Mødedato: 25.04.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsbevilling til midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen, Kgs. Enghave

Se alle bilag

Der skal tages stilling til anlægsbevilling til opstilling af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen som følge af branden i skolens hovedbygning i november 2012.  

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1,0 mio. kr. (2013 p/l) til opstilling af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen. Der anvises finansiering hertil på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 3.22.01.3. Heraf udmøntes 5 t. kr. på samme bevilling og funktion, mens 995 t. kr. udmøntes til Kultur- og Fritidsudvalget, KEjd Anlæg, funktion 3.22.01.3, samt
  2. at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet fritagelse for deponering, idet pavillonerne skal være i brug i mindre end to år. 

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

 (Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

Den 28. februar 2013 (2011-72893) godkendte Borgerrepræsentationen (BR) anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektering af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen. Pavillonerne skal opstilles som konsekvens af branden i skolens hovedbygning den 26. november 2012. Branden betyder, at Skolen i Sydhavnens klasser og fritidstilbud ikke som planlagt kan flytte fra Bavnehøj Skole til den færdiggjorte Skolen i Sydhavnen ved skolestart 2013.

BR godkendte desuden, at formålet med puljen til ekstraarbejder og afhjælpende foranstaltninger på skole- og fritidsområdet skulle udvides således, at puljen også kan anvendes til opstilling af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen. Denne ændring af puljens formål skyldtes, at det i februar ikke var afklaret om opstilling af de midlertidige pavilloner er dækket af kommunens forsikringsordning. Denne afklaring fra Koncernservice (KS) foreligger fortsat ikke.

Løsning

Projektbeskrivelse

De opstillede pavilloner indeholder i 2 etager 7 klasselokaler, KKFO, faglokale til naturteknik, administration og personalefaciliteter. Placering af pavilloner vil ske på skolens ejendom og i området ved den fremtidige kanal. Til dækning af kapacitet for KKFO anvendes den nye bygning med idrætssal og sanserum. For at begrænse antallet af pavilloner vil sanserummet blive anvendt af KKFOen. Idrætshallen vil kunne bruges til almindelig idræt og ligeledes af KKFO. Udearealet er færdigt og står klar til at blive taget i brug.

KEjd vurderer, at skolen først er klar til indflytning ved årsskiftet 2014/15. Økonomien er baseret på denne forudsætning.

Brugerinddragelse

Pavillonerne opstilles i samarbejde med Skolen i Sydhavnen. Både Skolen i Sydhavnen og Bavnehøj Skole, hvor eleverne går p.t., anbefaler opstilling af pavilloner på Skolen i Sydhavn af praktiske og pædagogiske grunde og af hensyn til skolernes profilering overfor forældre og elever.

Tidsplan

Opstilling af pavilloner skal være klar til ibrugtagning ved skoleårets start 2013/2014. Der vil forinden blive produceret pavilloner på fabrik og herefter opstilles pavilloner på grunden. Indretning med inventar, it-udstyr mm. vil blive udført umiddelbart før skolens ibrugtagning. Se også bilag 2 - Kultur- og Fritidsforvaltningens notat af 25.3.2013 om status for Skolen i Sydhavnen.

Høring i Københavns Ejendomme

Høringssvar fra Københavns Ejendomme fremgår af bilag 3. Høringssvaret giver ikke forvaltningen anledning til bemærkninger.

Praktikpladser

Projektets størrelse betyder, at det ikke indeholder krav om praktikpladser.

Økonomi

Børne- og Ungdomsudvalgets (BUU) anlægsramme indeholder ikke anlægsmidler, der kan anvendes til at afhjælpe forsinkelser, der eksempelvis er udløst af brandskader på anlægsprojekter, idet denne type udgifter forudsættes at være forsikringsdækkede. Koncernservice har endnu ikke oplyst, i hvilket omfang opsætning af pavillonerne er dækket af Københavns Kommunes forsikringsordning. I det omfang pavillonerne er dækket, vil forsikringsmidlerne blive tilført Børne- og Ungdomsudvalget.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har imidlertid ikke mulighed for at afvente dette, da opstilling af pavillonerne skal igangsættes nu, hvis pavillonerne skal stå klar til skolestart 2013/14.

BUF er derfor nødsaget til at anvise finansiering indenfor den eksisterende anlægsramme på trods af, at det kan få konsekvenser for andre projekter, hvis BUU ikke tilføres erstatningsmidler f.eks. via forsikringssagen eller overførselssagen 2012/13.

I budget 2013 er der i BUF afsat anlægspuljer på i alt 18 mio. De er fordelt med 8,5 mio. kr. til ekstraarbejder og afhjælpende foranstaltninger på daginstitutionsområdet, 9,0 mio. kr. til ekstraarbejder og afhjælpende foranstaltninger på skole- og fritidsområdet samt 0,5 mio. kr. til planlægningsopgaver.

Udgifterne til opstilling af pavillonerne finansieres i første omgang af anlægspuljerne. I det omfang udgifterne ikke dækkes via Københavns Kommunes forsikringsordning gennem Koncernservice, vil BUU søge dækning i overførselssagen 2012/13.

I indstilling om projekteringsbevilling til midlertidige pavilloner (BR 28/2 2013) er der redegjort for konsekvenserne, hvis BUF ikke kompenseres for udgiften til de midlertidige pavilloner.

Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:  

Tabel 1: Anlæg pavilloner ved Skolen i Sydhavnen

2013 p/l

Udvalg

Bevilling

Funktion

2013 (1.000 kr.)

Finansiering

BUU

Anlæg

03.22.01.3

8.705

Udmøntning

BUU

Anlæg

03.22.01.3

43

Udmøntning

KFU

KEjD Anlæg

03.22.01.3

8.662

Udgift i alt

 

 

 

8.705

 

Den samlede anlægsøkonomi til pavillonerne er på 9,2 mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2: Samlet anlægsøkonomi

Bevilling (2013 p/l)

1.000 kr.

Projekteringsbevilling (BR 28/2 2013)

500

Anlægsbevilling

8.705

I alt

9.205

Deponering

Da der med forslaget om opstilling af midlertidige pavilloner i givet fald skal indgås aftaler om 3. mands lejemål på minimum 1 år, skal der som udgangspunkt foretages intern deponering svarende til den offentlige vurdering af lejemålet. Pavillonerne skal dog være i brug i mindre end 2 år, og på den baggrund har Økonomi- og Indenrigsministeriet givet fritagelse for deponering.

Videre proces

Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægssager sendes indstillingen til høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Herefter fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, som er planlagt til Borgerrepræsentationsmødet den 25.4.2013.

 

 

 

Else Sommer                       /Knud Langberg

Oversigt over politisk behandling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 8,705 mio kr. (2013 p/l) til opstilling af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen. Der anvises dækning for beløbet på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.



Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker følgende

  • På baggrund af aftalen om overførselssagen refunderes 7,5 mio. kr. af udgifterne til genhusning gennem kommunens interne forsikringsordning, som KS samtidig har fået et rådighedsbeløb og anlægsbevilling til. Indtil overførselssagen er vedtaget, kan udgifterne afholdes på KS’ almindelige budget til dækning af forsikringsskader, som er stjernemarkeret i budgettet. Hermed er der dækning til, at KEjd kan indgå kontrakt om opførelse af pavilloner. Der er derfor ikke behov for at tildele Børne- og Ungdomsudvalget en yderligere anlægsbevilling til denne del af beløbet.
  • I aftalen om overførselssagen er der tildelt 1,5 mio. kr. i anlæg til at dække det resterende beløb til pavillonerne. På Borgerrepræsentationens møde den 28/2-2013 er der tildelt en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til forprojekteringen. Der er i denne sag således kun behov for en anlægsbevilling på det resterende beløb på 1,0 mio. kr.  

Indstillingens første at-punkt ændres derfor til

  1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 1,0 mio. kr. (2013 p/l) til opstilling af midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen. Der anvises finansiering hertil på Børne- og Ungdomsudvalgets bevilling Anlæg, funktion 3.22.01.3. Heraf udmøntes 5 t. kr. på samme bevilling og funktion, mens 995 t. kr. udmøntes til Kultur- og Fritidsudvalget, KEjd Anlæg, funktion 3.22.01.3.

Økonomiudvalget bemærker endvidere, at den pulje, der er anvist som finansiering, er afsat til et andet formål. Børne- og Ungeudvalget får først tildelt de 1,5 mio. kr., når overførselssagen behandles i Borgerrepræsentationen den 23/5-2013. Der tages således også forbehold for behandlingen heraf. 

Økonomudvalget bemærker herudover, at der indsættes et ekstra at- punkt.

    2.    at Borgerrepræsentationen tager til efterretning, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet fritagelse for deponering, idet pavillonerne skal være i brug i mindre end to år. 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 16. april 2013

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.


Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 ”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har følgende bemærkninger til sagen om

 ·         Anlægsbevilling til midlertidige pavilloner ved Skolen i Sydhavnen:

KEjds anlægsbevilling på i alt kr. 8.662.000 udmøntes med kr. 5.712.000 i 2013, kr. 2.500.000 i 2014 og kr. 450.000 i 2015.

Der henvises i øvrigt til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar.”

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 25. april 2013

Der var vedhæftet to tekniske ændringsforslag til indstillingen, se bilag.


Indstillingen med de to tekniske ændringsforslag blev godkendt med 44 stemmer imod 0. 4 undlod.

For stemte: A, B, C, F, I, O, Ø og Jaleh Tavakoli (løsgænger).
Følgende undlod at stemme: V.


Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre er ikke imod pavilloner, men mener principielt ikke, at Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsramme skal holde for og dække forsinkelser udløst af brandskader på anlægsprojekter – da det må formodes, at Koncernservice har styr på kommunens forsikringsaftaler.”

Til top