Deponering af jord i Københavns Kommune

Indstilling

Indstilling om,

1. at fire løsninger for bortskaffelse af ren jord på kort sigt (I)-(IV) forberedes og etableres hurtigst muligt,
2. at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde udarbejder forslag til løsninger for bortskaffelse af ren og forurenet jord på mellemlang og lang sigt.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Kapaciteten i jorddepoterne til ren jord og forurenet jord i Nordhavn i København er ved at være brugt op. Københavns Kommune har pligt til at anvise en bortskaffelsesmulighed for jord, der opgraves i kommunen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor 8. juni 2015, at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skulle kortlægge muligheder for fremtidig deponering af ren og forurenet jord i og omkring Københavns Kommune.

Mulighederne for fremtidig deponering af overskudsjord er kortlagt, jf. bilag 1, der indeholder eksempler på løsninger. Der skal tages stilling til løsninger for bortskaffelse af ren jord på kort sigt, og om Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen skal igangsætte et arbejde med udarbejdelse af konkrete forslag for bortskaffelse af ren og forurenet overskudsjord på mellemlang og lang sigt.

Løsning

By & Havn driver landvindingsprojektet (depot) med ren jord, mens Teknik- og Miljøforvaltningen driver depotet for forurenet jord. Fra København skal der bortskaffes 2-3 mio. tons ren og forurenet overskudsjord om året

Københavns Kommune har ikke tidligere haft en plan for bortskaffelse af den rene overskudsjord, fordi kommuner uden for København hidtil har kunnet modtage jorden. Lovgivningen er gennem årene strammet bl.a. ved forbud mod deponering i råstofgrave, hvor der tidligere har været opgravet grus. Derfor er afsætningen af jorden blevet sværere. I Kommuneplan 2015 fremgår det, at håndteringen af ren og forurenet overskudsjord så vidt muligt skal ske i en helhedsorienteret og bæredygtig proces. Overskudsjorden skal så vidt muligt håndteres lokalt, så lange transporter undgås. Jorden skal nyttiggøres i klimasikring, støjafskærmning, rekreative landskaber mv. 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen forventer, at den nuværende kapacitet i Nordhavn til ren jord vil være udnyttet inden udgangen af 2016, jf. bilag 2, mens kapaciteten for forurenet jord forventes at være udnyttet ved udgangen af 2020, jf. bilag 4. Dette betyder blandt andet, at der ikke vil være kapacitet til at håndtere al jord fra Sydhavnsmetroen. Opfyldningen sker seks til syv år tidligere end oprindeligt forventet. Dette skyldes blandt andet, at der siden 2012 har været et højt aktivitetsniveau i København og færre afsætningsmuligheder i omegnskommunerne.

By & Havn modtager i dag kun jord fra metroprojekter og fra egne projekter. Overskudsjord fra Københavns Kommunes egne projekter og jord fra private entreprenører er der ikke plads til, jf. bilag 3a-b. Den manglende kapacitet for ren jord bevirker, at det er dyrere at bortskaffe ren jord end forurenet jord og medfører en større belastning af depotet for forurenet jord.

Forslag til løsninger for bortskaffelse af ren overskudsjord på kort sigt
Forvaltningerne foreslår, at forvaltningerne hurtigst muligt igangsætter myndighedsarbejdet med henblik på at etablere fire deponeringsløsninger (I)- (IV) for ren jord i Nordhavn, jf. bilag 5.

Løsning (I) er en overdækning til 2,5-3 meter over havets overflade (kote 2,5-3) på de allerede opfyldte dele af depot for forurenet jord. Depotet er etableret i medfør af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S og er miljøgodkendt. Løsningen kan anvendes umiddelbart og kræver ingen yderligere tekniske indretninger. Oven på den rene jord, skal der efterfølgende etableres en containerterminal.

Løsning (II) er en opfyldning af en tidligere dok til kote 3. Dokken blev i sin tid brugt til udskibning af tunnelelementer til Øresundstunnelen. For at skabe mest mulig kapacitet foreslås en løsning med en fuld opfyldning af dokken (til kote 3). En fuld opfyldning forudsætter udarbejdelse af tillæg til lokalplan nr. 244, Ydre Nordhavn, da lokalplanen foreskriver, at dokken indrettes som havnebassin. Forvaltningerne kan oplyse, at forbindelsen mellem dokken og havet blev lukket af i 2012 med hjemmel i ovennævnte anlægslov, da krydstogtterminalen i Nordhavn blev etableret. Dermed kan dokken ikke længere indrettes som havnebassin. Løsningen forudsætter tillige en VVM-screening, udledningstilladelse og miljøgodkendelse. Løsningen kræver ingen tekniske indretninger og kan tages i brug i efteråret 2017.

Løsning (III) er en terrænregulering til kote 3 af arealet rundt om dokken. Terrænet henligger i dag som ubenyttet areal og oplagsplads for By & Havn. Terrænreguleringen kræver en VVM-screening og miljøgodkendelse. Da der tidligere er fundet beskyttede naturværdier, bl.a. tudser, i området, vil der tillige være fokus på denne problemstilling. Løsningen kræver ingen tekniske indretninger og kan tages i brug i efteråret 2017.

Løsning (IV) er en supplerende opfyldning på landvindingsprojektet til over kote 3. Landvindingsprojektet, som i dag modtager ren jord, er etableret i medfør af lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. Arealet skal efterfølgende anvendes til rekreative arealer. Løsningen forudsætter derfor dispensation fra lokalplan nr. 443, Nordhavn / Ny krydstogtterminal på baggrund af et projekt for fremtidigt terræn. Ved nærværende indstilling træffes ikke beslutning om dispensation til løsningen, men om igangsætning af myndighedsarbejdet. Løsningen kræver ingen tekniske indretninger og kan tages i brug i efteråret 2017.

De fire løsninger kan sikre kapacitet for ren jord og udboret kalk (muck) fra metroprojekterne og hovedparten af By & Havns projekter til og med år 2020. Løsningerne sikrer imidlertid ikke tilstrækkelig bortskaffelsesmulighed for ren jord fra kommunens øvrige projekter og fra private bygherrers projekter, der udgør mere end halvdelen af den rene overskudsjord, jf. bilag 3a-b.

Forvaltningerne kan ikke pege på alternative forslag til løsning af de samlede kapacitetsproblemer på kort sigt. Københavns Kommune må derfor henvise bygherrer mv. til at køre til andre kommuner for at komme af med den rene jord, p.t. til støjvolde i Ballerup og Allerød kommuner og over længere afstande til Lejre og Holbæk til terrænregulering på landbrugsarealer. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer imidlertid, at flere omegnskommuner inden for 1-2 år vil få behov for ren jord til støjvolde og diger, og de kan da evt. aflaste presset på kapaciteten i København for en kortere periode. Forvaltningerne vil indlede et samarbejde med omegnskommunerne om ledig kapacitet.

Bortskaffelse af ren og forurenet overskudsjord på mellemlang og lang sigt
Forvaltningerne vurderer på baggrund af Rapport om fremtidig deponering af overskudjord, jf. bilag 1, at udfordringen med at skabe tilstrækkelig deponi for ren og forurenet jord på mellemlang og lang sigt skal løses ved deponering og nyttiggørelse af jorden i form af landvinding på søterritoriet mod Køge Bugt og ud for Københavns nord - øst kyst. Det er ligeledes forvaltningernes vurdering, at byens overskudsjord, jf. bilag 1, kan indtænkes i løsninger til fx byudvikling eller beskyttelse af København mod stigende vandstand. Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder og fremlægger forslag til løsninger til deponering af ren og forurenet jord på mellemlang og lang sigt, herunder evt. nyttiggørelse af overskudsjord til beskyttelse mod stormflod, til politisk beslutning. Indstilling forventes fremlagt til politisk beslutning medio 2017.

Parallelt med denne indstilling forventes det, at der kan fremlægges en indstilling om udarbejdelse af en stormflodsplan, hvor nyttiggørelse af overskudsjord til fremtidige sikringsanlæg vil indgå.

Økonomi

Forberedelse og etablering af fire løsninger til bortskaffelse af ren jord vil på kort sigt ikke have økonomiske konsekvenser for kommunens økonomi. Udvikling af forslag til løsninger til bortskaffelse af ren og forurenet jord på mellemlang og lang sigt finansieres på Teknik- og Miljøforvaltningens bevillinger Ordinær drift og Jorddeponi. Kommunale ordninger for deponering af jord skal følge hvile-i-sig-selv-princippet.

Videre proces

Løsning (I) med overdækning af depot iværksættes straks. Løsningerne (II)-(IV) forventes ibrugtaget senest i efteråret 2017. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil gå i dialog med Hvidovre Kommune, andre relevante kommuner, statslige myndigheder m.fl. og herefter medio 2017 fremlægge forslag til løsninger for bortskaffelse af ren og forurenet overskudsjord på mellemlang og lang sigt.

 Søren Tegen Pedersen                         / Pernille Andersen