Forespørgsel til overborgmesteren om klimastandarder og kostanbefalinger i Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032

Forespørgsel

Overborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvilke officielle kostråd den kommende ny Mad- og Måltidsstrategi baserer sig på, og om de tager højde for forskellige målgruppers ernæringsbehov?
2. Hvad status er på udarbejdelsen af de nye differentierede klimastandarder i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet jf. Økonomiudvalgets behandling af den interne høring af Mad- og Måltidsstrategien den 9. juni 2026?
3. Hvordan Mad- og Måltidsstrategien skal indfri målsætningen om at bidrage til en halvering af klimaaftryk fra kommunens indkøb og forbrug inden 2035, når de nye differentieret klimastandarder har et begrænset reduktionspotentiale?
4. om der ifølge Mad- og Måltidsstrategien er modsætninger mellem klimavenlige måltider og ernæringsmæssigt dækkende måltider? Og hvis ambitionerne i Klimastrategien 2035 skal indfries, har det så indflydelse på mængden af kød i kommunens køkkener mv.?
5. om målsætningerne i Klimastrategien er vejledende, eller om kommunens ansatte og de virksomheder, der leverer til kommunen, er forpligtede til at efterleve dem?

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

Motivering

Den 13. november 2025 og den 30. april 2026 fremsatte Det Konservative Folkeparti forslag om, at beboerne på kommunens plejehjem skal undtages fra Mad- og Måltidsstrategien.

Forslagene var begrundet i flere hensyn: at sikre, at plejehjemsbeboerne får mulighed for at få flere kødholdige retter, hvis de ønsker det. Klimahensynet må ikke overskygge de ældres ernæringsbehov og individuelle smagspræferencer. Kommunens madpolitik bør i højere tage udgangspunkt i den enkeltes beboers ønsker og behov.

Den 18. juni 2026 stillede Det Konservative Folkeparti en forespørgsel til overborgmesteren om manglende opfølgning på, hvorfor ønsket om flere kødholdige retter ikke var indarbejdet i det udkast til Mad- og Måltidsstrategien, som er sendt i offentlig høring i perioden 15. juni til 22. september 2026.

Besvarelsen af forespørgslen samt politikersvar af 22. juni 2026 (bilag 1) har givet anledning til en række yderligere spørgsmål, som danner grundlag for denne opfølgende forespørgsel.

Udkastet til den nye Mad- og Måltidsstrategi lægger op til at erstatte den hidtidige målsætning om en flad reduktion af klimaaftrykket fra kommunens måltider på 25 pct. pr. kilo fødevare med nye "differentierede klimastandarder”. 

De nye differentieret klimastandarder skal fremover beregnes på baggrund af de officielle kostanbefalinger for de enkelte målgrupper. Men det giver anledning til to overordnede spørgsmål, som forespørgslen cirkulerer omkring.

For det første findes der ikke særskilte officielle kostanbefalinger for ældre på plejehjem, som tager højde for målgruppens særlige ernæringsbehov. De officielle kostråd er i stedet opdelt efter henholdsvis 1. vegetarer og veganere, 2. gravide og ammende samt 3. aldersgrupperne 0-2 år, 2-70 år og 70+ år. 

Anbefalingerne for gruppen 70+ tager udgangspunkt i raske ældre og afspejler derfor ikke de særlige ernæringsmæssige behov hos flertallet af plejehjemsbeboerne, der ofte er småtspisende, underernærede og med et øget behov for energi og protein. 

De officielle kostråd er således ikke udviklet til kantiner på plejehjem, som står for op mod 25 pct. af Københavns Kommunes årlige måltider. Alligevel tager strategien udgangspunkt i kostanbefalingerne, når den beskriver borgere med særlige ernæringsbehov: ”Måltiderne skal følge de officielle kostanbefalinger og dermed understøtte de specifikke målgruppers ernæringsbehov” (bilag 2).

For det andet bygger strategien på den grundlæggende præmis, at der ikke er nogen modsætning mellem klimavenlige måltider og måltider, der samtidig er sunde og ernæringsmæssigt dækkende. 

Det fremgår imidlertid af i sagen fra Økonomiudvalget behandling af den interne høring den 9. juni 2025, at de differentierede klimastandarder forventes at have et begrænset CO2-reduktionspotentiale: "De nye standarder forventes at have et begrænset reduktionspotentiale og dermed bidrage i begrænset omfang til målsætningen om 50 pct. reduktion af CO2-udledninger fra kommunens indkøb i 2035 i forhold til 2019" (bilag 3).

Strategien skal dog officielt fortsat understøtte ambitionen i Klimastrategien 2035 om at halvere klimaaftrykket fra Københavns Kommunes indkøb og københavnernes forbrug inden 2035. Det fremgår ligeledes af målsætningerne i udkastet til den nye Mad- og Måltidsstrategi: ”Med Mad- og Måltidsstrategien fortsættes det ambitiøse arbejde med at sænke fødevarerelaterede udledninger. Dermed understøtter strategien målsætningerne i Klimastrategi 2035 om at halvere det globale klimaaftryk fra Københavns Kommunes indkøb og københavnernes forbrug i 2035” (bilag 2).

Det rejser derfor spørgsmålet: om der er modsætning mellem klimavenlige måltider og sunde ernæringsmæssigt dækkende måltider, og det rejser i naturlig forlængelse spørgsmålet: om klimahensynet i praksis risikerer at få større vægt end de enkelte målgruppers ernæringsbehov, hvis altså klimamålsætningen skal indfries.

Derfor følger vi også op med spørgsmålet om, hvorvidt målsætningerne i Klimastrategien rent faktisk er frivillig. Det har i så fald vidtrækkende implikationer for kommunens øvrige strategier, politikker og handleplaner.