Medlemsforslag om mulighederne for at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling, der redegør for de juridiske muligheder og økonomiske konsekvenser for eventuelt at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum, som beskrevet nedenfor i motiveringen.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

En tillægskøbesum er noget, en kommune kan opkræve, hvis der sker en forøget udnyttelse af en tidligere kommunal grund i forhold til det gældende plangrundlag på aftaletidspunktet. Det vil sige, at kommunen opkræver et vederlag – en tillægskøbesum – hvis der i aftalen om salget af grunden er krav herom ved øget udnyttelse, f.eks. når der bygges tagboliger på en bebyggelse eller ejendommen udnyttes til at fortætte byggeriet.

Overborgmesteren har tidligere henvist til, at kommunerne i dag har pligt til at håndhæve kravet, og at en fravigelse kræver en lovændring fra Christiansborg (se bilag 1).

Med dette forslag ønsker Enhedslisten, at Økonomiforvaltningen udarbejder en juridisk redegørelse for de muligheder, der er for, at de almene boligselskaber kan fritages fra tillægskøbesum.

De økonomiske konsekvenser af en eventuel fritagelse dækker formentlig henholdsvis en mindre indtægt fra tillægskøbesummen, samt en mulig merudgift fra øgede udgifter til kommunal grundkapital til nye almene boliger. Med forslaget ønskes der en redegørelse for de præcise konkrete fortætningsmuligheder og evt. økonomiske konsekvenser, herunder hvor mange steder i København, der ligger en tillægskøbesum.

Enhedslisten ønsker denne redegørelse, fordi tillægskøbesummen for de almene bygherrer ofte medfører en række udfordringer for deres projekter. Dette ses ved, at det ofte er tidskrævende at forhandle en endelig afklaring af forholdene omkring tillægskøbesum med Københavns Kommune. Det betyder, at de almene boligselskaber ikke på et tidligt tidspunkt i projektudviklingen kan få en afklaring af deres rammevilkår. Det medfører en høj grad af usikkerhed for projekter, der udvikles og trækker udviklingsprocesserne i langdrag. Lange udviklingsprocesser medfører flere udgifter, der på sigt kommer til at påvirke en evt. byggesag.

Tillægskøbesummen kan medføre, at et byggeri ikke kan gennemføres. Da de almene boligorganisationer er underlagt et rammebeløb for nybyggeri, kan en tillægskøbesum derfor eventuelt medføre at et givet byggeri ikke kan gennemføres økonomisk ansvarligt – alternativt kan det gennemføres med betydelige besparelser på kvalitetsniveauet i boligerne.

Enhedslisten mener, at de almene boligselskaber bør fritages fra tillægskøbesummen, da de løfter et socialt ansvar for Københavns Kommune i kraft af, at de hjælper kommunen med at løfte den kommunale anvisningsopgave. Ved at fritage selskaberne fra tillægskøbesummen kan Københavns Kommune stimulere opførelsen af flere almennyttige boliger, der både bidrager til at mindske manglen på boliger i København og presset på anvisningslisten. Med medlemsforslaget ønsker Enhedslisten tilvejebragt de juridiske muligheder og økonomiske konsekvenser for eventuelt at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2018

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse af et nyt 2. at-punkt:

 ”at det pålægges overborgmesteren at rette henvendelse til regeringen om lovændringer, der muliggør fritagelse af de almene boligselskaber til tillægskøbesummen.”

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 31 stemmer imod 16. 5 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, V, C, O og I.

Undlod at stemme: F.

Selve medlemsforslaget blev herefter vedtaget med 45 stemmer imod 8. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, Å, B, F og O.

Imod stemte: V, C og I.