Medlemsforslag om ændring af regler for korttidsudlejning

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Københavns Kommune benytter muligheden i sommerhuslovens § 6 til at hæve grænsen fra 70 dage pr. kalenderår til 100 dage pr. kalenderår for korttidsudlejning, når udlejningen foregår gennem en formidler,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren på vegne af Borgerrepræsentationen, at rette henvendelse til skatteministeren med et ønske om at fordoble bundfradraget for udlejning af egen bolig gennem en formidler fra de nuværende 35.100 kr. om året til 70.200 kr. om året.

(Stillet af Liberal Alliance)

Motivering

København er en populær by. Turismen vokser år for år, og det er grundlæggende positivt for byens økonomi, arbejdspladser og kulturliv. Men turisme skal håndteres klogt. Hvis svaret på flere besøgende altid er flere hoteller, ender vi med at bygge os ind i et hjørne: Hoteller, der står halvtomme det meste af året, men optager værdifuld plads, som lige så godt kunne være brugt til boliger.

Korttidsudlejning gør det muligt at bruge den eksisterende bygningsmasse mere effektivt. Når en familie er på ferie og lejligheden alligevel står tom, kan boligen bruges midlertidigt – uden at der bygges nyt. Det er mere bæredygtigt end konstant at udvide hotelkapaciteten.

København er ofte vært for store internationale begivenheder som sportsmesterskaber, festivaler, konferencer og kulturevents. Ved den slags arrangementer kan behovet for overnatning eksplodere over få dage. Hoteller er ikke bygget til at håndtere den type udsving alene – og det bør de heller ikke være.

Korttidsudlejning fungerer som en buffer. Den gør det muligt at tage imod mange gæster i korte perioder, uden at byen skal dimensioneres permanent til spidsbelastning. Alternativet ville være enten at sige nej til store begivenheder eller at bygge en overkapacitet, som står ubrugt det meste af året.

En stor del af hotelovernatningerne i København ligger i Indre By og de allernærmeste brokvarterer. Korttidsudlejning har en anden effekt: Den spreder turisterne mere ud i byen. Gæster bor i flere bydele, bruger lokale caféer og butikker og skaber liv uden for centrum.

Det betyder mindre trængsel i Indre By og en mere balanceret by. Korttidsudlejning er derfor ikke kun et spørgsmål om overnatning – det er også et redskab til bedre byudvikling.

Forslaget ændrer ikke på bopælspligten. Man skal stadig bo i sin bolig og have folkeregisteradresse der. Det ændrer heller ikke på, hvem der må udleje. Det handler ikke om professionelle udlejere, men om helt almindelige mennesker som studerende, børnefamilier og ældre, som gerne vil supplere økonomien, når de alligevel ikke bruger deres bolig.

Det er samtidig vigtigt, at skattereglerne følger med den virkelighed, der er i København. I dag er bundfradraget ved udlejning af egen bolig gennem en formidler 35.100 kr. om året. Det lyder måske af meget, men i en by som København, hvor boligudgifterne er høje, og hvor efterspørgslen på overnatning i perioder er stor, rammer almindelige boligejere og lejere hurtigt loftet. Derfor bør bundfradraget fordobles til 70.200 kr. om året, så københavnere får en mere rimelig mulighed for at supplere deres økonomi, når de udlejer den bolig, de selv bor i.

Forslaget skal gøre det mere attraktivt for almindelige københavnere at dele deres bolig lovligt og ordentligt, og samtidig give byen mere fleksibel overnatningskapacitet, når behovet er størst. Korttidsudlejning er ikke i konflikt med en velfungerende by. Tværtimod kan den, hvis den bruges fornuftigt, være med til at gøre København mere bæredygtig, mere fleksibel og mere levende.