hermed er gjort op med det ændrede medlemsforslag om at navngive gade i København Ukrainegade stillet af Venstre jf. Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. marts 2022 (bilag 2),
  5. at der hermed er gjort op med det udvalgshenviste, ændrede medlemsforslag om at omdøbe Kristianiagade til Ukrainegade” stillet af Venstre jf. Borgerrepræsentationens møde den 5. maj 2022 (bilag 3).

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2022

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre undrer sig over, at Borgerrepræsentationens flertalsønske om at omdøbe pladsen foran den nye Østre Landsret til ”Ukraineplads” ikke bliver fulgt. Det er meget beklageligt, at et flertalsønske på den måde bliver tilsidesat. På samme måde undrer Venstre sig over argumentationen om, at en ændring af et vejnavn skulle være at føre udenrigspolitik, når et svar til Folketinget fra den ansvarlige resortminister afgivet d. 17. maj 2022 (BOU alm. del 218) fastslår, at der ikke er tale om udenrigspolitik”.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 25. august 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Venstre videreførte følgende protokolbemærkning, som Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”Venstre undrer sig over, at Borgerrepræsentationens flertalsønske om at omdøbe pladsen foran den nye Østre Landsret til ”Ukraineplads” ikke bliver fuldt. Det er meget beklageligt, at et flertalsønske på den måde bliver tilsidesat. På samme måde undrer Venstre sig over argumentationen om, at en ændring af et vejnavn skulle være at føre udenrigspolitik, når et svar til Folketinget fra den ansvarlige resortminister afgivet d. 17. maj 2022 (BOU alm. del 218) fastslår, at der ikke er tale om udenrigspolitik.”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende nye protokolbemærkning:

”Konservative bemærker, at der har været præsenteret flere forslag til at opkalde en vej eller plads efter Ukraine. Senest har SF foreslået at pladsen foran Østre Landsret skal skifte navn. Det blev pålagt Teknik- og Miljøforvaltningen at fremlægge en sag for Teknik- og Miljøudvalget ang. dette. Det er sket og der er fundet tungtvejende årsager til, at man ikke kan realisere dette ønske. Der har også været behandlet andre foreslåede løsninger, som heller ikke har været realiserbare. Med forslaget om at tilføje Ukraine til vejnavnebanken er ideen dog blevet tilgodeset og er nu en realitet.”

Til top