Mødedato: 23.05.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Lethal i Ørestad City – skitseret byggeprogram og udmøntning af anlægsbevilling

Se alle bilag
Der skal etableres en lethal i Ørestad City på grunden nord for VM-Bjerget. Der skal tages stilling til skitseforslaget, og de resterende anlægsmidler skal udmøntes.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at skitseforslaget til en lethal i Ørestad City godkendes,
  2. at der udmøntes en anlægsbevilling i 2014 på 15,998 mio. kr. (2014 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til etablering af en lethal i Ørestad City. I de 15,998 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 %, jf. økonomiafsnittet,
  3. at der anvises finansiering for de 15,998 mio. kr. (2014 p/l) ved at flytte 15,998 mio. kr. (2014 p/l) fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller,
  4. at lethallen opgraderes i overensstemmelse med skitseforslaget,
  5. at, såfremt det besluttes at opgradere lethallen, at udgiften til opgraderingen på 5,0 mio. kr. (2014 p/l) finansieres som anvist i indstillingen "Konvertering af midler til lethal ved Højdevangens Skole", alternativt indgår i forhandlingerne om budget 2014,
  6. at et beløb til årlig drift af lethallen fra 2015 og frem på enten 1,8 mio. kr. (2014 p/l) (opgraderet lethal) eller 1,5 mio. kr. (2014 p/l) (ikke-opgraderet lethal) indgår i forhandlingerne om budget 2014, samt
  7. at 1,5 mio. kr. i overskydende driftsmidler i 2014 til lethallen ved Højdevangens Skole (pkt. 7 i KFU's dagsorden den 4. april 2013) placeres i en pulje under Økonomiudvalgets bevilling, Fælles rammepulje på funktion 6.45.51.1 og udmøntes i 2015 til finansiering af driftsmidler til lethallen i Ørestad City. De resterende 0,3 mio. kr. i driftsmidler til lethallen i Ørestad foreslås indstillet til forhandlingerne om Budget 2014 til udmøntning i 2015.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.

 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 23. august 2012, at der skal etableres en lethal i Ørestad City på grunden nord for VM-Bjerget.

Men henblik på det videre arbejde skal der godkendes skitseforslag (bilag 1), og samtidig skal de 15,998 mio. kr. (2014 p/l), der i 2014 er afsat til projektet, udmøntes.

Da der ikke er afsat midler til drift af lethallen, skal der også tages stilling til, om der skal afsættes midler til drift af lethallen fra og med 2015.

Løsning

Der er med udgangspunkt i ønsket om skabe en urban og bylivsskabende lethal i et centralt byrum i Ørestad udarbejdet et skitseforslag.

Nærmere om forslaget og dets forudsætninger:

Projektet og skitseforslaget er udviklet i samarbejde med lokale interessenter.

Det er Ørestad Idrætsforening, DBU København, DGI Storkøbenhavn, Ørestad Kultur, Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole, Grundejerforeningen Ørestad City, GF Sekretariatet, E/F Bjerget, By & Havn, Sjælsø, Amager Vest Lokaludvalg samt Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF).

Koncept, placering og udformning
Skitseforslaget har afsæt i lethals-konceptet, som indeholder en uopvarmet aktivitetsflade, så man året rundt har mulighed for at dyrke idræt med meget bevægelse.

Ved udformningen er der taget hensyn til den centrale beliggenhed i Ørestad, hvilket stiller særlige krav til arkitektur og udformning. Lethallen etableres på en grund med en ”idræts-pocketpark” rundt om og vil være omgivet af VM-Bjerget og en kommende, større bebyggelse (Sjælsø) nord for lethallen.

Lethallen udformes, så den inviterer til idræt, leg og ophold i forbindelse hermed. Hallens åbenhed, udformning og 400m løbebane vil skabe liv i byrummet i Ørestad City.

Lokalplan
Etableringen af lethallen forudsætter godkendelse af tillæg til lokalplanen for området, jf. afsnittet om den videre proces.

Ibrugtagning og benyttelse
Det er sigtet, at lethallen skal være uden fast personale, men en mere åben facilitet i byrummet, hvor brugerne selv kan benytte hallen via en nøglebrikordning.

Brugerprofil, aktiviteter og indretning
Lethallen får en lokal brugerprofil og bliver et lokalt samlingssted for det urbane idræts- og kulturliv - med mange forskellige brugere på samme tid - børn og voksne, idrætsforeninger, institutioner og selvorganiserede brugere.

Samtidig er lethallen indrettet og opdelt, så der kan afvikles kulturarrangementer, kulturdage, loppemarkeder mv.

Størrelse, indretning af aktivitetsarealer
Den skitserede lethal er 1.500 m2, der er den maksimale, planmæssige tilladte størrelse af hallen på den valgte placering.

Lethallen er indrettet med en foyer, en stor og en mindre multibane, et klatre- og motorikområde, et opholds- og legeområde samt rum til depot og teknik (jf. bilag 1, s. 7).

Der er skitseret to indretninger af aktivitetsarealerne - den i skitseforslaget (bilag 1) og en alternativ med en bane på 20x40m (bilag 2).

Det fleksible og multianvendelige er prioriteret i begge løsninger - især i selve skitseforslaget (løsning 1).

I skitseforslaget (løsning 1) er der etableret flere aktivitetsflader, som har en størrelse og indretning, der appellerer til en fleksibel anvendelse og til mange forskellige brugere. Denne løsning tilgodeser især de selvorganiserede aktiviteter, men også det bredere foreningsliv.

Den alternative løsning (løsning 2) er særligt egnet til den del af foreningslivet, der primært laver aktiviteter på en 20x40m-bane.

De lokale interessenter anbefaler løsning 1 - og at lethallen opgraderes på følgende måde:

                                                             ***
Opgradering - tillægsydelse til opvarmede faciliteter
I forhold til at optimere lethallens funktionalitet og brug ønsker samtlige, lokale brugere og interessenter opvarmede rum til fx toiletter, omklædning, foreningsaktiviteter og socialt ophold.

Denne opgradering, der er skitseret i forslaget med en opvarmning af omkring 200 m2, koster 5 mio. kr.

Det foreslås at opgradere lethallen for 5 mio. kr. (2014 p/l), og at udgiften hertil finansieres som anvist i sagen "Konvertering af midler til lethal ved Højdevangens Skole".

Den skitserede opgradering vil medføre en årlig merudgift på driften på 300.000 kr.

Drift
Der er ikke afsat midler til drift af en lethal i Ørestad. Samtlige grundejere tilkendegiver, at de ikke ønsker at drifte lethallen.

Det skal bemærkes, at Ørestad Idrætsforening tilkendegiver, at foreningen på sigt har planer om at indgå i et partnerskab med kommunen om drift af lethallen. Foreningen blev stiftet i 2012 og har 3 afdelinger (fodbold, løb og gymnastik).

Den årlige driftsudgift er 1,8 mio. kr. (2014 p/l), hvis lethallen opgraderes, og 1,5 mio. kr. (2014 p/l) årligt, hvis hallen ikke opgraderes.

Det anbefales, at beløbet afsættes fra og med 2015.

Økonomi

I budget 2011 blev der givet en rådighedsbevilling på 15,998 mio. kr. (2014 p/l), som nu udmøntes til anlægsbevilling.

Der udmøntes en anlægsbevilling på 15,998 mio. kr. kr. (2014 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til etablering af en lethal i Ørestad City.

I de 15,998 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 % (351.956 kr.) fordelt med 0,5 % (79.990 kr.) til Kultur og Fritid (Bestillerenhed) og 1,7 % (271.966 kr.) til Københavns Ejendomme.

Der anvises finansiering for de 15,998 mio. kr. (2014 p/l) ved at flytte 15,998 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.

Da lethallen på nogle områder er en særlig type facilitet, skal det i forhold til det nuværende anlægsbudget bemærkes, at der i den videre proces eventuelt vil kunne ske mindre tilpasninger af skitseforslaget, som vil kunne påvirke tidsplan og endelig udformning af hallen.

Opgradering
For så vidt angår udmøntning og finansiering af de 5,0 mio. kr. (2013 p/l) til en opgradering af lethallen, henvises til indstillingen "Konvertering af midler til lethal ved Højdevangens Skole", som behandles efter nærværende indstilling (KFU den 4. april 2013).

Drift
Et beløb på enten 1,8 mio. kr. (2014 p/l) (opgraderet) eller 1,5 mio. kr. (2014 p/l) (ikke-opgraderet) til årlig drift af lethallen fra 2015 og frem indgår i forhandlingerne om budget 2014.

Videre proces

Hvis indstillingen tiltrædes i BR, er den videre tids- og procesplan:

  • Januar 2013 - juni 2013: Udarbejdelse af tillæg til lokalplan
  • August 2013 - november 2013: Behandling i BR og efterfølgende høringsperiode
  • December 2013/januar 2014: Endelige godkendelse af lokalplanstillægget i BR
  • Februar 2014 - juni 2014: Hovedprojekt, udbud og projektering (anlægsmidler til rådighed)
  • Juli 2014 - december 2014: Anlægsperiode
  • Januar 2015: Ibrugtagning af lethal



Carsten Haurum                                   /Mads Kamp Hansen

Oversigt over politisk behandling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at skitseforslaget til en lethal i Ørestad City godkendes,
  2. at der udmøntes en anlægsbevilling i 2014 på 15,998 mio. kr. (2014 p/l) på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til etablering af en lethal i Ørestad City. I de 15,998 mio. kr. indgår et administrationsbidrag på 2,2 %, jf. økonomiafsnittet,
  3. at der anvises finansiering for de 15,998 mio. kr. (2014 p/l) ved at flytte 15,998 mio. kr. (2014 p/l) fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Kultur og Fritid, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller til Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 - Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller,
  4. at lethallen opgraderes i overensstemmelse med skitseforslaget,
  5. at, såfremt det besluttes at opgradere lethallen, at udgiften til opgraderingen på 5,0 mio. kr. (2014 p/l) finansieres som anvist i indstillingen "Konvertering af midler til lethal ved Højdevangens Skole", alternativt indgår i forhandlingerne om budget 2014,
  6. at et beløb til årlig drift af lethallen fra 2015 og frem på enten 1,8 mio. kr. (2014 p/l) (opgraderet lethal) eller 1,5 mio. kr. (2014 p/l) (ikke-opgraderet lethal) indgår i forhandlingerne om budget 2014.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2013

Indstillingen blev godkendt.


 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget indstiller, at 1,5 mio. kr. i overskydende driftsmidler i 2014 til lethallen ved Højdevangens Skole (pkt. 7 i KFU's dagsorden den 4. april 2013) placeres i en pulje under Økonomiudvalgets bevilling, Fælles rammepulje på funktion 6.45.51.1 og udmøntes i 2015 til finansiering af driftsmidler til lethallen i Ørestad City. De resterende 0,3 mio. kr. i driftsmidler til lethallen i Ørestad foreslås indstillet til forhandlingerne om Budget 2014 til udmøntning i 2015.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. april 2013 

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. maj 2013

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top