Mødedato: 18.01.2018, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Copenhagen EU Office

Borgerrepræsentationen skal udpege et medlem til bestyrelsen for Copenhagen EU Office.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Copenhagen EU Office.

(Økonomiforvaltningen)

Problemstilling

Borgerrepræsentation skal udpege en repræsentant til Copenhagen EU Office.

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 11 repræsentanter og vælges af generalforsamlingen på følgende måde:

  • 3 repræsentanter efter indstilling fra medlemsregionen
  • 3 repræsentanter efter indstilling fra medlemskommunerne. Betinget af medlemskab vælges mindst én af disse efter indstilling fra Københavns Kommune
  • 3 repræsentanter for videninstitutionerne efter indstilling fra disse i fællesskab
  • 2 repræsentanter fra regionens erhvervsliv efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden.

Bestyrelsen varetager ledelsen af foreningens virksomhed. Bestyrelsen fastlægger de økonomiske, organisatoriske og administrative rammer for foreningens virksomhed i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for fire år ad gangen, idet bestyrelsesperioden følger kommunal- og regionalvalgsperioden. Udpegning skal ske hurtigst muligt efter et kommunal-/regionsvalg. Den gamle bestyrelse fungerer indtil en ny er udpeget.

Bestyrelsen udpeger af sin midte en formand og to næstformænd, der udgør et samlet formandskab. Formanden udpeges for 2 år ad gangen skiftevis blandt de kommunale repræsentanter i bestyrelsen og de regionale repræsentanter. Den ene næstformand udpeges på samme måde, således at næstformanden udpeges blandt de regionale hhv. kommunale bestyrelsesmedlemmer, som ikke udpeger formanden i en given 2-årig periode. Den anden næstformand udpeges blandt videninstitutionernes repræsentanter for 2 år ad gangen. Næstformændene varetager efter indbyrdes aftale formandens opgaver i dennes forfald.

Løsning

Der skal foretages udpegning for valgperioden 2018- 2021.

Bemærkninger til hvervet

Antal pladser

1 medlemsplads.

Særlige krav/valgbetingelser

Ingen.

Bemærkninger i øvrigt

Ingen.

Udpegningstype

Flertalsvalg.

Vederlag

Nej.

Funktionsperiode

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 18. januar 2018

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage det manglende navn.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til mandag d. 29. januar 2018.

 

For en opdateret liste over navne se kommunens hjemmeside:

 

https://www.kk.dk/artikel/om-medlemmer

Til top