Mødedato: 13.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om inddragelse af Naturstyrelsens analyse i igangværende initiativer for Københavns Havn

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling, hvor der i forhold til de igangværende initiativer for Københavns Havn tages højde for Naturstyrelsens analyse af 25. oktober 2014.

(Stillet af Radikale Venstre) 

MOTIVERING

Med udgangspunkt i FN’s klimapanels (IPPC) miljørapport har Naturstyrelsen under Miljøministeriet den 25. oktober 2014 udarbejdet en analyse, der beskriver effekterne af et ændret klima i Danmark indtil år 2100. Heri står blandt andet beskrevet, hvorledes det er estimeret, at vandstanden i Københavns Havn vil stige op mod 80 cm. Det kan betyde, at store dele af København kan ligge under vand flere gange årligt.

Set i lyset af disse potentielt meget voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne, som København kommet til at opleve, ønsker Radikale Venstre, at ambitionsniveauet i de igangværende initiativer for Københavns Havn hhv. ”En havn af muligheder”(Borgerrepræsentationens møde den 8.maj 2014) og ”Klimatilpasningsplan København” (Borgerrepræsentationens møde den 25. august 2011), hæves, så der tages højde for den fremtid, Københavnerne går i møde.

Klimaforandringerne er kommet for at blive, og konsekvenserne deraf vil være voldsom regn, skybrud, havvandsstigninger, kloakoversvømmelser, metro-stop, vejlukninger, oversvømmede kældre osv. Disse massive udsving i vejrlig og konsekvenserne deraf vil få enorm negativ indvirkning på økonomien i Københavns Kommune, med mindre der træffes særlige foranstaltninger nu.

Med vedtagelsen af budget 2015 sikrede budgetparterne, at klimaindsatsen kan fortsætte, det samme gælder arbejdet med skybrudssikring. Imidlertid mangler Københavns Kommune påtrængende, at der i forbindelse med de igangværende initiativer for Københavns Havn tages højde for de nye forstemmende tal fra Naturstyrelsens analyse. 

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. november 2014

 

Medlemsforslaget blev taget af dagsordenen ved mødets start.

 

 

 

Til top