Evaluering af ligestilling i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede den 26. juni 2010, at hver forvaltning skulle udpege minimum 2 centrale ydelsesområder i egen forvaltning, der skulle ligestillingsvurdere deres arbejde og indstillinger. Forvaltningerne har derefter haft 2011 og 2012 til at udarbejde strategi for og egentlig implementering af, hvordan ligestillingsvurderingsarbejdet skulle foregå. Nu har Økonomiforvaltningen (ØKF) evalueret dette arbejde. Bilag 1 rummer et katalog, der opsamler udvalgte cases i forvaltningernes arbejde.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at vedlagte katalog og de evalueringspunkter, der er indeholdt i indstillingen, godkendes.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) besluttede i 2006 at udvikle en model for ligestillingsvurdering i forhold til køn af forslag i alle udvalg og i Borgerrepræsentationen (BR 427/06). Økonomiforvaltningen (ØKF) udviklede i den forbindelse Ligestillingsvurderingsværktøjet LIV - et elektronisk værktøj, der ligger på kk.net. I 2008 besluttede BR, at modellen til ligestillingsvurdering og kvalitetsudvikling af kommunale serviceydelser skulle vedtages og pålagde Teknik- og Miljøforvaltningen at evaluere vurderingsmodellen på en række politiske indstillinger.

På baggrund af den evaluering besluttede BR i 2010 at omlægge arbejdet fra indstillingspunkt til et arbejde med ligestillingsvurdering, som passede til de enkelte ydelsesområder. I bilag 1 opsamles de overordede erfaringer fra arbejdet i skemaform og udvalgte dele af ligestillingsvurderingsarbejdet beskrives mere detaljeret og konkret i bilag 2.

Ligestillingsvurdering er en del af § 4 i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, som forpligter offentlige myndigheder på at tænke køn ind i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsvurdering er en del af den såkaldte mainstreamingsstrategi, som handler om at bringe ligestilling ind i kerneydelserne.

Strategien søger at rette op på de blinde punkter, der kan være i tilrettelæggelsen af borgerserviceydelserne. På en række punkter har de to køn statistisk set forskellige adfærdsmønstre. Derfor kan en bredt anlagt serviceydelse risikere ikke at nå alle relevante grupper. I bilag 2 kan man eksempelvis læse, hvordan prostitutionsarbejdet har til hensigt at hjælpe de prostituerede, som ønsker det, ud af prostitution. Men fordi termen "prostitueret" typisk opfattes som omfattende alene kvinder, finder tiltagene ikke vej til de mandlige prostituerede. På samme måde er der udfordringer i at fange de udsatte piger i gadeplansarbejdet, eftersom de udsatte drenge typisk er mere synlige på gaderne. Det er ligeledes vanskeligt at skabe byrum, der får pigerne til at bevæge sig.

Løsning

Bilag 1 viser alle de af forvaltningerne indmeldte kerneydelser til ligestillingsvurdering - 14 i alt. Bilag 2 er et katalog, som i case-form beskriver 10 af disse områder, hvor ligestillingsvurderingen har afdækket interessante perspektiver på kerneydelserne. De resterende 4 områder dækker:

1. Flintholm Station (ØKF) er blevet ligestillingsvurderet og har afdækket, at omlægningen til bedre forhold for den offentlige trafik især er til kvinders fordel, idet kvinder er de mest hyppige brugere af især bustrafikken. Ligestillingsvurderingen er blevet politisk behandlet i Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR). Eftersom denne konsekvens blev anset som et positivt bidrag til kvinders mobilitet og derfor til forbedret ligestilling, har kønsaspektet ikke haft indflydelse på planlægningen af ydelsen.
2. Grøn Mobilitet (Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF)), er blevet ligestillingsvurderet og har ligeledes afdækket, at omlægningen til mere grøn mobilitet kommer kvinder til gode, da de i særlig grad er brugere af grønne mobilitetsløsninger. Eftersom denne konsekvens blev anset som et positivt bidrag til kvinders mobilitet og derfor til forbedret ligestilling, har kønsaspektet ikke haft indflydelse på planlægningen af ydelsen.
3. Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) oplyser at anlæg af idrætsfaciliteter (KFF) ikke er blevet ligestillingsvurderet.
4. Jobcenter Københavns projektansøgning til Ministeriet for Ligestilling og Kirke om køn i uddannelse (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) "Flere unge mænd og kvinder i det naturvidenskablige og tekniske uddannelsesspor". Projektet havde dels som mål at bryde uddannelsesforskellen mellem mænd og kvinder ved at få flere unge mænd til at tage en videregående uddannelse og dels at nedbryde det kønsstereotype uddannelsesvalg, ved at give unge kvinder bedre kendskab til tekniske og naturvidenskablige uddannelser. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der har derfor, undtaget projektansøgningen og ligestillingsvurderingen af denne ansøgning, som blev behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU), ikke været yderligere ligestillingsvurderingsaktivitet på dette område.

Som bilag 1 og 2 viser har arbejdet med ligestilling i forhold til de udvalgte områder haft meget forskellig karakter.

• 2 forvaltninger har valgt ét område til ligestillingsvurdering (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og KFF,
• 5 forvaltninger har udvalgt 2 områder til ligestillingsvurdering (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF), Socialforvaltningen (SOF), Børne- og Ungeforvaltningen (BUF), Økonomiforvaltningen (ØKF) og TMF),
• Nogle forvaltninger har primært ligestillingsvurderet de politiske indstillinger (ØKF, Flintholm Station, BIF, Projektansøgning om køn i uddannelse),
• Nogle har både ligestillingsvurderet indstillinger til politikerne og  arbejdet med at forbedre ligestilling i kerneydelsen (KFF, Klubhuspuljen, BIF, Køn i ledighedsstatus, ØKF, E-rekruttering),
• Nogle har arbejdet med mere kvalitativ ligestillingsvurdering og fokuseret på arbejdet med ligestilling i kerneydelserne (SOF, Gadeplansarbejdet, SUF, Sundhedsforebyggelse),
• Og nogle er blevet til varige kvalitetsforbedringer (ØKF, E-rekruttering, BIF, Køn i ledighedsstatus, SOF, Gadeplansarbejde).

De mest typiske udfordringer for forvaltningerne ligestillingsvurderingsarbejde, har været ressourcetildeling, viden om køn og ligestilling i forhold til den udpegede kerneydelse. Andre steder manglende relevans af kønsaspektet og enkelte steder manglende politisk opmærksomhed og interesse for de politiske indstillinger, som er blevet forelagt de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.

Fremtidigt arbejde med ligestilling i kerneydelserne

Erfaringerne fra nærværende evaluering viser, at det er vigtigt at sikre ejerskab til ligestillingsarbejdet med kerneydelserne. Derfor er der iværksat en proces til afklaring af, hvilke områder forvaltningerne vil arbejde videre med. Nedenstående opgørelse er derfor et øjebliksbillede, som i den nærmeste tid bliver opdateret:  

• Beskæftigelsesinitiativer der skal uddanne og omskole flere mænd til omsorgsfag (BIF)
• Køn, byliv og mobilitet (TMF)
• Felt i ansøgningsskemaet, hvor ligestillingsvurdering laves af ansøgerne selv (KFF)
• Ligestillingsvurdering af budgetforslag til anlæg af idrætsfaciliteter (KFF)

Ligestillingsvurderingsarbejdet evalueres primo 2015.

Økonomi

Videre proces

Økonomiforvaltningern indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at vedlagte katalog og de evalueringspunkter, der er indeholdt i indstillingen, godkendes,
2. at planen for fremtidigt arbejde med ligestillingsvurdering godkendes, og iværksættes.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 3. december 2013

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 11 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, F, Ø, V, O og B.

Imod stemte: C.

Indstillingens 2. at-punkt blev udsat til et senere Økonomiudvalgsmøde med henblik på, at forvaltningen revurderer planen for fremtidigt arbejde med ligestilling i lyset af tillidsdagsordenen og drøftelserne på Økonomiudvalgets budgetseminar i januar 2014.

Venstre og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre og Dansk Folkeparti synes, at arbejdet for ligestilling er vigtigt, men finder dette forslag unødvendigt bureaukratisk og havde hellere set, at man brugte afvigelsesrapporteringer i stedet for et meget bureaukratisk set-up.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 12. december 2013

Indstillingen blev godkendt med 46 stemmer imod 5.

For stemte: A, B, F, O, Jaleh Tavakoli (løsgænger), V, Signe Goldmann (løsgænger), Sofie K. Led (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: C og I.

Venstre og Dansk Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Venstre og Dansk Folkeparti synes, at arbejdet for ligestilling er vigtigt, men finder dette forslag unødvendigt bureaukratisk og havde hellere set, at man brugte afvigelsesrapporteringer i stedet for et meget bureaukratisk set-up.”